Lynguide: Gode råd til at udvikle kommunens frivilligpolitik

PROCES: At udvikle en kommunes frivilligpolitik er et stort og vigtigt arbejde, som kræver samarbejde mellem mange parter. Her er en lynguide til, hvordan I kan facilitere processen og hvem, I bør inddrage.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Når I som kommune skal udvikle en stærk frivilligpolitik, skal mange parter involveres. Det er derfor vigtigt, at I fra starten får skabt en god proces, og at det er de relevante parter, I inddrager.

Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet en udførlig guide til, hvordan kommuner bedst strikker processen omkring udviklingen af en frivilligpolitik sammen. Nedenfor giver vi dig en lyngennemgang.

Trin-for-trin guide til udvikling af frivilligpolitik:

  1. Få overblik over, hvad den overordnede idé er, hvem nøglepersonerne er og invitér dem til et møde, hvor de overordnede linjer for frivilligpolitikken drøftes.
  2. Etabler en styregruppe med repræsentanter fra både kommune og den frivillige verden og udpeg en projektleder, som skal sikre fremdrift, og at alle relevante parter bliver inddraget.
  3. Afhold det første stormøde, hvor frivillige og foreninger diskuterer de overordnede mål med politikken.
  4. Afhold undergruppemøder med foreninger, hvor fokus er på forskellige faggrupper - f.eks. ældre, sundhed eller andet.
  5. Ledere og medarbejdere i kommunen kan dernæst komme med deres input til politikken.
  6. Afhold et nyt stormøde. Fremlæg hér resultaterne fra undergruppemøderne, præsentér de overordnede linjer for den endelige politik, og lad deltagerne give konkret feedback.
  7. Sammenskriv et endeligt forslag til en frivilligpolitik.
  8. Send politikken til høring hos alle relevante parter.
  9. Justér politikken på baggrund af høringssvar.
  10. Send politikken til vedtagelse i det relevante udvalg og derefter i byrådet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt arbejde


Hvem skal inddrages i processen?

Frivillige
Ved at inddrage frivillige så tidligt som muligt i processen, sikrer I, at relevante foreninger bliver hørt, og at der lægges det relevante fokus i frivilligpolitikken. Hvis der er et frivilligråd i kommunen, vil det også være relevant at inddrage.

Kommunale ledere og medarbejdere
Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt. Desuden er det de kommunale medarbejdere, der i praksis skal samarbejde med de frivillige om at implementere processen.


Byrådspolitikere
Frivilligpolitikken skal i sidste ende vedtages af kommunalbestyrelsen, og bør derfor også inddrages tidligt i processen.


Almindelige borgere
Det kan i nogle tilfælde være en god idé at inddrage almindelige borgere i processen. Det kan eksempelvis være ildsjæle eller personer, der er centralt placeret i lokalmiljøet.

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele Center For Frivilligt Socialt Arbejdes udførlige guide til udarbejdelsen af en kommunes frivillig politik her: http://frivillighed.dk/guides/5-gode-raad-naar-i-udvikler-kommunens-frivilligpolitik

 

Næste artikel Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.