Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken

Seks naturelskere var imod et byggeri på Amager Fælled i begyndelsen af 2016. 16 måneder senere trækker overborgmesteren i København stikket til byggeriet efter et ekstremt pres fra borgerne.

De seks naturelskere er blevet til en borgergruppe med en underskriftindsamling på godt 50.000 og 2275 omtaler i danske medier af deres sag på et år. Gruppen hedder Amager Fælleds Venner, og de har hverken kontonummer eller Mobilepay. Til gengæld arbejder de hurtigt, strategisk og med stor frihed, og det kan andre organisationer måske lære noget af.

Seks mand blev til en bevægelse
I marts 2016 skrev Klaus Mygind et læserbrev i Islands Brygges lokalavis, Bryggebladet. Her kritiserede han det planlagte byggeri på Amager Fælled. Han var dybt indigneret over planerne om at bygge boliger på en grund, der emmer af historie og sjælden natur. I læserbrevet opfordrede han til en fælles opstand og inviterede samtidig til et møde for at planlægge modstanden. 15 personer mødte op, og seks af dem gik derefter ind i kampen om at bevare Amager Fælled. De dannede arbejdsgrupper og organiserede sig efter interesse og kompetencer, og så gik det ellers stærkt.

“Vi holdt kort tid efter et offentligt møde, hvor der kom 50 personer. Så fordelte vi folk i forskellige arbejdsgrupper, og pludselig var vi en kæmpe flok med alle mulige kompetencer. Det har været fantastisk,” siger Klaus Mygind, der er medlem af borgerrepræsentationen i København for SF og samtidig er initiativtager til borgergruppen, der senere skulle komme til at hedde Amager Fælleds Venner.

7500 venner med fart på
Foreningens arbejde har været en bærende drivkraft i den opstand, der har været over det planlagte byggeri. Og i slutningen af august meddelte overborgmester Frank Jensen (S) ud, at han ikke længere ville bygge boliger på den gamle strandeng på Amager Fælled. Samme melding kom fra Venstre, og den lille forening kunne derfor fejre en stor sejr med deres 7500 venner i facebookgruppen “Amager Fælleds Venner”. Men kampen om Amager Fælled er ikke slut endnu, fortæller Klaus Mygind. En havnetunnel er muligvis på trapperne, og tidligere planer har været at placere tilkørsler på Amager Fælled. Derfor fortsætter foreningen sit pres på politikerne for at bevare det store naturområde tæt på København.

Klaus Mygind og foreningen mener selv, at opskriften på deres succes har været en blanding af god timing og gode strategiske valg. Altinget har derfor bedt foreningen komme med seks gode råd til andre foreninger, der ønsker at råbe politikerne op og starte en koordineret protest.

Amager Fælleds Venners bedste råd:

1. Sagen skal berøre andet end end den enkelte sag
En enkeltsag skal have noget principielt i sig for at nå bredt ud. Mange flere kobler sig på initiativet, fordi de går ind i en debat, der ikke bare omhandler København. Debatten berører også, hvordan vi i det hele taget skaber grønne byer andre steder. Gennem vores arbejde har vi både talt om de konkrete områder, men vi har hele tiden forsøgt at tale mere bredt om, hvordan vi skal have natur i byen. Folk interesserer sig for klimadebatten og de grønne dagsordener, det er vigtigt for dem, at de ser et perspektiv i vores sag.

2. Vær lavpraktisk
Vi slog første gang ring om byggeområdet klokken 10 en søndag morgen i 2016. Det er en konkret handling, som alle kan deltage i - også børnefamilierne. Normalt er det svært at mobilisere protester søndag morgen, men vi vurderede, at det var det rette tidspunkt for os. Og det har vi fortsat med. For vi ville ikke få noget ud af at stå på rådhuspladsen. Vi har gjort det nært ved at få folk ud på det sted, som vi kæmper for. Det skaber en tilknytning og et sammenhold, som har udviklet hele initiativet.

3. Slip energien løs hos de frivillige
Vi har haft diskussioner ved hver aktivitet, men vi har vedtaget, at alle skal kunne markere sig i debatten. Vi er drevet af frivillige, og det bliver kun en succes, hvis folk bliver hørt og får rum til at bevæge sig i. Men vi har koordinationsgruppe, som selvfølgelig træffer nogle valg og uddelegerer opgaver. Det er en kæmpe styrke, når gruppens medlemmer er så aktive. Samtidig har vi sikret os, at vores facebookside og anden kommunikation var præget af et rimeligt debatniveau.

4. Find kendisfaktor
Kokken Nikolaj Kirk kom hurtigt med i vores koordinationsgruppe og har været en stor styrke. Han kan tage selvstændige initiativer og er også aktivist som os andre. Han er selvfølgelig kendt, men vi har været i et ligeværdigt forhold. Han kom derfor også med i vores koordinationsgruppe, for han er en god kommunikator, og så er der andre, der er gode organisatorer.

5. De bedste kompetencer har andre
En af stifterne har sin gang på rådhuset og gode politiske forbindelser. Han kender processerne på rådhuset og ved, hvad der sker på gangene. Det er vigtigt at vide, hvordan man spiller bedst muligt ind i politik. Men den gode synergi kom først rigtigt i spil, da vi fik den gode dialog med pressen kombineret med vigtige kompetencer på sociale medier, organisering og grafisk design. Alt sammen fra frivillige folk, som kunne byde ind med vidt forskellige ting.

6. Find økonomien bagefter
Vi havde i starten ingen økonomi, men det forhindrer dig ikke i at organisere dig. Når vi skulle hyre en lydmand, kostede det jo et par tusinde kroner. Her har vi hver især lagt ud og bagefter søgt penge hos lokaludvalgets aktivitetspuljer. Efterfølgende har vi så lavet en støttegruppe, så vi kan få oprettet en bankkonto og noget mobilepay, for det bliver man jo nødt til at have. Men det er ikke afgørende for at komme i gang.