MODUL 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet

FORSKNINGSRESULTATER: I Modul 2 ser vi på samspillet mellem flygtningeorganisationer og kommuner, og hvilke udfordringer parterne møder i deres samarbejde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Introduktion til modul 2

I dette modul får du indsigt i, hvordan flygtningeorganisationer og kommunale aktører samarbejder, og hvilke kritikpunkter parterne har af hinanden. Det vil du gøre ved at læse et uddrag af publikationen ‘Kort fortalt: Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’. Her beskriver Klaus Levinsen og Michael Fehsenfeld, hvordan relationerne mellem frivillige fra flygtningeforeningerne og kommunalt ansatte folder sig ud i dagligdagen.

Modulet afsluttes med en opgave.

 

Litteraturlæsning
Modtagelse og integration af flygtninge er en kommunal opgave i Danmark. Dog har flygtningeorganisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp i flere årtier spillet en central rolle i integrationen af nyankomne flygtninge. Som konsekvens af den store flygtningestrøm og stigningen i antallet af flygtninge i 2015 oplevede mange kommuner ifølge Kommunernes Landsforening (KL) et presserende ressourcebehov i forbindelse med håndteringen af integrationsindsatserne. Det førte til, at flere kommuner etablerede tættere samarbejder med både nationale og lokale frivillige foreninger og flygtningeorganisationer om en række opgaver på integrationsområdet.

Som lektor Klaus Levinsen forklarede i videoforlæsningen i modul 1, viser forskningsprojektet, at de frivillige foreninger og flygtningeorganisationer generelt har været positive over for udvidelsen og styrkelsen af samarbejdet med offentlige aktører. Alligevel viser forskningsprojektet, at de frivillige fra foreningerne ofte oplever det som en udfordring at skulle håndtere rollen som fortaler for flygtningenes interesser og samtidig være i tæt kontakt med kommunalt ansatte på flygtningeområdet.

Læs side 3-8 i ‘Kort fortalt: Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’.

Stop ved afsnittet: ‘En service og forretningsorienteret strategi´på side 8, som vi arbejder videre med i modul 3.

For at få et bredere indblik i forskellige samarbejdsformer mellem offentlige aktører og civilsamfundet kan du supplere med at læse side 8-10 i forskningsrapporten ‘Foreningers samarbejde med kommunale institutioner’, som også er en del af fra forskningsprojektet ‘Samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor’.

 

Opgave: Kortlægning af din organisations dilemmaer vedrørende samskabelse
I videoforelæsningen i modul 1 forklarer lektor Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet, at forskningen viser, at tættere relationer til offentlige myndigheder kan påvirke civilsamfundsorganisationernes prioriteringer og deres måde at arbejde på. Klaus Levinsen forklarer, at kritikere fremhæver, at intensiveret samarbejde og formaliserede partnerskaber på sigt kan skade civilsamfundets selvstændighed og underminere dets rolle som kritiske stemmer og fortalere for marginaliserede gruppers rettigheder. Meget tætte relationer mellem civilsamfundsorganisationer og den offentlige sektor kan også påvirke organisationernes vilje til at engagere sig i åben kritik af politiske tiltag og offentlige institutioner.

  • Du skal nu ved at bruge denne skabelon visualisere og skabe overblik over, hvilke udfordringer og dilemmaer du og dine kollegaer og frivillige møder i jeres samarbejder med kommunale aktører.

  • Udfordringerne og dilemmaerne inddeles i to kategorier: udtalt eller uudtalt, altså udfordringer og dilemmaer, som I italesætter / ikke italesætter i jeres organisation. Tænk på konkrete situationer, hvor du har oplevet det som en udfordring at skulle håndtere rollen som fortaler for flygtninges interesser og samtidig bevare den gode relation og det tætte bånd til kommunen.

  • Når du har kortlagt og visualiseret udfordringerne i skabelonen, skal du reflektere over mulige løsninger til, hvordan I kan tackle disse udfordringer.

Dette mindmap skal du bruge i den afsluttende opgave i modul 3.

Klik her for at komme videre til modul 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis

Supplerende litteratur

Artikler

Forrige artikel MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis Næste artikel MODUL 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed MODUL 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.