Frivilligekspert om at rekruttere til politisk arbejde: ’Den gode nyhed er, at der er en stor pool at fiske i. Men det kræver strategisk tilgang og prioritering på ledelsesniveau.’

Hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde, CFSA, bliver de ofte spurgt om hjælp til en konkret opgave, når det er for sent.

Fordi mange begår den fejl at se frivilligrekruttering som en isoleret one-off-begivenhed, som man kun skal beskæftige sig med, lige når man har brug for de frivillige.

Det fortæller Julie Stockmarr, teamleder for rådgivning og udvikling hos CFSA. 

Er man et nystartet politisk parti uden et stort ungdomsparti og stærke lokalafdelinger, bør man således allerede have været i gang længe med at skabe en base af frivillige forud for det valg, der angiveligt er lige om hjørnet.

Det er ikke sikkert den opgave står øverst på to-do-listen hos partier, som først og fremmest bliver afkrævet svar på, hvad deres politik er. Men vil man samtidig sikre sig, at der er hænder til at få de politiske budskaber langt nok ud til potentielle vælgere, burde den opgave måske rykke længere op på listen. 

Heldigvis er der masser af viden at hente som basis for at rekruttere, lede og fastholde frivillige. Men før Julie Stockmarr åbner op for posen med svar på, hvad man så skal gøre, vil hun gerne bringe et tal på banen.

”Der er et rimelig konstant tal på omkring 40 procent af danskerne, som er frivilligt engageret. Det er primært inden for idræt og det sociale, og politik lidt længere nede af listen.”

Altså rigtig mange potentielle frivillige.

{{toplink}}

Fire faktorer motiverer frivillige

CFSA har indsamlet viden via både deciderede undersøgelser og årelang erfaring med rådgivning og undervisning af frivillige sociale organisationer. Derfor kan Julie Stockmarr forklare, hvad forudsætningerne for at blive frivillig er – og det er værd at holde sig for øje, når man skal rekruttere: 

”Vi engagerer os som frivillige, når vi selv bliver berørt – det kan være hvis der sker noget med vores børn, i deres skole eller i vores nærområde. Det kan også være, vi bliver indignerede – over klimaet, over tilstanden i psykiatrien, og hvis man som frivillig kan gøre en forskel, så bliver man engageret,” siger hun.

Hvis man skal sætte formel på, hvad der motiverer frivillige, baseret på, hvad de frivillige selv svarer, er det:

1. Man kan se, det er muligt at rykke ved noget.

2. Det er sjovt og føles meningsfuldt.

3. Man bliver en del af et fællesskab

4. Man bliver personligt opfordret og føler sig set og anerkendt

Valgkamp er et godt springbræt til videre rekruttering

En anden baggrundsfaktor, som er nyttig at kende og mulig at udnytte er tendensen til, at nogle frivillige er mere tilbøjelige til at engagere i afgrænsede opgaver eller lægge timer ad hoc frem for varigt engagement i en forening eller bestyrelsen.

”På den baggrund kan man sige, at en valgkamp taler godt ind i den tendens – der er en slutdato og der er tale om en afgrænset opgave til at starte med. Det gælder så om at nedbryde den opgave i endnu mindre dele og skabe transparens om, præcis hvilken del af opgaven, man byder ind på. Men den er også et godt førsteskridt til varig rekruttering, fordi man har mulighed for at fastholde ved at spørge, om man må ringe igen,” siger Julie Stockmarr.

Ser man bort fra de konkrete muligheder, der byder sig i forhold til lige netop en valgkamp, er en af hendes kæpheste, at i rekruttering af frivillige kan hente inspiration fra rekruttering af lønnede medarbejdere.

”Det betyder, man skal have en strategisk tilgang, man skal kende sin målgruppe og sikre fastholdelse med en god og grundig introduktion og løbende opfølgning. Og nogen skal have ansvaret for det, og de skal have ledelsesopbakning,” siger hun.

Brand value - også en varm kartoffel for frivillige

Julie Stockmarr påpeger, at både partier og civile organisationer, hvad mange også allerede gør, med fordel kan skæve til den kommercielle sektor, når man skal tænke i målgrupper.

