MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis

VIDEOFORELÆSNING: Hvilke strategier benytter foreninger og organisationer, når de indgår samarbejde med kommuner og samtidig skal tage vare på deres fortalerrolle? Det ser vi nærmere på i forløbets sidste modul.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Introduktion til modul 3

I dette modul ser vi nærmere på de dilemmaer og udfordringer, flygtningeorganisationer møder, når de samarbejder med kommunale aktører. Gennem en videoforelæsning (varighed: 10 minutter), hvor lektor Klaus Levinsen yderligere udfolder resultaterne fra forskningsprojektet ‘Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’, bliver du klogere på de strategier, flygtningeorganisationer benytter sig af, når de samarbejder med kommunale aktører.

Modulet afsluttes med en opgave.

                                                                     

 

 Baggrund for videoforelæsningen

Forskningsprojektet ‘Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’ viser, at frivillige fra lokale flygtningeorganisationer sommetider oplever det som en udfordring at skulle håndtere rollen som fortalere for flygtningenes rettigheder og interesser og samtidig have et tæt forhold til de kommunalt ansatte, de samarbejder med.

I analysen af forskningsprojektets datamateriale, der er baseret på feltstudier og kvalitative interviews med frivillige og kommunale ansatte, har forskerne fra SDU sporet, at de lokale frivillige organisationer benytter forskellige strategier, når de samarbejder med kommunen og samtidig skal varetage deres fortalerrolle. Forskerne har opdelt disse i tre forskellige typer af strategier:

 

  

Du kan supplere videoforelæsningen med at læse ‘Kort fortalt: Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’ (side 7- 12), hvor de tre forskellige strategier bliver yderligere foldet ud med udvalgte cases, der reflekterer over, hvordan de benytter sig af de forskellige strategier.

 

Opgave 1: Hvilken strategi benytter I jer af i jeres samarbejde med offentlige aktører?

  • Med udgangspunkt i videoforelæsningen og publikationen ‘Kort fortalt: Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’ (side. 7- 12) skal du lave en kort analyse af, hvilken af de tre typer samarbejds- og fortalerstrategier, som forskerne fra SDU har identificeret, din egen organisation arbejder med. Det kan du gøre ved hjælp af nedenstående test.

 

TEST: Hvilken strategi benytter I jer af, når I samarbejder med kommunale aktører?

Hvad er det primære fokus for jeres arbejde?
 
Hvilken type samarbejde har I etableret med jeres kommune?
 
Hvilken type fortalerarbejde har I fokus på i jeres organisation?
 
Hvad legitimerer jeres arbejde?
 
 
1-4 point: Jeres organisation arbejder med en Vagthund-strategi, når det gælder jeres fortalervirksomhed.
5-8 pont: Jeres organisation arbejder med en Mægler-strategi, når det gælder jeres fortalervirksomhed.
9-12 point: Jeres organisation arbejder med en En service- og forretningsorienteret strategi, når det gælder jeres fortalervirksomhed.

 

Opgave 2: Gruppediskussion og refleksion
Inviter dine kollegaer og/eller frivillige til et kort fagmøde/ workshop, eller afsæt 30 minutter af jeres næste medarbejder- eller frivilligmøde til fælles fagdiskussion om, hvordan jeres samarbejder med offentlige aktører udfordrer jeres fortalervirksomhed og selvstændighed.

  • Del videoforelæsningerne fra dette forløb, listen over de konkrete aktiviteter, I udfører, som føder ind i jeres fortalerarbejde (modul 1), og din kortlægning af organisationens udfordringer (modul 2) med dine kollegaer.

  • Med udgangspunkt i det materiale faciliterer du en fælles diskussion om jeres daglige udfordringer og dilemmaer, når I samarbejder med kommunale aktører.

  • Diskuter tre konkrete udfordringer, I har stået overfor, og find tre konkrete mulige løsninger til, hvordan I i fremtiden kan tackle de konkrete udfordringer.
Forrige artikel UNDERVISNINGSFORLØB: Samskabelse udfordrer foreningers uafhængighed UNDERVISNINGSFORLØB: Samskabelse udfordrer foreningers uafhængighed Næste artikel MODUL 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet MODUL 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.