Tre eksempler på corporate volunteering

INSPIRATION: Mentorordninger, undervisning og en hel fridag til at være frivillig. Corporate volunteering kommer i mange modeller og afskygninger. Her er tre eksempler på, hvordan erhvervslivet hjælper civilsamfundet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Corporate volunteering er et internationalt fænomen. Især i lande som USA, hvor man ikke har en stærk velfærdsstat, er konceptet nærmest en integreret del af NGO’ernes eksistensgrundlag.

Men også i Tyskland, Japan og mange andre steder bliver der årligt brugt millioner af timer og kroner på medarbejdere, der er frivillige i arbejdstiden.

I Danmark er fænomenet endnu ikke særlig udbredt - men det vokser. Især de store internationale virksomheder er flittige til at bidrage, og en lang række virksomheder har indgået langvarige samarbejder med både store NGO’er og små projekter.

Civilsamfundets Videnscenter har fundet tre eksempler på, hvordan corporate volunteering kan se ud.

Mind Your Own Business: Business-sparring
Erhvervspartnere er en helt central del af Mind Your Own Business’ raison d'être.

Organisationen har eksisteret siden 2010 og har siden da samarbejdet med 68 erhvervspartnere, heriblandt konsulentbureauer som Boston Consulting Group, KPMG og Implement Consulting Group og virksomheder fra den finansielle sektor såsom Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank og Danske Bank. 

Med iværksætteri som omdrejningspunkt engagerer organisationen unge drenge i alderen 13 til 19 år fra udsatte boligområder i Danmark og i Grønland til at etablere mikrovirksomheder, hvor de udvikler, producerer og markedsfører en forretningside og derigennem styrker deres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet

De har blandt andet udviklet hættetrøjer, armbånd, energidrikke og e-sportsevents.

Mind Your Own Business har tre forskellige forløb: MYOB Programmet, MYOB Akademiet og MYOB Grønland, hvor de samarbejder med en lang række erhvervspartnere.

Boston Consulting Group er eksempelvis erhvervspartner og faciliterer store events for drengene som Venture Camp og Business Awards.

Gennem en masse frivillige timer bidrager konsulenterne med deres faglighed til at samarbejde med drengene om at skrive forretningsplan og sætte mål for mikrovirksomhederne.

På MYOB Akademiet samarbejder drengene med konsulenter fra rådgivningsvirksomheden KPMG. Og i Grønland samarbejder drengene blandt andet med Royal Greenland, der er mentorvirksomhed, og med VisioBOX Consulting, der er erhvervspartner.

Foreningen Nydansker: Mentorordning og jobskabelse
I Foreningen Nydansker hjælper man nytilkomne borgere tættere på det danske arbejdsmarked med et formål om “at gøre mangfoldighed til en ressource og gevinst i dansk erhvervsliv”.

Foreningen har derfor igennem de sidste 20 år samarbejdet med erhvervslivet på en lang række forskellige områder, herunder gennem corporate volunteering-programmer.

Foreningen har blandt andet skabt et mentorprogram med i øjeblikket knap 2000 igangværende mentorforløb, hvor virksomheder som EY, Ørsted og Google lader deres medarbejdere udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden.

Medarbejderen er mentor for en jobsøgende, international borger. Det er ofte flygtninge, minoritetsetniske kvinder eller udsatte unge grupper, der ofte møder barrierer og fordomme i vejen til beskæftigelse.

Her er det netop relevant, at den frivillige erhvervsmentor selv er i arbejde og kan hjælpe ad denne vej, da han eller hun skal støtte borgeren i at finde sin plads på det danske arbejdsmarked.

Mentoren hjælper med jobsøgning og deler sin erfaring fra arbejdsmarkedet, men kan også mere konkret hjælpe med at opbygge et netværk, finde relevante stillinger/praktikpladser og give gode råd til CV og ansøgninger. 

I andre corporate volunteering-programmer handler samarbejdet mellem foreningen og erhvervslivet om at skabe faktiske arbejdspladser til nydanskerne.

Virksomheder giver en borger, der ellers ikke ville have fået en praktikplads i deres virksomhed, en chance eller ansætter en studerende med flygtningebaggrund, hvor cv'et selvsagt ikke viser de samme erfaringer som en kandidat, der er født og opvokset i Danmark.

Virksomheder som Novo Nordisk, IBM, L’Oreal Danmark og Rambøll har givet studerende, der er kommet hertil som flygtninge, en mulighed for at blive ansat som studentermedarbejder i et relevant studiejob.

Foreningen Nydansker finder den relevante kandidat til deres afdeling, og virksomheden får adgang til talentfulde og motiverede studerende, som de måske ikke ville have ansat i første omgang. 

Skandia: Ideer for livet
En anden type af ordning ser man hos flere større virksomheder, eksempelvis pensionsselskabet Skandia.

Gennem programmet “Ideer for livet” giver Skandia sine medarbejdere mulighed for at lave frivillighed i arbejdstiden og har tre samarbejdsorganisationer: Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Flygtningehjælp.

Skandia forsøger at skabe fleksibilitet for medarbejderne ved selv at lade dem vælge, om de vil arbejde to timer om måneden eller samle det til to-tre dage om året.

Derudover er det også op til medarbejderen selv at vælge, om de vil engagere sig i en af samarbejdspartnernes projekter eller selv finde et. 

Hvis ikke det passer ind i medarbejderens hverdag, kan man også tilmelde sig et standby-team, hvor man tilmelder sig konkrete, afgrænsede aktiviteter frem for at være bundet hver måned.

En lignende ordning har man skabt hos Danske Bank under navnet “Time to Give”. I foråret udkom en stor undersøgelse af frivilligprogrammet, der belyser mange gode årsager for virksomheden til at indgå i et corporate volunteering-samarbejde. 

Undersøgelsen viser, at 92 procent af de frivillige danske medarbejdere havde en god oplevelse. De fleste vil anbefale det til en kollega, mens halvdelen var blevet gladere for deres daglige arbejde i virksomheden.

Desuden havde man beregnet, at de 472 danske medarbejdere i Danske Bank, der arbejdede frivilligt, tilsammen havde skabt værdi for 663.422 kroner.

Forrige artikel Evaluering er hverdag på Ungdomsøen: “De unge giver os feedback på alt” Evaluering er hverdag på Ungdomsøen: “De unge giver os feedback på alt” Næste artikel Corona skabte et digitalt boom: Disse indsamlingstrends vil vi se mere til Corona skabte et digitalt boom: Disse indsamlingstrends vil vi se mere til
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.