”Der er mange partier, som har et brand og politiske mærkesager, der appellerer tydeligt til bestemte målgrupper. Hvis man ved, at ens parti for eksempel har stor tilslutning hos studerende på en bestemt uddannelsesinstitution, vil det da være nærliggende at rekruttere frivillige der. Jeg vil sige, det er mere sandsynligt, at man vil være frivillig for et parti, man selv stemmer på,” siger hun. 

Noget, der også taler ind i, at man skal gøre sig umage med brandingen hele tiden er, at nutidens frivillige i mindre grad er styret af behovet for et langvarigt tilhørsforhold til en gruppe. Det er derimod den enkeltes behov og mulighed for at gøre en forskel på et givent tidspunkt for en given sag, der i højere grad er styrende. Og det kan sagtens skifte i løbet af et liv. 

Nemmere at rekruttere i netværks netværk

Mens den forrige ekspert, Frederik C. Boll advokerer for, at det er lettest for politiske kandidater at rekruttere på baggrund af personlige relationer, har Julie Stockmarr en interessant pointe baseret på undersøgelser fra andre europæiske lande.

”Noget tyder på, at det kan være mere fordelagtigt at rekruttere længere ude - altså i netværks netværk. Fordi man i den relation mere føler sig set for det, man kan, og ikke fordi, man kender nogen. Og så kan det være nemmere at forpligte sig over for nogen, man ikke kender – fordi det så heller ikke gør så ondt at sige fra igen,” forklarer hun.

Så hvordan kan man som politisk parti pleje sit brand over for frivillige – altså ikke vælgere?

”For nu at blive i den kommercielle verden, så skal være tydelig med sine ’unique selling points’ på godt dansk skal man være supergod til at forklare ’Hvad får du selv ud af det? Hvilken værditilførsel har dit arbejde for dig?’ Hvis man ikke kan se tydeligt, hvilken sag man engagerer sig i, så er vejen til at rekruttere frivillige meget længere.”

Så er der noget, man absolut ikke skal gøre – ud over at komme for sent i gang?

”Ja. Man skal for alt i verden ikke rekruttere med en kedelig, instrumentel tilgang.  Det er de færreste, der vil spises af med ’vi mangler syv frivillige til at hænge plakater op i tidsrummet 14-20.’ Det skal være vigtigt, hvorfor lige præcis jeg skal stille op, og hvorfor lige netop jer og ikke et andet parti. Og så skal man passe på med at lægge alle sine æg i samme kurv – altså SoMe-kampagner for unge er fint, men jo flere mulige veje nye frivillige har ind til at forløse deres engagement, jo bedre chancer for at rekruttere. Måske skal man kigge på lister fra tidligere arrangementer, måske skal man kigge i organisationer, der arbejder med et emne, som lapper over ens politiske mærkesag. Måske kan man rekruttere i de virksomheder, der støtter en.” 

Målsætninger og pyramide som pejlemærker

Endelig har Julie Stockmarr et godt råd, som gør det både sjovere og nemmere at være dem, der skal rekruttere de frivillige:

”Lav målsætninger og følg op. Det er rart at lykkes med sin opgave, og det kræver at man definerer, hvad målet er til at starte med. Så kan man blive skarpere på, hvad de frivillige skal lave, og undervejs, hvad vi får at vide om dem og deres behov for motivation og fastholdelse. Og når det så er slut og en frivillig stopper, så hav en plan for, hvem der siger pænt farvel og tak eller eventuelt tænker på fastholdelse,” siger hun og tilføjer:

”Hvis man virkelig er ambitiøs, kan man med fordel studere den såkaldte engagementspyramide og samtidig huske, at et frivilligengagement udvikler sig over tid. Helt kort så vil man gå fra, at man i starten iagttager, næste skridt er man bidrager, hvis man så bliver hængende, vil man gradvist tage ejerskab og til sidst eventuelt lederskab. Og den udvikling skal man kunne gribe i en organisation.”

[email protected]