5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien

SOCIALØKONOMI: Der kan være mange fordele i at støtte socialøkonomiske virksomheder. Selveje Danmark har undersøgt, hvilke muligheder kommunerne har for at støtte op. Læs de fem tips her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere, jobskabelse, færre udgifter til overførselsindkomster og flere skatteindtægter. Det er blot nogle af de fordele, som kommuner kan opnå ved at satse på socialøkonomiske virksomheder.

Det lyder umiddelbart som en win-win-situation. Som udgangspunkt er det imidlertid ulovligt for kommuner at støtte enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Men der er hjælp at hente.

Den nye udbudslov byder nemlig på nye muligheder. Selveje Danmark er brancheforeningen for selvejende nonprofit-organisationer på velfærdsområdet. De har beskrevet mulighederne i vejledningen "Gang i socialøkonomien".

I får her deres tips til, hvordan I som kommune kan styrke socialøkonomien.

1. Gør brug af kommunens tomme lokaler
Som udgangspunkt er det ulovligt at yde støtte til udvalgte socialøkonomiske virksomheder. Forbuddet gælder, uanset om det er direkte økonomisk støtte eller indirekte økonomisk støtte i form af udleje af fast ejendom til under markedspris.

Men her har I også mulighed for at støtte op om de socialøkonomiske virksomheder.

Markedsprisen fastsættes som den pris, som kommunen til en uvildig tredjemand kan sælge eller udleje til. Nogle gange er der ikke et reelt marked for udleje af en bygning, og her vil markedsprisen derfor kunne være lav. Kommunen kan eksempelvis udleje bygninger og lokaler billigt til socialøkonomiske virksomheder, hvis ingen andre er interesserede i at leje lokalerne.

I kan dermed med fordel tilbyde socialøkonomiske virksomheder lokaler til en meget lav leje.

2. Tilbyd råd og vejledning
En anden måde, I kan styrke socialøkonomien på, er ved at tilbyde en generel støtte til erhvervslivet. En støtte, der kan komme alle virksomheder til gode.

Det kan I gøre ved at tilbyde vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder.

En anden ting, I kan gøre, er at ansætte medarbejdere med ekspertise inden for socialøkonomi, som kan varetage den funktion.

Det kan virke banalt, men det er en stor hjælp til socialøkonomiske iværksættere eller nye virksomheder.

3. Øremærk jeres støtte til et overordnet formål
En fjerde mulighed, I har, er at yde støtte til virksomheder, der varetager opgaver, som kommunen selv kunne varetage. Dog på én betingelse; støtten skal øremærkes det overordnede formål og ikke til én bestemt virksomhed.

Som kommune skal I føre tilsyn og kontrollere, at støtten udelukkende bruges til det pågældende formål.

Her er det også interessant at kaste et blik på den såkaldte "Fair Trade"-sag.

I maj 2013 blåstemplede Økonomi- og Indenrigsministeriet kommuners "dyrere" indkøb, hvis kommunen med indkøbet påtager sig et generelt samfundsansvar og agerer rollemodel.

I kan dermed i visse tilfælde yde støtte til socialøkonomiske virksomheder, hvis der varetages et anerkendt samfundsøkonomisk ansvar. Helt lovligt.

4. Reservér jeres kontrakter
Den nye udbudslov giver konkrete muligheder for at samarbejde og handle med socialøkonomiske virksomheder.

Kigger vi på  § 54 i udbudsloven fremgår det, at I kan reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, hvor mere end 30 procent af de ansatte er enten handicappede eller "dårligt stillede personer". Der er altså mulighed for at vælge socialøkonomiske virksomheder, når man som kommune køber ind.

Af § 190 fremgår det, at I kan reservere kontrakter begrænset til udbud inden for sundheds-, social- og kulturområdet. Det kan for eksempel være sociale foranstaltninger for børn, ældre og handicappede.

Men her skal I holde øje med, at det kun er muligt for socialøkonomiske virksomheder, som opfylder en række betingelser. Det gælder blandt andet formål og geninvestering af udbytte.

Det at reservere en kontrakt kan være en god måde fra kommunens side at være startmotor til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed på. Herunder også at opbygge relationer til andre kunder end kommunen.  

Et eksempel kunne være kommunens kantine.

Her kan en socialøkonomisk virksomhed få til opgave at drive kantinen. Samtidig med at de lærer at drive stedet og styrker deres kompetencer, kan de også bruge perioden på eksempelvis at få en aftale i hus om at drive kantine i en anden virksomhed i lokalområdet, når deres treårige kontrakt udløber.

På den måde kan I hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at etablere sig.

Når den treårige periode på en reserveret kontrakt er forbi, har I som kommune to muligheder.

Enten kan I lave en ny reserveret kontrakt, hvor den, der tidligere har fået tildelt kontrakten, ikke kan få opgaven igen. Alternativt kan I udbyde opgaven på almindelige vilkår, og så kan alle, herunder den, der tidligere har haft opgaven, også byde på den.

5. Lad socialøkonomiske virksomheder overtage nogle af kommunens opgave
Har I som kommune en opgave, som I mener kunne blive løst bedre i socialøkonomiske hænder, så står det jer frit for at foreslå en eller flere socialøkonomiske virksomheder at løfte opgaven.

I kan eksempelvis vælge at nedlægge jeres egen ydelse eller produkt og i stedet købe det hos socialøkonomiske virksomheder.

Her er det ofte jer selv, som skal tage initiativet til det. I bevarer som kommune det politiske ansvar for den lovbestemte kommunale opgave, selv om det er den socialøkonomiske virksomhed, som løfter opgaven. Den socialøkonomiske virksomhed er altså fuldstændig løsrevet fra det offentlige.

Forrige artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.