Ny, spændende civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamler Civilsamfundets Videnscenter cirka én gang i kvartalet nyudgivne publikationer inden for civilsamfundsforskningen, så du kan gå på opdagelse i dem her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Civilsamfundets Videnscenter er i fuld sving med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Opslagsværket er endnu kun klar i en betaversion, men du kan allerede nu gå på opdagelse i mere end 560 forskningspublikationer – de fleste af dem danske. 

For løbende at holde opslagsværket opdateret, og for at du kan få overblik over nye, danske udgivelser af civilsamfundsforskning inden for netop det felt, du arbejder med, indsamler vi cirka én gang i kvartalet nye forskningspublikationer og samler dem her, hvor du let kan klikke dig videre til kilderne. 

I oversigten nedenfor har vi inddelt forskningen tematisk, så du hurtigt kan danne dig et overblik over den nyeste forskning inden for de emner, der interesserer dig. Emnerne på listen afspejler de publikationer, som forskningsinstitutionerne har budt ind med. Vi begynder med de forskningsartikler, som bredt beskæftiger sig med civilsamfundet, og kommer derefter rundt om emnerne fonde, foreningsliv, frivillighed og græsrodsbevægelser samt en ny database over forskere inden for folkeoplysningsfeltet. 

Listen nedenfor omfatter udgivne forskningspublikationer på civilsamfundsområdet siden juni 2019 (hvor vi sidst udgav en lignende overbliksartikel, som du kan finde her). 

Gå på opdagelse i den seneste forskning her:

Civilsamfund
Benjaminsen, Ole. Hjemløshed i Danmark 2019. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 2019.
Læs abstract og find materialet her

Boje, Thomas P. ”Det globale civilsamfund – aktør i realisering af verdensmålene?”. In Globale Mål: Visionen om bæredygtig udvikling. Djøf Forlag. 2019. pp. 64-77.
Læs abstract og find materialet her.

Levinsen, Klaus: ”Civil Society and the Public Sphere”. In Introduction to Political Sociology. Hans Reitzels Forlag. 2019.
Find materialiet her.

Fonde
Olsen, Leif. Evaluering af Egmont Fondens program Mod på Livet. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Foreningsliv
Elmose-Østerlund, Karsten, Tanja Ritt Vestergaard & Line Damkjær Kruse. ”Er Københavns Kommunes idrætsforeninger tilfredse med deres rammebetingelser?”. In Forum for Idræt, vol. 34. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Elmose-Østerlund, Karsten, Ørnulf Nicolay Seippel et al. ”Social integration in sports clubs: individual and organisational factors in a European context”. In European Journal for Sport and Society. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Frivillighed
Fehsenfeld, Michael. ”Politisering af frivillighed i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor”. In Politica – Tidsskrift for for politisk videnskab. 2019.
Læs abstract og find materialet her.

Græsrodsbevægelser
Agustín, Óscar García & Martin Bak Jørgensen. “Solidarity Cities and Cosmopolitanism from Below: Barcelona as a Refugee City”. In Social Inclusion, vol. 7, no. 2. 2019. pp. 198-207.
Læs abstract og find materialet her.

Toubøl, Jonas. ”From democratic participation to civic resistance: The loss of institutional trust as an outcome of activism in the refugee solidarity movement”. In British Journal of Sociology, vol. 70, no. 4. 2019. pp. 1198-1224.
Læs abstract og find materialet her.

Ny database over forskere inden for folkeoplysning
Til de interesserede har Dansk Folkeoplysnings Samråd desuden som en del af et fællesnordisk projekt lanceret den første nordiske database over forskere i folkeoplysning fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Databasen indeholder forskere, som har forsket i folkeoplysning i perioden 1998-2018. Du kan gå på opdagelse i den nye database her.

Ud over Dansk Folkeoplysningssamråd har det svenske folkeoplysningsprogram Mimer ved Linköping Universitet, Studieförbunden, Sverige, Voksenopplæringsforbundet, Norge, Bildningsalliancen, Finland, DPU, Danmark, Åbo Akademi, Finland og Det Norske Videnskabs og Teknologi Universitet deltaget i samarbejdet om at opbygge databasen. 

Sådan er forskningen indsamlet
Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet overblikket med hjælp fra forskningsmiljøet. Vi har været i kontakt med forskere og forskningskoordinatorer fra samtlige af landets universiteter samt en lang række selvejende forsknings- og analyseinstitutter, der alle har haft mulighed for at byde ind med relevant forskning fra deres respektive institutioner. 

Listen tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet samt Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hertil kommer et omfattende researcharbejde på diverse online forskningsdatabaser og -hjemmesider.

Kender du til ny civilsamfundsforskning, du gerne så inkluderet i vores næste forskningsformidlingsnyhedsbrev, så giv os meget gerne besked på [email protected].

Forrige artikel Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning Næste artikel Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.