Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller

UDDRAG: Efter aftale med Center for Frivilligt Socialt Arbejde bringer Altinget en smagsprøve fra den nye håndbog "Frontløbere for frivillighed". Uddraget handler om kommunale frivilligkonsulenters mange roller.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Uddrag til Altinget fra håndbogen "Frontløbere for frivillighed - Håndbog for kommunale konsulenter, der arbejder med frivillighed" udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, februar 2019.

Fire roller i jobbet som frivilligkonsulent
Uanset hvordan de lokale forhold i din kommune former din rolle som frivilligkonsulent, arbejder du på tværs af traditionelle strukturer og hierarkier både i og uden for kommunen. Du skal ikke alene bygge broerne, men også formå at stå med et ben på hver side og føle dig hjemme på begge sider.

I jobbet som frivilligkonsulent kan du betragtes som det, den engelske forsker Paul Williams kalder en boundary spanner. Williams beskriver særligt fire roller, som er vigtige, for at en person kan formå at bryde de fastsatte rammer og dermed bedre lykkes i at arbejde på tværs af traditionelle faggrænser, forvaltninger og afdelinger. De fire roller er:

  • Netværksstyreren
  • Playmakeren
  • Kommunikatoren
  • Koordinatoren.

Vi har oversat og fortolket Williams teori, så den kan bruges i en dansk kontekst, og du kan bruge den i dit arbejde som frivilligkonsulent.

Netværksstyreren: Skabe og vedligeholde netværk
Rollen som netværksstyrer handler, om, at du skal kunne identificere, hvad der binder dit netværk sammen, samtidig med at du skal formå at opdyrke nye netværk og vedligeholde de gamle. Frivilligkonsulenterne har ofte et stort netværk, som består af mange mindre netværk, der er filtret sammen på kryds og tværs. Dit netværk er en forudsætning for, at du kan løse dine opgaver, fordi du netop er ansat til at bringe kommunen og den frivillige verden sammen i større og mindre samarbejder. Er der eksempelvis fokus på at få frivillighed ind på institutionsniveau i kommunen, er det vigtigt, at du kender de frivillige foreninger, der kunne være relevante at samarbejde med.

For at kunne gøre nytte af dit netværk er det nødvendigt, at du har indgående kendskab til, hvem i dit netværk der kan hvad. Hvad folk er optaget af? Hvilke behov og ønsker har de?Med en bred berøringsflade både internt i kommunen og lokalsamfundet vil du også have en bedre forståelse af de barrierer og forbehold, der kan være for at samarbejde.

For nogle ligger rollen som netværksstyrer lige til højrebenet, mens andre oplever, at de må arbejde mere bevidst med at skabe netværk på tværs af kommunen. Selv om netværksarbejdet kan være endog meget ressourcekrævende, er indsatsen som regel godt givet ud.

Erfaringen viser, at når du arbejder systematisk med at pleje og udvide dit netværk, vil du også bedre kunne identificere udfordringer i civilsamfundet – og i kommunen – allerede før de ad anden vej lander på dit skrivebord. Samtidig vil et bredt og vedligeholdt netværk gøre det lettere for dig at agere brobygger og facilitere gode løsninger i mødet mellem kommunen og den frivillige verden.

Playmakeren: Ser mulighed for at opdyrke nye samarbejdsflader
Hvor du i rollen som netværksstyrer har fokus på at opdyrke og udvikle dit netværk, kan du i rollen som playmaker have en mere en nytænkende tilgang til de udfordringer, du møder i din hverdag. Som playmaker ser du nemlig muligheder for samarbejde mellem kommunen og den frivillige verden, hvor ingen før måske har set potentiale for samarbejde. For at lykkes som playmaker skal du være villig til at udfordre konventionerne for, hvornår og med hvem en kommune kan samarbejde – og dermed også udfordre forestillingen om, hvilke opgaver der skal løftes af henholdsvis kommunen og civilsamfundet. Det vil altså typisk være dig, der foreslår at samarbejde med den frivillige verden om at udvikle nye løsninger på (komplekse) kommunale problemstillinger.

De frivilligkonsulenter, der bruger playmakerrollen aktivt i deres arbejde, er dygtige til at tænke ’ud af boksen’ og til at manøvrere på tværs af mange (modsatrettede) interesser og behov. Omstillingsparat er et andet ord for det, der er en nøglekompetence for playmakeren. Det betyder, at du skal øve dig i at se muligheder fremfor benspænd, når fx de politiske vinde i kommunen skifter. Hvordan kan du bruge politikernes ønske om at skrue op eller ned for en indsats til at skabe nye samarbejder, eller hvordan kan du bruge nye tendenser i den frivillige verden til at facilitere nye møder på tværs af kommunen? Samtidig skal du løbende kunne jonglere med et væld af interesser. Det kræver, at du kan se et potentiale i at forene politiske mærkesager med de ambitioner, der er for samarbejdet mellem kommune og civilsamfund med de interesser, som fylder i den frivillige verden.

