Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse

TJEKLISTE: Alle kan være frivillige, når blot de er pålidelige, empatiske, venlige og respektfulde. Her får du et overblik over nogle af de generelle egenskaber hos en god frivillig baseret på input fra undervisere, kursister og frivillige.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

At arbejde frivilligt bygger ofte på personlige egenskaber, du måske allerede har, og som helt sikkert vil blive udbygget og styrket gennem arbejdet som frivillig. Indstillingen til flygtninge, sprogkursister og indlæringsprocessen har en direkte indvirkning på, hvor meget reel støtte du kan give.

Her får du et overblik over nogle af de generelle egenskaber hos en god frivillig. Tjeklisten er baseret på input fra undervisere, kursister og frivillige.  

✓ Varme og empati 
Det kan være stressende at lære et nyt sprog. Kursisten, der skal lære sproget, kan føle sig udsat, især hvis der ikke er andre til stede, der taler kursistens sprog, og kursisten derfor ikke har noget sikkerhedsnet.

Stress kan hindre indlæringen, fordi kursisten bliver mindre tilbøjelig til at bevæge sig uden for sin komfortzone og prøve sproget af. En måde at mindske kursisternes stress på er ved at være så venlig som muligt. Det skal være naturligt – ikke alle kan smile hele tiden – men det hjælper virkelig, hvis man er varm, åben og imødekommende. Pauser og sammenbrud i kommunikationen betyder ikke så meget, hvis kursisten føler sig tryg. 

✓ Stabilitet og kontinuitet 
Stabilitet og kontinuitet er altafgørende i frivilligt arbejde med sprogtilegnelse. En stabil frivillig viser kursister og andre, at man tager dem og deres indlæring alvorligt. Det er godt, hvis man kan være frivillig i en lang periode (flere måneder eller som minimum den periode, der er blevet aftalt på forhånd). Det kan tage tid at få opbygget et godt forhold i forbindelse med sprogtilegnelse, og udbyttet vokser med tiden. 

For nyankomne flygtninge kan det være meget vigtigt at mødes regelmæssigt, fordi det kan være med til at give dem en fast struktur i deres hverdag. Hvis du er nødt til at aflyse en aftale, så giv dine kolleger og/eller kursister besked i god tid, så de kan tage højde for dit fravær i deres planlægning. Det er vigtigt med en god kommunikation med de øvrige involverede. 

✓ Respekt og gensidighed 
Folk, der søger asyl eller har fået flygtningestatus, har ofte været igennem tunge og traumatiske oplevelser. Det er vigtigt for dem at have sikre steder, hvor de kan føle sig trygge og respekteret. Uanset hvilken slags frivilligt arbejde det drejer sig om, er det vigtigt at huske, at de mennesker, du arbejder med, er voksne, der kommer med deres egen livserfaring, visdom, viden og færdigheder.

Det kan være en god ide at tænke på mødet som en gensidig læreproces. Du har sandsynligvis sprogfærdigheder (såvel som andre færdigheder) at tilbyde – og kursisterne vil kunne lære dig noget. Hvis du giver udtryk for en sådan indstilling, er det med til at skabe et varmt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle føler sig værdsat. 

Især når man arbejder med sprogtilegnelse, er det vigtigt at huske, at “en sproglig begynder ikke er en intellektuel begynder”. Det er vigtigt ikke at behandle folk som børn på grund af deres sprog. Undervisningsmaterialer skal ligeledes være alderssvarende. Sproget skal måske forenkles, men ideer og samtaleemner kan være komplekse.

Det er fint at anerkende kursistens evner og styrker, så vedkommende kan se, at man værdsætter hele personen og ser ud over den sproglige begynder. Det er meget mere motiverende for kursisten at diskutere emner, vedkommende er interesseret i, så vis interesse for kursistens interesser og hobbyer. En samtale føles mere naturlig, hvis man har et interessant emne. 

Respekt handler også om at inddrage kursisten i diskussioner om vedkommendes indlæring og valg i forbindelse hermed. Sprogkursister føler sig respekteret, når de er med til at bestemme, hvad de skal lære og hvordan. 

Det er også altafgørende at respektere folks værdier og kultur. Man skal ikke gå ud fra, at man kender disse, ud fra hvad man tror man kender til folks baggrund. Flygtninge er ikke en ensartet gruppe – der er forskelle i oprindelsessted, socio-økonomisk baggrund, køn, retslig status og formel såvel som uformel skolebaggrund. Det er en god ide at spørge til folks kultur og opmuntre dem til at spørge til din. 

✓ Selverkendelse og selvindsigt 
Selvindsigt gør det nemmere at opbygge et positivt forhold til flygtningekursister. 

I den forbindelse hjælper det at overveje, hvilke fordomme og privilegier man har med i mødet med kursisterne. Måske har man aldrig før mødt en flygtning og har nogle forudfattede meninger om, hvordan flygtninge er. Hvis man overvejer sine blinde vinkler, er man mere opmærksom på ikke at lade dem komme til udtryk i rollen som frivillig. 

Her kan du finde baggrundslæsning, som kan hjælpe i den proces:

Du kan desuden finde flere interessante punkter til overvejelse i Europarådets værktøjskasse: https://www.coe.int/en/web/language-support-for-adult-refugees 

 

Kom videre til quizzen for modul 2 her

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

 

Hjælp os med at gøre fremtidige undervisningsforløb endnu bedre
Når du er færdig med undervisningsforløbet – eller de dele af det, som er relevante for dig – håber vi, at du har lyst til at hjælpe os med at svare på tre spørgsmål om forløbet, så vi kan justere og forbedre fremtidige undervisningsforløb:

 

Forrige artikel Quiz til modul 2: Har du fulgt med? Quiz til modul 2: Har du fulgt med? Næste artikel Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.