Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Når myndigheder sender beskeder om covid-19 ud i e-boks til personer, der har svært ved at gebærde sig på dansk, vil det ofte være oversættelser, som interesseorganisationen Mino Danmark har stået bag. Det samme gælder mange af de oversættelser af retningslinjer under coronakrisen, som Sundhedsstyrelsen via sin hjemmeside er afsender på. 

Allerede to dage efter Danmark i begyndelsen af marts lukkede ned, tog Mino Danmark den store opgave på sig at oversætte vigtige informationer fra regeringen og myndigheder om et land i en slags undtagelsestilstand. Opfordringen kom i første omgang fra egne rækker, husker Niddal El-Jabri, der er direktør i Mino Danmark. 

“Vi har en unik mulighed for at mobilisere mange med forskellige sprog og gjorde det ret hurtigt. Vi fik et netværk af 100 oversættere stablet på benene, som stadig er med og stadig laver oversættelser på i alt 25 sprog,” siger han. 

Stejl læringskurve
I begyndelsen var stort set alle i organisationen på en eller anden måde involveret i oversættelsesarbejdet. Der skulle for det første rekrutteres pålidelige og dygtige oversættere, der kunne deres kram og ikke bare smed de danske retningslinjer ind i google translate. En anden stor udfordring var at bygge en ny digital platform, der kunne håndtere de mange informationer på en brugervenlig måde. Når et problem var løst, skulle nye henvendelser fra samarbejdspartnere og myndigheder håndteres. Læringskurven var stejl: 

“Ligesom man tænke: Ah, nu er vi der, nu glider det, så kom der nye henvendelser, som udfordrede os og i sidste ende udviklede os,” siger Niddal El-Jabri. 

Her kan du se Mino Danmarks oversættelsesarbejde.

Ny samfundsbærende opgave forude
I dag er kadencen faldet markant. Der er ikke længere den samme informationsstrøm fra myndigheder, og det har givet Mino Danmark en tiltrængt tænkepause. 

“Jeg er glad for, at vi kom i mål. Det vigtige her er, at vi fik mulighed for at prøve os selv af i en kontekst, hvor vi laver en meget konkret og samfundsbærnde opgave. Det skaber selvfølgelig eftertanke. Hvordan kan vi også i fremtiden være samfundsbærende indenfor vores eget formål?,” siger Niddal El-Jabri. 

Den næste samfundsbærende øvelse for Mino Danmark er netop blevet defineret. Niddal El-Jabri understreger, at interesseorganisationen er på det, han kalder baby-step-niveau. De nærmere detaljer om det definerede samfundsproblem, som Mino Danmark vil sætte sig i spidsen for at løse, holder han tæt til kroppen. Det sker af konkurrencehensyn, forklarer han.

Fornyet opmærksomhed til oversete projekter
Selve oversættelsesarbejdet regner Mino Danmark med at drosle helt ned for efter sommerferien. Samtidig vil man give projekter, der er gledet i baggrunden under coronakrisen, fornyet opmærksomhed. 

Det gælder eksempelvis initiativet Mino Ung, der blev sat i søen i henholdsvis København og Aarhus, netop som Danmark lukkede ned. Mino Ung er et fællesskab for unge mellem 15 og 30 år med minoritetsbaggrund. Mino Ungs overordnede formål er at sikre de unge en stemme i samfundet og gøre dem til aktive medborgere. 

Timingen kunne næsten ikke være dårligere for de unge, der stod parate til at bygge et nyt fællesskab op, fortæller Niddal El-Jabri. Derfor vaklede projektet lidt i begyndelsen, men efter en uddannelsesweekend i maj måned, hvor de unge mødtes online, blev der pustet nyt liv i projektet:   

Her kan du læse mere om Mino Ung.

“Den del har nok været det, der var sværest i hele den her proces. De var ikke klar til den digitale proces, der krævedes, hvis de skulle etablere sig under coronakrisen. Det blev også oplevet som et nederlag, at man ikke kunne holde sin lanceringsfest,” siger han og fortsætter: 

“Det var på mange måder en mavepuster og de unge skulle bruge et par uger på at sunde sig. Nu er de heldigvis kommet på ret køl og i gang med at udvikle deres første projekter. Vi overvejer også, om vi ikke skal holde en lidt forsinket lanceringsfest på den anden side af sommeren.”

  

 

Forrige artikel Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats” Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats” Næste artikel SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.