SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

"Et kærligt hjem til alle børn."

Sådan rammer SOS Børnebyerne sin sag ind. Spørger man HR-partner Maiken Steen Hummelshøj, om hun kan koge organisationens visioner for et sundt arbejdsmiljø ned i en bouillonterning, finder hun inspiration i netop organisationens motto og omskriver det en smule: 

“SOS Børnebyerne skal være et kærligt hus for alle medarbejderne.”

Medregner man alle funktioner lige fra direktionsgangen til praktikanterne, så huser SOS Børnebyen i deres kontor på Vesterbro i København syv forskellige afdelinger med godt 80 ansatte og frivillige i alt.

Trivsel starter i hverdagen
Når man som medarbejder møder ind i huset på en tilfældig hverdag, kan man mærke, at det sunde arbejdsmiljø er en integreret del af organisationen og har været det de seneste 10 år, forklarer Maiken Steen Hummelshøj:

“I dagligdagen handler det sunde arbejdsmiljø jo om helt jordnære ting som at hilse pænt på hinanden, spørge hvordan ens weekend har været og udvise respekt for hinanden. Vi interesserer os for hinanden og har en omsorgsfuld og kærlig omgangsform.”

Målinger og workshops
På det strukturelle plan har organisationen forskellige måleinstrumenter, der jævnligt tager temperaturen på arbejdsmiljøet.

Det er eksempelvis halvårlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), arbejdspladsvurderinger, egne surveys og et eksternt firma, der står for undersøgelser af arbejdsmiljøet.

Under samtalerne er medarbejderudvikling i form af mulige kurser og efteruddannelse et højt prioriteret punkt, fremhæver Maiken Steen Hummelshøi blandt andet.

Sideløbende med alle målingerne har SOS Børnebyerne et trivselsudvalg, der sørger for at samle huset på tværs af afdelinger til faglige og sociale arrangementer.

Endelig samler organisationen op på diverse målinger ved at afholde workshops.

I år har hver afdeling eksempelvis fået til opgave at finde tre ting, som man vil arbejde videre med: 

“Det kan være alt lige fra, om støjniveauet i vores åbne kontorer er for højt, til hvordan man forbedrer samarbejdet med andre afdelinger,” eksemplificerer HR-partner Maiken Steen Hummelshøj.

Men hvor tilfredse er SOS-Børnebyernes medarbejdere med deres arbejdsmiljø?

Kigger man på målingerne, ser det godt ud.

“97 procent af medarbejderne svarer, at de generelt er tilfredse. Dykker vi mere ned i tallene og analyserer dem, kan vi se, at der er behov for et stadigt fokus. Eksempelvis med forebyggelse af stress - hvordan holder vi fast i det lange løb? Kan vi gøre det endnu bedre?” fortæller HR-partner Maiken Steen Hummelshøj om det kontinuerlige arbejde med at sikre et sundt arbejdsmiljø.

Fra København til Nairobi
SOS Børnebyerne er afhængige af en række samarbejdspartnere i fjerne verdensdele.

I det arbejde læner organisationen sig op af række nedfældede politikker om, hvordan man agerer forsvarligt og samarbejder bedst muligt både på kontorer og i børnebyerne ude i verden.

Reglerne er sat i verden for at undgå eksempelvis korruption og frem for alt for at beskytte børnene.

Læs mere her om SOS Børnebyernes politikker og tiltag for beskyttelse af børn.

Men normer og krav til arbejdsmiljøet hos en organisation i København kan ikke nødvendigvis oversættes en-til-en hos samarbejdspartnerne, fremhæver Maiken Steen Hummelshøi:

“Det er en vigtig pointe, at hvert kontor ude i verden tilpasser deres retningslinjer for medarbejdertrivsel i overensstemmelse med det pågældende land, arbejdskulturen og kutymer i øvrigt. Kulturen i København er jo en anden i forhold til vores kollegaers i Kenyas hovedstad, Nairobi. ”

Walk the talk
Adspurgt om organisationer i civilsamfundet har en særlig forpligtelse til at sikre et sundt arbejdsmiljø, tager HR-partner Maiken Steen Hummelshøi en mindre tænkepause, før hun svarer.

“Som udgangspunkt synes jeg, at alle virksomheder har en forpligtelse til at skabe et sundt arbejdsmiljø”, siger hun og fortsætter:

“Om vi som ngo har en ekstra forpligtelse? Ja. Det handler om, at man også inden for hjemmets fire rammer skal være et rart sted. Ellers ville det klinge lidt hult i forhold til vores overordnede sag. Hvis vi ikke har det godt, hvordan kan vi så få det bedst mulige ud af det arbejde, vi laver til gavn for børnene? Vi leverer bedre resultater og skaber større værdi, når arbejdsmiljøet er godt.” 

Vi runder “besøget” hos SOS-børnebyerne af, med at udfritte HR-partner Maiken Steen Hummelshøis om hendes bedste råd til at fremme trivslen på arbejdspladsen:

  1. Hvis man vil ændre et usundt psykisk arbejdsmiljø, er det vigtigt, at ledelsen tager en klar beslutning om at rykke ved det. Et godt sted at starte er at oprette et arbejdsmiljøudvalg og lave en egentlig trivselspolitik. 
  2. Kig på, hvordan tonen er i din organisation. Det lyder måske banalt, men en respektfuld tone mellem medarbejdere forplanter sig og bliver en del af kulturen.  
  3. Lyt oprigtigt til dine medarbejdere, når du spørger dem, hvad der konkret kan fremme arbejdsmiljøet. I nogle organisationer vil medarbejdere ikke sige deres ærlige mening, fordi de frygter repressalier. Derfor kan det give mening at bede om input i anonyme spørgeskemaer. 
  4. Sæt trivsel på agendaen i en mere struktureret form. Trivselsundersøgelser, MUS og eventuelle workshops skal sættes ind i årshjulet, så indsatsen ikke bliver udskudt til fordel for andre ting, der presser sig på.
  5. SOS Børnebyerne har et trivselsudvalg. Det har jeg ikke set andre steder. For os har det en stor betydning, at vi har et organ, der laver faglige og sociale arrangementer på tværs af organisationen.  
Forrige artikel Mino Danmark: Krisen modnede os Mino Danmark: Krisen modnede os Næste artikel FRAK: Vi er nysgerrige af natur FRAK: Vi er nysgerrige af natur
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.