13 tips til det gode pressearbejde

PRESSE: Danske civilsamfundsorganisationer kæmper hårdt om pladsen i medierne. Men med snilde og godt forarbejde kommer du langt, fortæller journalist og kommunikationsrådgiver Rie Helmer. Her er hendes bedste råd.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Vær opsøgende, nytænkende og god til at pleje og bibeholde dine kontakter.

Det er blot nogle af de råd, Rie Helmer har til civilorganisationerne, der kæmper med det gode pressearbejde.

Med mere end 20 års erfaring som journalist, redaktør og vært på TV 2 Lorry og DR samt kommunikationsrådgiver hos Kirkens Korshær og Det Sociale Netværk har Rie Helmer end del erfaringer at trække på. I dag er hun seniorrådgiver hos Morsing PR samt selvstændig med eget kommunikationsfirma, hvor hun rådgiver både organisationer og større virksomheder i blandt andet pressehåndtering.

Her er hendes bedste råd til det gode pressearbejde: 

Find dit budskab
I Kirkens Korshær har man for eksempel et budskab, der lyder: Danmark mod fattigdom. At have et budskab gør, at man kan arbejde med vinkler og historier, som understøtter budskabet, så man på den måde er sikker på, at alt, hvad man kommunikerer udadtil, støtter op om samme budskab.

Find den gode historie
Hvilke historier fra din organisation bakker op om dit budskab? Det er altid godt med ansigter på og mennesker af kød og blod, som modtageren kan relatere til. Brug nyhedskriterierne som tjekliste, når du for eksempel skal skrive en pitchmail til en journalist. Se nyhedskriterierne her.

Tjek at din historie holder, og at kilderne vil være med
Før du kontakter journalister, så tjek, at den historie, du vil hænge dit budskab op på, holder. At kilderne vil medvirke. Gør det så nemt for journalisten som muligt at lave historien. Hav navne og telefonnumre parat.

Grib pitchen an som en jobansøgning
Sæt dig ind i det medie, du vil pitche til. Hav styr på, hvad de har skrevet om emnet eller tilsvarende emner tidligere (og hvem, som har dit emne som stofområde). Tjek mediets jargon, produktionstid med mere. Og brug det, når du pitcher, så det ikke bliver som en jobansøgning til DR, hvor du skriver "Kære TV2". Ingen gider høre mere efter det. Foreslå vinkler og kilder, som, du kan se, passer ind i måden, mediet fortæller historier i forvejen.

Hav styr på timingen
Undersøg produktionstid, og hvornår der er redaktionsmøde, hvilke dage avisen mangler historier og lignende. Gem din info.

Tilbyd nye vinkler
Hvis der er en historie eller dagsorden, som dit budskab kan passe ind i, så ring og tilbyd en ny vinkel på historien. Hav kilde (+ja fra kilden), telefonnummer, vinkel og så videre parat, før du ringer op. "Jeg hørte i Radioavisen, at I havde en historie om xxx. Vil I have en kommentar fra XX, som mener xx og xx?"

Spørg
Spørg journalist eller redaktør, hvad hun eller han godt kunne bruge lige nu. Undersøg, hvilke historier de har i pipeline, og hvilken slags de mangler. Spil med åbne kort, fortæl, hvad du gerne vil have på, og spørg helt åbent, om det er en mulighed, og hvad du i givet fald skal byde ind med. Har de brug for en case? En ekspert? Nye tal? Fotomuligheder?

Vær klar
Find tal, lav undersøgelser, indsaml citater, tag fotos og så videre, så det hele er lige til at gå til. Sørg for at finde gode kilder, som fortæller levende, og send et citat eller en videobid med, som viser, at din kilde er god, eller et foto, som fortæller historien. I Kirkens Korshær var det et foto af et par udtjente støvler, som fortalte hele historien. Gør det let for journalisten at se historien for sig.

Bevar kontakten
Behold navn og nummer på journalister og medier, så du kan ringe eller skrive en anden gang og indlede med: "Det var mig med historien om xxxx”. Det er en god idé at mødes med de journalister, der kan sætte tid af til det, og fortælle dem om din organisation eller sag, så de ved, at de kan tage fat i dig, næste gang de skal lave noget om dit emne.

Tag telefonen
Vær den, der tager telefonen, når journalisten ringer. Sig, at du vender tilbage, hvis du ikke lige kan hjælpe på stående fod - og husk at gøre det, hurtigt! Hjælp, også hvis det er for at sende journalisten videre til andre kilder, hvis du ikke selv er den rette - det bliver husket til næste gang, du har en historie, at du gerne vil fortælle. Forstå journalisternes arbejdsvilkår - de kan ikke vente en hel dag på et citat, så sørg for at være så hurtig og effektiv som muligt.

Gør dig klart, hvad du vil opnå med omtalen
Skal du have fat i lokalbefolkningen et bestemt sted i landet, hvor der mangler indsamlere? Have kendskab til din organisation i befolkningen generelt? Have omtale af et bestemt projekt eller problem for at råbe politikerne op? Find ud af, hvad du ønsker at få ud af medieomtalen i sidste ende, og målret din medieindsats derefter.

Lav forskellige vinkler til de forskellige medier
Og overvej om en journalist eller et medie skal have en historie solo.

Husk læserbrevet
Du kan selv lave læserbreve, debatindlæg og kronikker - det behøver ikke at være journalistiske historier for at komme i avisen. Så tjek den mulighed ud, hvis det er holdningsstof, du gerne vil have "solgt" til et medie.

Forrige artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse Næste artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.