Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø

Oplever du stress, mobning eller lignende på din arbejdsplads? Så kan du hente hjælp hos Arbejdstilsynet. Læs her, hvordan du gør.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Lider din arbejdsplads af dårligt arbejdsmiljø? Det skal du ikke finde dig i, mener Arbejdstilsynet. 

Knapt en tredjedel af danske ngo'er gennemfører ikke den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), hvis formål ellers er at sikre trivsel på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Altinget.

Arbejdstilsynet kontrollerer arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. Og det er dem, som kan hjælpe dig til at gå gladere på arbejde.

Tilsynet anbefaler altid, at du først drøfter mulige arbejdsmiljøproblemer internt, men det kan for nogen føles meget grænseoverskridende. Det er her, at klagemuligheden hos Arbejdstilsynet bliver relevant. Du kan nemlig klage til tilsynet, hvis du oplever problemer, der påvirker arbejdsmiljøet væsentligt – og det kan du også gøre anonymt.

Mulighed for fuld fortrolighed
Det kan af gode grunde være nervepirrende at igangsætte en klageproces, men Arbejdstilsynet forsikrer, at du uagtet om du klager anonymt eller ej, altid vil blive behandlet anonymt i forbindelse med muligt tilsynsbesøg og den videre sagsbehandling.

Det fremgår sort på hvidt i arbejdsmiljøloven, at du er sikret anonymitet, når du klager til Arbejdstilsynet, også selvom du fortæller tilsynet, hvem du er, og hvor du arbejder.

“Vi fortæller aldrig nogensinde, at vi kommer på baggrund af en klage. Vi går heller ikke direkte hen og kigger på afdeling C på anden sal, hvis det er der, klageren arbejder. Vores tilsynsførende er meget trænede, og vi tør love fuld anonymitet,” pointerer Anette Lerche, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Det kan være til din fordel, hvis du deler alle relevante oplysninger i klageprocessen, da Arbejdstilsynet udelukkende bruger dine informationer til at reagere på klagen.

“Vi sætter pris på, at folk giver deres navn eller telefonnummer, fordi der kan være noget i klagen, som vi ikke kan forstå. Og eftersom vi ikke kan tale om den, når vi kommer ud på virksomheden, så sker det nogle gange, at vi har brug for at få nogle ting præciseret,” forklarer Anette Lerche og understreger, at alle henvendelser behandles fortroligt.

Måder du kan klage på
“Vi har forskellige klagemuligheder beskrevet på vores hjemmeside. Man kan ringe til os eller udfylde en særlig formular, man kan også vælge at være så anonym, at man ikke engang angiver sit navn, hverken i telefonen eller på klage-blanketten,” påpeger Anette Lerche.

Du kan altså vælge at indbringe en klage via [email protected], 70 12 12 88 (tast 3) eller udfylde deres onlineformular.

Inden du beslutter dig for at klage, er det dog vigtigt, at du har følgende oplysninger klar:

  • Virksomhedens navn, adresse og afdeling (så Arbejdstilsynet kan finde arbejdsstedet og problemet ved et eventuelt tilsyn)
  • De arbejdsmiljømæssige problemer
  • Antal personer omfattet af problemet?
  • Hvornår opstod problemet, og hvor længe forventes det at være der?  
  • Har virksomheden en arbejdsmiljøorganisation og har den været involveret?
  • Dit navn og telefonnummer, hvis Arbejdstilsynet får brug for yderligere oplysninger (behandles fortroligt)

Fokus på mobning og seksuel chikane
Hvis du bliver udsat for mobning eller seksuel chikane på arbejdspladsen, så findes der en særlig klageformular, du kan tilgå. Du kan også ringe til Arbejdstilsynets hotline, hvis du, en af dine kollegaer, en ven eller et familiemedlem bliver mobbet eller udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads. Hotlinen er til generelle råd og vejledning til blandt andet klageprocessen.

Tilsynsbesøg er ikke garanteret
Hvis du beslutter dig for at klage til Arbejdstilsynet, skal du være opmærksom på, at det ikke automatisk medfører et tilsynsbesøg. Det afhænger nemlig af en konkret vurdering ved hver enkelt henvendelse. Vurderes det, at der er tale om akut fare, vil de som udgangspunkt altid komme på besøg. Du modtager ikke nærmere besked om, hvorvidt din klage medfører et tilsynsbesøg eller ej.

Læs mere om arbejdsmiljø i Altingets guide eller på arbejdstilsynets hjemmeside.

Forrige artikel STOR GUIDE: Sådan laver du en arbejdspladsvurdering STOR GUIDE: Sådan laver du en arbejdspladsvurdering Næste artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.