Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune

Da 26-årige Kristian Krog i 2006 flytter til Ebeltoft, ligger der en kæmpestor rød industribygning midt i byen og forfalder. Det er den markante Maltfabrik fra 1861, byens højeste bygning – højere end kirken.

“Den står der og knejser på bakkekammen ned mod kysten. Nærmest som en borg,” fortæller han.

Maltfabrikken var engang den vigtigste arbejdsplads i Ebeltoft. Nu ligger den øde hen, og hærværk og forfald har sat sine spor.

“Jeg kunne, som så mange andre, ikke lade være med at blive forelsket i bygningen og straks se mulighederne”, siger han.

Dengang var projektet bare en vild idé. Til næste år åbner der blandt andet bibliotek, mikrobryggeri, spillested og udstillingslokaler i de gamle fabriksbygninger.

“For at sådan et projekt kan lykkes, er det altafgørende, at man får et godt samarbejde med sin kommune,” siger Kristian Krog, som i dag er direktøren for det hele.

Det har ikke altid været lige let, men forhåbentlig kan andre lære af denne fortælling om Maltfabrikkens over ti år lange rejse.

Idéen om et mødested i den gamle fabrik fødes
Det hele begynder i 2007, da stregerne på Danmarkskortet skal slås på ny, og 271 kommuner bliver til 98. Ebeltoft Kommune bliver en del af den nye, store Syddjurs Kommune. Der skal tænkes nyt, og kommunen inviterer udvalgte borgere til at tænke med og bidrage med deres visioner.

“Jeg bliver inviteret med i en tænketank for kultur, selvom jeg er helt ny og ung. Jeg er 26 år, men jeg kommer med, fordi jeg allerede har lavet et par festivaler og åbnet et lille kulturhus sammen med nogle frivillige ildsjæle i løbet af mit første år i byen,” fortæller Kristian Krog.

I arbejdsgruppen sidder bl.a. direktøren for tekstildesign-virksomheden Kvadrat, Anders Byriel, og den daværende direktør for spillestedet Vega, Peter Sand.

“Det var fedt at komme med i det selskab. Spændende mennesker med store visioner. Og vi er med det samme enige om, at der skal ske noget, så byen bliver vækket af sin tornerosesøvn. For vi har ikke rigtigt noget sted i Ebeltoft, hvor vi mødes udover på vej til eller fra skole, eller ind og ud af Føtex og Kvickly. Vi har ikke noget fælles beboerhus, ikke noget mødested – vi har ikke engang en legeplads i byen. Så idéen er at tage den gamle maltfabrik og lave et fællesskab for alt, der handler om kreativitet, kultur, erhverv, turisme og oplevelser,” fortæller Kristian Krog.

Svært at komme fra idé til samarbejde
Tænketankens arbejdsgruppe præsenterer idéen for byrådet, som, ifølge Kristian Krog, synes, det lyder som en superspændende idé.

“Men så hører vi ikke så meget mere,” siger Kristian Krog, som fortæller, hvordan idémagerne på forskellig vis forsøger at få både politikere og embedsmænd i tale.

“Selvom vi er blevet opfordret til at byde ind med idéer, oplever vi det egentlig som vældig svært at komme fra idé til samarbejde,” siger Kristian Krog, og det er der, ifølge ham, måske også nogle meget naturlige grunde til. For det første er der den politiske kontekst.

“Det er måske ikke så underligt, at en ny kommune ikke bare griber bolden. Jeg tror i det hele taget ikke, det er sædvane, at det er et borgerdrevet initiativ, der viser en ny vej for en købstad som Ebeltoft. Og så skal man huske på, at idéen på det tidspunkt måske ikke passer så godt ind i den politiske virkelighed, hvor vi lige er blevet til én kommune, og hvor det derfor er svært at prioritere midler til at bygge sådan et fyrtårn i den ene ende af kommunen”.

Og så er der faktisk også en ekstra lille hage ved idéen:

“Det er heller ikke engang vores egen fabrik, vi drømmer om at udvikle. Og manden, der ejer den, har planer om at rive den ned og lave et stort bycenter – sådan Ebeltoft Midtpunkt-agtigt med parkeringskælder i bunden, butikker i midten og luksuslejligheder på toppen.”

