5 ting at tænke over, før I vælger bank

Store dele af foreningers medlemskontingenter og kommunale støtte kan blive ædt op af bankgebyrer. Derfor kan det godt betale sig at være på udkig efter et billigere alternativ.

En prisundersøgelse fra Civilsamfundets Videnscenter viser, at der er mange forskellige bankløsninger, man kan vælge til foreningen, og at priserne svinger med mange tusinde kroner, afhængig af hvilken bank man vælger.

Civilsamfundets Videnscenter har talt med Forbrugerrådet Tænk og Mybanker og har opstillet en række gode råd og overvejelser, I som forening kan gøre jer, når I skal vælge bank til jeres forening.

Opvej oprettelsesgebyr overfor årlige gebyrer
Det er en god idé at holde øje med prisudviklingen på de ydelser, der er vigtige for foreningens drift. Nogle banker har høje gebyrer for oprettelse og lavt årligt gebyr, for andre gælder det modsatte. Det kan være værd at tage med i sine overvejelser.

I forhold til det årlige gebyr, skal man se på sin tidshorisont og en gang i mellem tager op, om man er det rigtige sted, siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

”Hvis man har en tidshorisont på tre eller fem år, så kan man regne ud, hvad summen er af de årlige gebyrer er over perioden. Hvis engangsgebyret er 1000 eller 2000 kroner, og gebyrstrukturen et andet sted er 0 kroner i oprettelse, men til gengæld 800 kroner i løbende gebyrer. Så kan man se, hvor mange år der går, før man har indhentet engangsgebyret,” siger han.

”Nogle gange kan et engangsgebyr være bedre end løbende gebyrer, for et løbende gebyr kan år efter år godt blive til en hel del. Mange bliver skræmt af, at der er et engangsgebyr, men man bør regne de forskellige ydelser fra banken sammen og se på, hvad det ender op på.”

I Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan I danne jer et overblik over bankernes gebyrer på foreningskonti og finde den billigste bank til jeres forening.

Undersøg jeres adfærd og behov
Det er vigtigt at gøre det klart, hvad foreningen skal bruge banken til, og hvilke behov I har. Er der behov for mere end én konto og netbank, og hvilken bankaktivitet forventer I at have?

”Man skal se på, hvordan ens bankadfærd har været de sidste par år. Har man mange transaktioner ind og ud, laver man tit om på vedtægterne eller skifter man tit bank? Det er noget med at se på ens adfærd og prøve at regne sammen, hvordan man står i forskellige banker, og se hvilken bank der har de største priser der, hvor man har størst aktivitet,” siger Morten Bruun Pedersen.

Det er derfor væsentligt at tænke over, om foreningen for eksempel kan få brug for betalingskort eller måske en Mobilepay-virksomhedsløsning. Det er meget lettere at gå i dialog med forskellige banker, når man er klar over sine behov.

Kend jeres værdi og forsøg at forhandle
For mange banker kan en lille forening måske virke økonomisk uinteressant, men man kan overveje, om foreningen på andre måder kan gøre sig interessant for banken.

Som forening kan man forsøge at gå i dialog med banken om, hvordan man kan hjælpe hinanden, så man bliver et aktiv for banken. Nogle banker støtter foreninger med sponsorater som en del at det at være kunde, og omvendt ser banken så gerne, at foreningen henviser kunder til dem.

Foreningsmedlemmernes status som privatkunder kan spille ind på, hvilket forhold man kan få som foreningskunde. Hvis man har et godt forhold som privatkunde, kan det gå lettere med foreningskontoen. Det mener Morten Bruun Pedersen, at man godt kan forsøge at spille på i forhandling med banken.

”Der kan være medlemmer i foreningen, der sidder inde med en stor privatøkonomi, som det kunne være interessant for banken at have som kunde. Det kan man som forening godt spille lidt på, når man forhandler,” siger han.

”Hvis man er i en forening med 50 medlemmer, og man skal forhandle med sin bank og 12 af medlemmerne er kunder der, så kan man jo godt nævne det. Eller omvendt er der 38 personer, der ikke er kunder endnu. Man skal ikke love det eller gøre det til en betingelse, men man kan godt antyde det.”

Lokal eller landsdækkende bank?
Når i skal vælge mellem en lokal eller en landsdækkende bank, er der ifølge Mybanker et par vigtige ting, I bør overveje. Hvor store landsdækkende banker kan være bedre polstret mod for eksempel konkurs, så har lokale banker og sparekasser ofte kendskab og forståelse for det lokale foreningsliv. Og nogle lokale sparekasser tilbyder foreningskonti til få penge, hvis foreningen er fra lokalområdet.

Morten Bruun Pedersen mener også godt, at man som forening kan spille på betydningen af bankens profil og billede udadtil i lokalområdet.

”Nogle lokale sparekasser har tradition for at understøtte det lokale foreningsliv. Pengeinstitutterne kan bruge det i forhold til deres image, at de behandler det lokale foreningsliv på en rimelig måde. Hvis man er en lokal forening, så kan man spille på, at man har en rolle i lokalsamfundet, og det kan give et godt omdømme for banken,” siger han.

Sørg for, at I er sikret ved konkurs
Som forening er I omfattet af Indskydergarantifonden. Det betyder, at jeres indskud i banken dækkes op til 750.000 kroner i tilfælde af en banks konkurs. Finansiel Stabilitet råder foreninger til, at indskud registreres på foreningens CVR-nummer for at kunne identificere foreningen som indskyder. Så kan det nemlig sikres, at garantiordningen ’Garantiformuen’ kan foretage en korrekt opgørelse af foreningens dækkede beløb, hvis banken skulle gå konkurs. Mybanker anbefaler desuden, at I fordeler jeres penge i forskellige banker, hvis jeres forening har større pengebeholdninger end 750.000 kroner.

Du kan se en liste over de banker, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto her, og en liste over hvor det er gratis at oprette en foreningskonto her.

[email protected]