Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen
METODE: Man lærer sprog ved at bruge det og øve sig. Det er en uundgåelig og naturlig del af alt læring at lave fejl. Her får du retningslinjer for, hvordan du bedst retter fejl, så det understøtter læringen.
(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)
Når man lærer et sprog, vil man gerne rettes, når man taler eller skriver. Der er imidlertid megen diskussion blandt sprogfolk om, hvorvidt det overhovedet virker at rette fejl. Det er helt sikkert ikke en god idé at rette hver enkelt fejl. Det kan underminere folks selvtillid, det gør det svært at tale flydende, og ingen kan huske alle rettelser.
Alt for nidkære rettelser bygger måske på den fejlagtige opfattelse, at hvis man ikke retter fejl, vil kursisten indlære "forkert" sprog, og fejlene vil sidde fast. Men det vigtigste er at skabe en atmosfære, hvor kursisterne bliver opmuntret til at tale, og det kan modarbejde en sådan anerkendende pædagogik, hvis man hele tiden retter fejl.
Forskel på at rette fri tale og at rette fejl i kontrollerede øvelser
Det er vigtigt at skelne mellem fri tale og kontrollerede øvelser. I fri tale kan det virke unødvendigt forstyrrende, hvis man griber ind med for mange rettelser, hvorimod der i kontrollerede aktiviteter, som når kursisterne skal træne bestemte strukturer (for eksempel "lav sætninger med 'hvis'"), kan være behov for rettelser for at sikre, at kursisten faktisk øver bestemte færdigheder.
Mange kursister vil dog gerne rettes i fejl, de laver gentagne gange, og mange vil især gerne rettes i deres udtale. Mange kursister oplever netop udtalen som det sværeste ved at lære et nyt sprog.
Påpeg en eller to slags fejl i skriftlige opgaver
I forbindelse med skriftlige opgaver er det en god idé kun at påpege en eller to slags fejl i stedet for at understrege hver eneste stavefejl med rødt. Der er faktisk mange, der mener, at underviserens (eller den frivilliges) kuglepen overhovedet ikke har noget at gøre i kursisternes tekster.
I stedet kan man skrive på post-its, og så kan kursisterne selv rette og redigere deres tekster. Gør eventuelt opmærksom på gennemgående fejl, fejl i forbindelse med noget, der er gennemgået for nylig, eller fejl, der virkelig er hæmmende for forståelsen.
Lad være med at afbryde kursisten
I forbindelse med det mundtlige sprog, så lad være med at afbryde kursisten, men noter eventuelt fejl ned, og udvælg to eller tre, som I snakker om bagefter. Husk, at det er godt at lave fejl, da det som regel betyder, at kursisten prøver sproget af og kommer uden for sin komfortzone.
Man skal heller ikke nødvendigvis rette fejl i en grammatisk struktur, som kursisten endnu ikke har lært eller er stødt på.
Tilpas fejlretning til den enkelte kursist
Fejlretning afhænger også af, hvilken kursisttype det drejer sig om, hvilke sammenhænge kursisten bruger (eller skal bruge) sproget i og af kursistens niveau. For eksempel kan kursister, der skal arbejde i offentlige eller akademiske sammenhænge, have brug for at kunne skrive præcise tekster til en målgruppe, der er mindre tolerant over for fejl.
NB! Hvis du er med en underviser i klassen, så prøv at følge deres måde at rette fejl på. Man skal aldrig rette flere fejl, end underviseren gør.
Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.