Det kan lyde som en uoverkommelig opgave, men mange frivilligkonsulenter fortæller, at det netop er i rollen som playmaker, at de befinder sig allerbedst. Måske fordi mange frivilligkonsulenter brænder for at løse udfordringer og sætter en faglig ære i at få tilsyneladende uforlignelige puslespilsbrikker til at falde på plads i nye mønstre.

Kommunikatoren: Oversætter og opbygger tillid
Kommunikation spiller en afgørende rolle i arbejdet som frivilligkonsulent. Som kommunikator skal du kunne fortolke umiddelbart forskellige interesser og på samme tid oversætte dem til et fælles mål. Samtidig er det afgørende, at du kan skabe tillid og danne relationer med dem, du samarbejder med. Frivilligkonsulenten er ofte kommunens ansigt udadtil. For mange foreninger og frivillige vil du måske være deres eneste møde med kommunen. Dit daglige samarbejde med den frivillige verden vil betyde, at I opbygger en gensidig tillid, som du får ansvar for at bære med ind i et tættere samarbejde med kommunen.

Du skal kunne gøre de nye løsninger forståelige både i og uden for kommunen. Du er nødt til at være nysgerrig og åben over for de mennesker, du samarbejder med, for at kunne se potentielle samarbejdsflader mellem kommunen og den frivillige verden. Det er imidlertid ikke nok, at du kan se mulighederne i et samarbejde. Du er også nødt til at skabe tillid mellem mange forskellige interessenter, så både politikere, ledere og ansatte i kommunen og foreninger og frivillige kan se værdien i et samarbejde. Det er netop i det møde, at du får brug for at træde i karakter som kommunikator, fordi det er dig, der skal oversætte forskellige interesser, så alle kan se sig selv i et samarbejde. Også her er der brug for, at du hele tiden tager aktivt stilling til, hvornår der er brug for, at du tager styringen, og hvornår det tjener samarbejdet bedst, at du giver slip og lader engagementet og ideerne udfolde sig.

Koordinatoren: Støtter og rydder barrierer af vejen
Du skal få samarbejdet mellem forskellige aktører i kommunen til at gå op i en højere enhed. Det betyder, at du ofte vil have en koordinerende rolle, hvor du tager initiativ til møder mellem kommunen og den frivillige verden – og hvor du sikrer, at alle føler sig hørt og imødekommet.

Når du påtager dig rollen som koordinator, kan aktørerne i samarbejdet i stedet koncentrerer sig om sagen. Du arrangerer mødet, sørger for en dagsorden og kaffe på kanden, og sikrer, at alle komme til orde. Fordi du allerede har styr på dit netværk og kender både den kommunale og den frivillige verden, ved du også, hvad der er på spil for parterne. Som koordinator kan du bidrage til at skabe de bedste rammer for, at et samarbejde kan udvikle sig, og at parterne kan køre samarbejdet videre uden din mellemkomst. Det sidste er en ikke uvæsentlig gevinst i hverdag, hvor du ofte vil opleve, at det kan være vanskeligt at få arbejdstimerne til at slå til.

Udfordringen for dig som frivilligkonsulent kan nogle gange være, at du netop kender aktørerne og deres dagsordner så godt, at du kan blive for styrende, fordi du er opsat på at nå i mål med, hvad du anser for at være et godt samarbejde. Eller fordi du måske på forhånd har besluttet dig for, hvad der vil være de bedste rammer for samarbejdet. Derfor er det vigtigt, at du altid husker, at du har en særlig opgave i at forholde dig åbent til de muligheder, forbehold og løsninger, der opstår på selve mødet – også når de går i en anden retning, end du måske havde forestillet dig.

Til gengæld er det netop i rollen som koordinator, at du kan opleve de største succeser i dit arbejde som frivilligkonsulent. Det er nemlig her, du for alvor kan træde i karakter som brobyggeren, der får nye samarbejder til at blomstre. Det er også i rollen som koordinator, du vil opleve, at aktører, der måske tidligere har været skeptiske over for et samarbejde, nu pludselig ser potentiale i et fælles projekt.

Samtidigt er det også i denne rolle, du kan se frugten af dit store relations- og tillidsarbejde. Mange frivilligkonsulenter fortæller, at der nogen gange blot skal kaffe i kopperne og et par indledende ord, og så kører dialogen og samarbejdsprojekterne derfra. Deltagerne tager selv ansvar og handler.

Du kan bestille eller downloade "Frontløbere for frivillighed" her.

--

I denne artikel får du gode råd til at tackle hverdagens udfordringer og dilemmaer som frivilligkonsulent. Og her får du et arbejdsværktøj, som kan hjælpe dig med at prioritere dine opgaver som frivilligkonsulent.

Forrige artikel Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops Næste artikel Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.