Opsang: Klare rammer kvæler ikke kreativitet. Det er snarere god personalepleje.

Medarbejderes virkelyst og kreativitet bliver ikke bremset, bare fordi man som organisation har arbejdsbeskrivelser, indkalder til MUS og holder månedlige husmøder.

Tværtimod understøtter strukturer på en arbejdsplads et sundt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere er trygge og trives, siger administrerende direktør i konsulenthuset Ingerfair, Frederik C. Boll.

Civilsamfundet er samfundets helte! Det er os, der lukker samfundets sprækker og skaber innovation. Det er her, de frie sjæle handler. Hvor vildskaben bor, og hvor kreativiteten blomstrer. Så fri os venligst for regler og rammer. Vig bort med jeres djøfisering og excelark!

OK. Overdrivelse fremmer forståelsen, og billedet af civilsamfundet er måske lige vel sort/hvid.

Men spørger man administrerende direktør i Ingerfair, Frederik C. Boll, er der en snert af sandhed over karikaturen.

For det er ikke usædvanligt, at frivillige organisationer i civilsamfundet har et lidt anstrengt forhold til struktur, systematik og rammer.

“Der kan godt ligge en modvilje mod struktur i mange frivillige organisationer. Man er bange for, at de faste rammer og struktur dræber autonomien, idérigdommen og virkelysten hos medarbejderne. Men et stort fravær af struktur kan faktisk skabe forvirring og utydelighed,” siger Frederik C. Boll.

Kultur og medarbejderpleje

Anvendt rigtigt er strukturer det alarmberedskab, der går i gang, når medarbejdere bliver syge af stress.

Det er også det nedskrevne kodeks for god opførsel, der fortæller, hvilken omgangstone vi skal have med hinanden på en arbejdsplads. Og så sikrer strukturerne gennemsigtighed, så vi ved, at vi bliver behandlet lige, når efteruddannelsespuljen skal fordeles, når lønnen forhandles, og ferieplanen lægges.

“Strukturen skal indrettes sådan, at det understøtter organisationens kultur og mindset. Hvad vil vi gerne kendes på, når en kollega går ned med stress? Skal medarbejderrepræsentanten involveres, hvis jeg oplever mobning? Der er masser af redskaber derude, der understøtter en god arbejdskultur. Branchen skal bare bruge dem, for det koster - både menneskeligt og i kroner og ører - ikke at have fokus på arbejdsmiljøet,” uddyber Frederik C. Boll.

Ansatte trives i civilsamfundet

Som branche betragtet er Frederik C. Boll ingenlunde bekymret for arbejdsmiljøet i civilsamfundet.

For det generelle billede er, at folk trives, og at man har omsorg for hinanden. Folk er stolte af deres arbejde, som de ofte bærer på sig også i fritiden.

Sådan lyder temperaturmålingen fra Ingerfair, der har dykket ned i spørgsmålet for Dansk Magisterforening samt lavet en landsdækkende undersøgelse af arbejdsmiljøet i branchen.

Desuden ligger det mange civilsamfundsorganisationer på sinde at fremme det sunde arbejdsliv.

“De kender redskaberne og ved, hvad der skal gøres. Det halter lidt mere med at omsætte det til en dagligdagspraksis. Sådan tror jeg i øvrigt, det gælder for mange andre brancher også,” siger Frederik C. Boll.

Spørger man fastansatte medarbejdere i frivillige organisationer, er meningen i arbejdet, udviklingsmuligheder og medindflydelse nogle af de parametre, der vægtes højest, når man taler om et sundt arbejdsmiljø. Det viser Ingerfairs undersøgelser.

Netop medindflydelse er langt de fleste organisationer gode til at give deres ansatte. Men medindflydelse og klare rammer kan sagtens gå hånd i hånd, påpeger Frederik C. Boll:

“Det kan også blive for frit. Mange trives bedst med at få udpeget en retning og nogle tydelige rammer, så man kender sit manøvrerum. Det er ikke at overstyre, men snarere god personalepleje.”