Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Denne artikel er første gang publiceret 12. september 2017 i forbindelse med kommunalvalget i 2017.

Som kandidat er du omdrejningspunktet for de frivillige, der hjælper dig med din kampagne. Du skal sørge for, at de frivillige føler sig godt tilpas og føler sig set. Ellers kommer de ikke igen. Det mener Matias Bredde, vicepartisekretær hos Socialdemokratiet.

“Sagen er vigtig, men de fleste frivillige kæmper for en kandidat, fordi de sympatiserer med personen og har det rart i fællesskabet. Du skal gøre dig fortjent til de frivilliges tid,” siger vicepartisekretæren,

Det tager tid at lære folk at kende
Derfor arbejder Socialdemokratiet intensivt med at klæde partiets kandidater på til at lede de frivillige, der melder sig under fanerne. Det sker ud fra situationsbestemt ledelse, hvor de opfordrer kandidaterne til bruge en masse tid sammen med de frivillige. På den måde får de vished om den frivilliges interesser og kompetencer, så de kommer rigtigt i spil.

“Det er vidt forskelligt, hvad der motiverer folk. Og du finder kun ud af det, hvis du taler med den enkelte. Det tager tid at lære sine frivillige at kende, men det er al tiden værd,” siger Matias Bredde.

Den rette mængde af information og den rigtige måde at lede på er afgørende for, om et kampagnehold får skabt det gode fællesskab. Og det kan være svært at navigere i, når persontyperne og deres kompetencer er så forskellige, medgiver Matias Bredde.

“Mit bedste råd til kandidaterne er, at de investerer sig selv i hver en frivillig. Det giver dig overblikket og den bedste udnyttelse af dine ressourcer.”

Når partisoldater og perifer familie mødes
Og netop investeringen i de frivillige er vigtig, fortæller Troels B. Carlander, der er konsulent i konsulentbureauet Ingerfair, der rådgiver både partier og organisationer i netop ledelse af frivillige. For med en frivilligflok bestående af både partisoldater, forældre og perifér familie, er det udfordrende at lede godt og effektivt.

“Det vigtigste er, at man fra start forventningsafstemmer både i gruppen og individuelt. Vil man gerne opbygge en særlig ånd, kan det betyde, at der er folk, der må vælges fra. Og så skal man skabe plads til at være med i forskellige tempi – alt efter livssituation og motiver,” siger Troels B. Carlander.

For selvom alle har valgt at deltage i samme aktivitet, kan der være stor forskel på, hvad der motiverer. Derfor skal formål og delmål  gøres meget klart, fortæller konsulenten.

Husk at fejre de små sejre
Han ser samværet med de frivillige som en forudsætning og en naturlig del af at lede en frivilliggruppe, der kun arbejder sammen i en kort periode. Her er det særlig vigtigt at være til stede personligt.

“Prioriter at være sammen med de frivillige, og lær dem at kende. Giv dem mulighed for at lave sjove ting sammen undervejs i kampagnen – og husk at fejre de små sejre. Selv hårde partisoldater har brug for pauser,” understreger Troels B. Carlander. Han pointerer, at med en spidsbelastningsperiode, hvor alt skal fungere, er det særlig vigtigt, at man tænker sin frivilligkoordinering som en fast del af den politiske organisation.

Drop informationsmailen
Netop arbejdet med at lære de frivillige at kende er altafgørende, mener Rie Frilund Skårhøj, der er forfatter til flere bøger om ledelse af frivillige og til daglig rådgiver organisationer i ledelse i sin virksomhed ledfrivillige.dk.

“Start med at droppe ideen om at sende en informationsmail ud til dine frivillige. De skal samles og mærke, at du er til stede og vil dem. En kampagneleder er vigtig, men de frivillige vil mærke dig,” siger Rie Frilund Skårhøj.

Hun ser den frivillige som en mulig ambassadør, der kan trænge igennem den uendelige information, som mulige vælgere konstant bliver bombarderet med af både massemedier og sociale medier. Hun ser derfor den frivillige som en ressource, der skal meget mere end bare udføre praktiske opgaver under en kampagne.

“Hvis du kan skabe en ånd, hvor dine frivillige på alle niveauer har lyst til at overbevise naboen over hækken om søndagen og konstant har et blik for, hvad der er nødvendigt i det næste træk, så har du skabt et hold, der når langt,” understreger Rie Frilund Skårhøj. Hun tilføjer, at hvert et minut, der er brugt på god ledelse, vil komme mange gange igen under det travle valg.

Forrige artikel Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet Næste artikel Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.