Hos Syddjurs Kommune kan projektchef Søren Valbak sagtens genkende, at det i begyndelsen er svært at få opbakning til projektet i kommunen.

“Jeg kan rigtigt godt genkende, at det var svært at finde ud af, hvor ambassadørerne for det her projekt lige var på den politiske spilleplade. Det var en udfordring,” siger Søren Valbak, som også mener, at både den politiske kontekst, økonomien og ejerskabet spillede ind.

“Der var en betragtelig rivalisering mellem lokalområderne i den nye Syddjurs Kommune, og sådan en tankegang om, at nu skal den ene ikke have noget, den anden ikke kan få. Og så var den økonomiske situation også sådan, at Syddjurs Kommune kom under administration i Indenrigsministeriet, fordi der ikke var likviditet til noget som helst. Så det gjorde det jo heller ikke nemmere for kommunen at engagere sig i sådan et projekt her,” siger Søren Valbak.

Idémagerne gasser op
At projektet ikke i første omgang møder stor opbakning hos kommunen bremser imidlertid ikke idémagerne.

“Vi giver den bare fuld gas,” fortæller Kristian Krog. Blandt idémagerne er der en række forretningsfolk, som går i gang med at lave forretningsplan og roadmaps for indgåelse af strategiske partnerskaber.

”Vi beslutter helt fra start, at projektet skal have tårnhøje ambitioner. Det skal ikke alene være byens eller kommunens projekt, det skal være et nationalt og internationalt projekt,” siger Kristian Krog:

“Men vi ved også godt, at det første, de filantropiske fonde vil spørge om, er: ‘Hvor meget har I med fra jeres kommune. For fonde skal jo ikke give penge ud til hvad som helst. De skal vide, at projektet er prioriteret fra kommunen, så det også får et liv bagefter’”, siger Kristian Krog.

Får et år til at skaffe pengene
Samtidig begynder uret at tikke for idémagerne. De gamle fabriksbygninger er egentlig klassificeret som bevaringsværdige, men ejeren ønsker at rive dem ned. Og et flertal i byrådet er nu klar til at sige ja til, at bygningerne kan rives ned og erstattes af et storcenter.

Idémagerne får en deadline på et år til at skaffe penge til at købe bygningerne. Ellers går nedrivningsarbejdet i gang.

“Der var en forhandling mellem den daværende ejer og byrådet, og vi var en hårsbredde fra, at der blev sagt go ahead og Maltfabrikken blev revet ned, men så blev der lavet det her break, hvor initiativtagerne kunne samle penge ind”, fortæller projektchef i Syddjurs Kommune, Søren Valbak.

“Vi får et år til at skaffe 21 millioner kroner til at købe fabrikken, og det er jo rigtigt mange penge,” siger Kristian Krog.

Sammen med de andre idémagere og en lang række frivillige ildsjæle tager han rundt og stemmer dørklokker og drikker kaffe med lokale velhavere. Der bliver lavet indsamlingsevents og solgt folkeaktier i stor stil.

“Til sidst lykkes det os at skaffe pengene, så vi kan købe fabrikken”, fortæller Kristian Krog.


Bibliotek bliver startskud til samarbejde
Selvom 21 millioner kroner er mange penge, er købet af fabriksbygningen imidlertid kun første skridt. For fabrikken skal bygges om, og der skal også findes penge til alle aktiviteterne, som idémagerne drømmer om, skal fylde fabrikken med liv.

Målet er at få gang i et egentligt samarbejde om udviklingen af området. Og så opstår der pludselig en mulighed, som både kommune og idémagere griber: Biblioteket i Ebeltoft skal flytte, og man bliver enige om at flytte det ned i Maltfabrikken. Nu får projektet en ny tyngde, og samarbejdet med kommunen bliver til et decideret partnerskab i 2013.

