UNDERVISNINGSFORLØB: Samskabelse udfordrer foreningers uafhængighed

INTRO: Undervisningsforløbet ‘Samskabelse udfordrer foreningers uafhængighed’ sætter fokus på, hvordan civilsamfundets arbejde bliver udfordret, når de samarbejder og samskaber med offentlige aktører på flygtninge- og integrationsområdet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Baggrund for undervisningsforløbet
I Danmark har vi en lang tradition for samarbejde og tæt dialog mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. Over det seneste årti er der sket en stigning i samarbejder mellem civilsamfundsorganisationer og kommunale aktører om levering af velfærdsydelser, som traditionelt set har været kommunale opgaver.

De nye typer samarbejder mellem civilsamfundsorganisationer og offentlige aktører bliver i dag af mange kaldt samskabelse. Samskabelse kommer af det engelske ord co-production. Der findes forskellige definitioner af ordet, men fælles for dem er, at samskabelse defineres som en proces, hvor offentlige aktører, civilsamfundet, erhvervslivet og borgerne i tæt samarbejde udvikler løsninger på samfundsudfordringer.

Den seneste frivilligrapport (2016–2018) ‘Tal om frivillighed i Danmark’ fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde viser, at 77 procent af kommunerne samskaber med foreninger, og at 57 procent af lokalforeningerne og 35 procent af de landsdækkende foreninger er involveret i samskabelsesprojekter med kommuner.

 

Fokus for forløbet
I dette forløb ser vi nærmere på de dilemmaer, interessekonflikter og udfordringer, der kan være forbundet med samskabelsesprocesser, og hvordan samskabelse påvirker civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed og uafhængighed.

Fokuset er på samskabelse på flygtninge- og integrationsområdet, som er det område, civilsamfundsorganisationer og kommunale aktører samarbejder mest omkring. Tallene fra ‘Tal om frivillighed i Danmark’ viser, at 81 procent af foreningerne i undersøgelsen er involverede i samskabelsesprojekter på flygtninge- og integrationsområdet. 

Sådan anvender du undervisningsforløbet
Dette undervisningsforløb kan anvendes på to måder:

1. Forløbet kan tages individuelt af personer, der fagligt eller gennem frivilligt arbejde er interesseret og involveret i samskabelsesprocesser. Forløbet kan i den forbindelse være et kompetenceløft, som giver ny viden på området og skaber nye refleksioner, der kan udvikle dig i dit arbejde.

2. Forløbet kan anvendes af undervisere, projektledere og frivilligledere, der kan integrere forløbet eller dele af det i kurser, temadage og workshops om samskabelse.

Sådan blev undervisningsforløbet til
Undervisningsforløbet er baseret på resultater af det treårige tværfaglige forskningsprojekt 'Samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor' (2015-2018). Forskningsprojektet er gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet (SDU). Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, hvordan frivillige fra flygtningeorganisationer samarbejder med kommunale institutioner, og belyse, hvad samarbejde med lokale offentlige myndigheder betyder for flygtningeorganisationers rolle som fortalere for flygtningene.

Forskningsprojektet bygger på feltstudier og kvalitative interviews med frivillige og ansatte fra flygtningeorganisationer og kommunale medarbejdere.

Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har samarbejdet med forskere fra SDU om udviklingen af undervisningsforløbet.

 

Undervisningsforløbet består af 3 moduler

Modul 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed
Dette modul indeholder en videoforelæsning af lektor Klaus Levinsen, Syddansk Universitet, hvor du bliver introduceret til, hvordan lokale foreninger og nationale organisationer samarbejder med kommunale aktører på integrationsområdet.

Vi ser nærmere på de konsekvenser det tætte samarbejde kan medføre for civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed.

Modul 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet
I dette modul ser vi nærmere på, hvordan rollerne og arbejdsopgaverne mellem flygtningeorganisationer og kommunale aktører bliver fordelt, når de samarbejder.

Du får indblik i relationen mellem de frivillige fra flygtningeorganisationer og de kommunale medarbejdere, og hvilke kritikpunkter parterne har til hinanden.

Modul 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis
I dette modul ser vi nærmere på de dilemmaer og udfordringer, flygtningeorganisationer møder, når de samarbejder med kommunale aktører.

Gennem en videoforelæsning, hvor lektor Klaus Levinsen yderligere udfolder resultaterne fra  forskningsprojektet ‘Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’, bliver du klogere på de strategier, flygtningeorganisationer benytter sig af, når de samarbejder med kommunale aktører.

Klik her for at komme videre til modul 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed

Næste artikel MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.