MODUL 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed

Norma J. Martinez | Print

VIDEOFORELÆSNING: I denne videoforelæsning bliver du introduceret til, hvordan lokale foreninger og nationale organisationer samarbejder med kommunale aktører på integrationsområdet, og hvilke konsekvenser samarbejdet kan have for civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

 Introduktion til modul 1

Stort set alle danske kommuner samarbejder med civilsamfundsorganisationer om at løse opgaver på integrations- og flygtningeområdet. Dette modul består af en videoforelæsning, hvor du bliver introduceret for, hvordan lokale foreninger og nationale organisationer samarbejder med kommunale aktører på integrations- og flygtningeområdet, og hvilke konsekvenser det tætte samarbejder kan have for civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed.

Videoforelæsningen (varighed: 12 minutter) bliver afholdt af Klaus Levinsen, der er lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU). Klaus Levinsen er en af forskerne bag forskningsprojektet ‘Samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor’, som dette forløb er baseret på.

Modulet afsluttes med en opgave.
 

 

 

                                                                                      

 
Baggrund for videoforelæsningen

Som en del af det tværfaglige treårige forskningsprojekt ‘Samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor’ har Klaus Levinsen sammen med Michael Fehsenfeld, der er ph.d. ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet (SDU), undersøgt, hvordan tættere samarbejde og relationer mellem kommunale aktører og flygtningeorganisationer og -foreninger påvirker civilsamfundets fortalervirksomhed og uafhængighed. Den del af forskningsprojektet har titlen 'Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner', og det er omdrejningspunkt for dette undervisningsforløb.

Forskningsprojektets resultater, der blev offentliggjort i slutningen af 2018, viser, at de fleste danske kommuner i dag samarbejder tæt med nationale organisationer og lokale frivillige foreninger om løsningen af opgaver på flygtninge- og integrationsområdet.

Forskningsprojektet viser også, at både de kommunale myndigheder og de frivillige foreninger værdsætter samarbejdet, og at begge parter ønsker at styrke, udvide og udvikle samarbejdet. Samtidig viser forskningsprojektet, at tættere relationer mellem offentlige myndigheder og frivillige organisationer kan have konsekvenser for de frivillige organisationers fortalervirksomhed og uafhængighed.

 

Opgave: Beskriv jeres fortalerarbejde

  • Beskriv 3-6 konkrete aktiviteter, I udfører, som bakker op om din organisations overordnede strategi for fortalerarbejde. Her finder du en skabelon til at løse opgaven.
    Du skal bruge løsningen af denne opgave som en del af forløbets afsluttende opgave i modul 3.

Klik her for at komme videre til modul 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet 

Supplerende litteratur

Artikler

Rapporter

Teori
Forrige artikel MODUL 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet MODUL 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet Næste artikel Quiz til modul 3: Har du fulgt med? Quiz til modul 3: Har du fulgt med?

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.