Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil

LEDELSE: Roskilde Festival erkendte i 2015, at de kunne lede bedre. Tuborgfondet greb bolden og inviterede til partnerskab. I dag lancerer de gratis værktøjer til frivilligledelse.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Vi er blevet bevidste om, hvor vi kan gøre ting bedre som festival, når vi faciliterer samarbejder med foreningerne. Vores relation til foreningerne har været lidt af et leverandørforhold, og jeg kan nu se, at hvis vi imødekommer dem bedre, så får vi alle sammen mere ud af samarbejdet.”

Ordene kommer fra Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Givtigt med et blik udefra"
Siden 2015 har hun sammen med Tuborgfondet og sidenhen konsulentvirksomheden Antropologerne samarbejdet om at analysere arbejdet med frivillige ledere og generelt hylde frivilligheden. Det har ført til et større studie af frivillig ledelse blandt festivalens mere end 30.000 frivillige. Men det har også kastet konkrete ledelsesværktøjer af sig samt en erkendelse, at Roskilde Festival kan gøre det bedre.

“Det har været meget, meget givtigt at få et blik udefra. Som organisation udvikler man sit eget sprog. Man går rundt i sin egen verden, og vi er en stor og kompleks organisation. Så det er enormt interessant at få nogen til at påpege de steder, hvor vi kan forbedre os. Det lukker organisationen op og åbner op for nye samtaler. Så det har i den grad flyttet os,” siger Signe Lopdrup.

Tuborgfondet blev lun på Roskilde
Tuborgfondet og Roskilde Festival indgik i 2015 en partnerskabsaftale med 2 millioner kroner i ryggen fra Tuborgfondet. Der skulle sættes fokus på frivilligheden og fællesskabet, mente Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet.

“Der jo ikke noget sted i Danmark, som har en højere koncentration af frivillige samlet på et sted, end Roskilde Festival. Derfor fik vi hurtigt et godt øje til dem. Her er frivilligheden koncentreret, og det gav gode muligheder for virkelig at kigge på frivillighed på mange forskellige niveauer. Her er repræsentanter fra stort set hele civilsamfundet,” siger Anne-Marie Skov.

Arbejdet med frivillighed har derfor også strukket sig fra workshops med små og mellemstore foreninger til større og gennemgribende analyser af Roskilde Festivals måde at lede og samarbejde på. Det har været et samarbejde, som Signe Lopdrup er særdeles taknemmelig for. For det har ændret hendes og organisationens måde at se festivalen og de mere end 200 foreningssamarbejder på.

“Gennem vores arbejde har vi fundet ud af, at nogle af foreningslederne er så engageret i opgaveløsningen på Roskilde Festival, at der er et hav af ressourcer, viden og kompetencer, som vi ikke har været særlig opmærksom på. Vi har ikke inddraget dem nok i udviklingen af festivalen, for vi har ikke været bevidst om, hvor meget viden der var. Det ved vi nu,” understreger Signe Lopdrup.

"Alle kan forbedre sig"
Anne-Marie Skov glæder sig ligeledes over samarbejdet med Roskilde Festival og Antropologerne. Og hun er i særdeleshed glad for at være med til at styrke samarbejdet blandt civilsamfundets aktører.

“Alle organisationer har et forbedringspotentiale på ledelse, og det er selvfølgelig også tilfældet i civilsamfundsorganisationerne. For de frivillige ledere er jo ikke lønnet, og de har ikke altid tiden til at sætte sig ned og læse tykke bøger om ledelse,” siger Anne-Marie Skov og tilføjer.

“Når musikken spiller, så er de her mennesker i fuld sving, og derfor skal de have nogle redskaber, der er i øjenhøjde og lette at bruge. Roskilde Festival ville gerne dele deres gode erfaringer med omverdenen, samtidig med at de godt kunne se, at de kunne blive endnu bedre til at lede. Det er sød musik i vores ører.”

Der manglede noget
I dag udgiver partnerne så deres analyser og redskaber til gavn for alle civilsamfundets aktører. For det manglede, er begge direktører enige om.

”Vi synes, der manglede nogle værktøjer for frivillige ledere, der leder frivillige. Og både store og små organisationer fortalte os, at det er et område, hvor der mangler håndgribelige værktøjer. For der skal ledes, det er nødvendigt. Men den her gruppe har nødvendigvis ikke meget erfaring i at lede, derfor skal de have noget at støtte sig til,” siger Anne-Marie Skov

"Det er vores alle sammens værktøjer"
Hun håber derfor, at de frivillige foreninger vil tage godt imod materialet og komme med konstruktiv feedback, som kan gøre materialet endnu bedre og gavne endnu mere. For samarbejdet og arbejdet er ikke slut endnu, understreger hun.

“Det har været vigtigt for os, at hver forening kan sætte sit eget præg på materialet. Det er ikke ejet af Tuborgfondet eller Roskilde Festival. Det er vores alle sammens værktøjer,” siger Anne-Marie Skov.

Download analyse og ledelsesværktøjer her

Forrige artikel Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Næste artikel Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.