Golden standard-forskningsprojekt skal undersøge effekten af civilsamfundsindsats for psykisk sårbare

Det har en særlig værdi at modtage støtte fra et andet menneske, som ikke er ansat til opgaven, men som alene er motiveret af lysten til at hjælpe andre.

Det er en sætning og – vil nogle sige – en påstand, som mange civilsamfundsaktører ofte fremfører. Som det, der gør en frivillig indsats særlig og i nogle tilfælde bedre end en myndighedsdrevet.

Men nu har den sætning fået et godt skub på vejen til at blive et dokumenteret faktum – med udgangspunkt i en indsats, hvor mennesker med psykisk sårbarhed deler erfaringer i et 10-ugers gruppeforløb. Grupperne ledes udelukkende af frivillige, såkaldte peers, og er drevet af organisationerne Det Sociale Netværk og SIND gennem tre år.

I et nyt fondsstøttet forskningsprojekt skal det blandt andet afdækkes, hvorvidt frivillige peers kan noget særligt, og hvorvidt det betyder noget, at indsatsen er drevet af civile aktører.

Den antagelse, man arbejder ud fra, er at ”det er mere ligeværdigt, at den der ’giver’ indsatsen, giver af hjertet og ikke fordi man er betalt.”

Det oplyser Lene Eplov, der er forskningsoverlæge i Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, og som står i spidsen for forskningsprojektet.

Antagelsen er baseret på eksisterende forskning - interviews med dem, der har deltaget i gruppeforløbet og modtaget indsatsen. I det kommende projekt vil forskere tillige afdække, hvordan henholdsvis de frivillige og systemet oplever og påvirkes af indsatsen.  

De nævnte elementer er således med til at forklare en eventuel effekt eller mangel på samme – altså ikke blot om indsatsen virker eller ej, men også hvorfor/hvorfor ikke .

Den afgørende kontrolgruppe

Det element, der især skal bære argumentet for en forventet effekt af en afprøvet indsats, er et såkaldt lodtrækningsforsøg. Det vil sige, at en tilfældigt rekrutteret gruppe af psykisk sårbare udvælges til at deltage i gruppeforløbet, hvorefter effekten evalueres. Resultatet sammenholdes med en kontrolgruppe af tilsvarende psykisk sårbare, som ikke har deltaget i det samme forløb.

”Lodtrækningsforsøg er det man kalder golden standard – det, der giver det mest troværdige resultat, hvis man vil undersøge effekten af en indsats. Det betyder, at man undgår de bias, der normalt vil være, hvis man ikke har en tilfældig kontrolgruppe. Fordi man kan tage højde og ’rense’ for andre tilfældige elementer, der kan have betydning. Det kan være selvstigma, social status, alder og andre baggrundsfaktorer,” forklarer Lene Eplov.

Forskningsprojektet har krævet deltagelse af over 300 mennesker med psykisk sårbarhed, som det nu er lykkedes at rekruttere. De 300 deltagere er således opdelt i to grupper – en halvdel, der har deltaget i peer-forløbet og en, der ikke har.

Samfundsøkonomisk beregning følger

Som et af de allersidste skridt i projektet vil et konsulentfirma desuden foretage beregninger på, om de forventede forbedringer i trivsel og livskvalitet hos deltagerne kan føre til økonomiske besparelser. Altså en samfundsøkonomisk evaluering. Den kommer dog først i allersidste fase - om 2,5 år.

Den type beregninger er især relevante, hvis civilsamfundsdrevne indsatser er i spil i forhold til sociale investeringer, hvor eksterne investorer finansierer en indsats i forventning om, at den vil spare staten for nogle udgifter. Investor får nemlig andel i besparelsen – som afkast – og det er derfor væsentligt at have solid dokumentation for effekten af en given indsats.

Ud over VELUX FONDEN, som har støtter med mere end 11 millioner kroner, yder Helsingør, Fredericia og Københavns Kommuner medfinansiering.

[email protected]