Fondsstøtte til forskning, innovation og uddannelse i tal

FAKTA: Få overblik over, hvor meget private fonde støtter forskning, innovation og videregående uddannelse, og hvilke forskningsområder, der får tildelt flest støttekroner.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Forskningsministeriet har kortlagt de 12 største private fondes støtte til forskning, innovation og videregående uddannelse i årene 2012, 2013 og 2014.

Civilsamfundets Videnscenter giver dig her et overblik over, hvem de største bidragydere på området er, og hvilke videnskabelige hovedområder, der modtager flest støttekroner fra de private fonde.

Selvom Forskningsministeriet kun har set på de største private spillere inden for støtte af forskning, skønner penneførerne bag rapporten, at resultaterne tegner et retvisende billede af det samlede støttemønster.

Ca. 50% af fondenes bevillinger går til forskning
Omtrent halvdelen af de 12 fondes samlede udlodninger går til forskning. De har bevilget 9.7 milliarder kroner til forskning og udvikling i perioden 2012-2014. Det er godt to milliarder mindre end de otte offentlige råd, fonde og puljer i kortlægningen.

 

Det er især forskning og i mindre grad innovation og støtte til videregående uddannelser, som tiltrækker støtte fra de private fonde. Hele ni milliarder af de i alt 9,7 milliarder går til forskning.

Novo Nordisk er den største bidragyder

Novo Nordisk er den suverænt største private gavegiver på området. Fonden tegner sig alene for 2,4 milliarder støttekroner i perioden, hvilket svarer til en fjerdedel af de private fondes samlede støtte.

 

Sundhedsvidenskab modtager flest bevillinger

I og med A.P. Møller-fonden har skruet gevaldigt op for fondsstøtten i perioden har de overhalet blandt andet Lundbeckfonden. Men den store spiller på medicinalområdet har stadig leveret støtte for over en milliard i perioden. Derfor er det ikke overraskende, at det i særlig grad er sundhedsvidenskab, der scorer penge fra fondsdanmark.

 

Lundbeckfonden giver udelukkende til forskning

Der er ret stor variation, hvor vigtig forskning er for de 12 private fonde. Ikke overraskende ligger Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden helt i top på listen over, hvor stor en andel af udlodningerne, der går til forskning.

 

,

Forrige artikel I tal: Danske foreningers afhængighed af fondsmidler I tal: Danske foreningers afhængighed af fondsmidler Næste artikel Civilsamfundets ABC: S for Social
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.