“Byrådet får afsat penge til at bygge et nyt bibliotek, og så kan man pludselig se, at man har mulighed for at gå ind i projektet om Maltfabrikken på en ligeværdig måde og bruge pengene til det nye bibliotek der,” siger Søren Valbak.

“Efter et par år, hvor man kan sige, at kommune og ildsjæle lige skal finde hinanden, og vi har fået et kærligt skub i den rigtige retning, giver vi hinanden håndslag på at tage ud på en fælles rejse. Fra 2013 er fremtidens Maltfabrik et fælles projekt, og efterhånden når indholdet i projektet et leje, hvor fondene også synes, det er interessant,” siger Kristian Krog.

Derfra går det stærkt. Med økonomisk støtte fra Syddjurs Kommune, Realdania, A.P. Møller Fonden, Salling Fondene, Lokale og Anlægsfonden og ved salg af folkeaktier lykkes det at skaffe i alt 150 millioner kroner til projektet. Der bliver afholdt en international arkitektkonkurrence og byggeriet sættes i gang.

Maltfabrikken skal stå klar i 2019
I 2019 slår Ebeltoft efter planen dørene op til Maltfabrikken  – 4.400 m² renoveret kulturfabrik og 17.000 m² udearealer med blandt andet skateramper, et nyt biblioteks- og museumshus, showroom for kunstnere og kunsthåndværkere, spillested og teaterscene, øvelokale og lydstudie, madhus, mikrobryggeri, legeplads og lokaler til iværksættere. Syddjurs Kommune står for 20 procent af finansieringen af det ambitiøse projekt, og med Kristian Krogs ord er samarbejdet med Syddjurs Kommune den vigtigste forudsætning for, at projektet er lykkedes.

“Nu står vi her næsten ti år senere, og er snart lykkedes med det her helt vildt store projekt. Meget af det er sikkert held, og nogle gange har vi sikkert også været dygtige. Det har til tider været svært. Men hvis man skal have stablet sådan et projekt her på benene, så er man nødt til at lære at blive ven med sin kommune – lige meget hvad,” siger Kristian Krog.

“Tæt på forbilledligt samarbejde”
Efter en lidt svær start er det lykkedes projektmagerne at opbygge et rigtigt godt samarbejde med kommunen.

“Vi hjælper hinanden rigtigt meget. Man kan jo forskellige ting som offentlig institution og som borger og ildsjæl. Jeg kan lave en skæv kulturevent med kant ud fra en specifik snæver vinkel. Kommunen er tvunget til at tænke i helheder. Jeg kan finde millioner i fonde, hvilket er svært for dem. De kan hjælpe med planarbejde, ressourcer og optimering. Der er mange måder, vi kan hjælpe hinanden på. Og jeg kan tydeligt se nu: Der er ingen grund til ikke at elske sin kommune og omfavne den. For den er der jo, og den er en del af dig,” siger Kristian Krog.

Hos Syddjurs Kommune kalder projektchef Søren Valbak samarbejdet med Den Ny Maltfabrik for “tæt på forbilledligt”.

“De har på mange punkter gjort det helt rigtige. I stedet for at punke kommunen og sige ‘nu må I komme med en masse penge’, begyndte de selv et kæmpe fundraisingprojekt, som gør, at vi står, hvor vi står i dag. Det var et meget modigt og rigtigt træk, at de selv gik ud og forsøgte at finansiere det her,” siger Søren Valbak.

I forhold til kommunens egen rolle, så mener Søren Valbak, at det har været altafgørende, at kommunen har udpeget én tovholder.

“Vi har nogle steder i vores kommunale organisation, hvor projektet her helt naturligt kunne have været forankret, men de afdelinger har tusinde andre projekter, de også arbejder med. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man fra kommunalt hold, når man har med så store projekter at gøre, afsætter ressourcer til det, udpeger en tovholder og samtidig sørger for, at projektet også bliver forankret på topledelsesniveau,” siger Søren Valbak.

 

Civilsamfundets Videnscenter har kontaktet den tidligere ejer af Maltfabrikken, som ikke har ønsket at blive interviewet til artiklen.