Her er de fire grundpiller mod stress

STRESSFOREBYGGELSE: Det er individuelt, hvad der stresser os. Men fire faktorer har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø giver her fire bud på, hvad der skaber den gode trivsel på arbejdspladsen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø

Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Men meget af det, der skaber stress for den enkelte, kan fjernes eller reduceres væsentligt.

Overordnet set handler det om at skabe rum og forudsætninger for, at en medarbejder i en virksomhed har positive forventninger til opgaver og arbejdsforhold. Fire faktorer bevirker i særlig grad, at vi ikke så let bliver slået ud af stress, viser flere undersøgelser.

Her er de fire faktorer, der skal være til stede, for at du fungerer bedst på din arbejdsplads.

1. Følelsen af at have kontrol over situationen
Når vi har indflydelse på vores situation, kan vi bedre håndtere stress. Oplevelsen af kontrol er nemlig vigtig for, at vi føler os trygge. Af samme årsag anser de fleste det for farligere at flyve end at sidde bag rattet i sin bil, hvor man føler, man har kontrol over situationen.

På en arbejdsplads kan følelsen af kontrol handle om, at man har indflydelse på sit arbejde, og at man oplever at have styr på det. Det kan også handle om, at man har de kompetencer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne.

2. Følelsen af forudsigelighed
Det opleves mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for noget stressende. Vi vil hellere have, at tandlægen siger: "Nu borer jeg fire gange mere, og så er vi færdige", end "Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager".

Vi undgår ængstelse og usikkerhed, hvis vi får mulighed for at forberede en strategi, der kan hjælpe os med at håndtere situationen. Det gælder også i stressforebyggelsen på arbejdet. Derfor er relevant information i rette tid og på rette sted vigtig i forebyggelsen af stress på en arbejdsplads.

De fleste af os kan desuden bedst lide, at tingene er, som de plejer at være. En ny situation kan opleves stressende, fordi vi mangler erfaring og derfor kan blive usikre.

3. Social opbakning fra kolleger og ledelse
Forskningen viser, at social støtte i pressede situationer kan minimere stressreaktionerne. Det hjælper at have en at tale med, og en, der fortæller, at det nok skal gå.

Social støtte kan på arbejdet komme fra ledere og kolleger, og den kan både være psykologisk – som for eksempel at tale om, at vi nok skal klare det sammen – og praktisk – som for eksempel at få konkret hjælp til en arbejdsopgave.

4. Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning
Følelsen af, at det går den rigtige vej, giver tro på, at det nok skal lykkes. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens målsætninger og beslutninger kommunikeres på en troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet.

Man kan også hjælpe følelsen af fremdrift på vej på arbejdspladen ved for eksempel at huske på at stoppe op i hverdagen og fejre små og store succeser.

Vi skal også stimuleres på arbejdet
Handler det gode arbejdsliv så bare om en arbejdsdag med fuld kontrol og forudsigelighed? Ikke helt.

Forestil dig, at intet kommer bag på dig, du ved præcis, hvad der skal ske langt ud i fremtiden. Dine opgaver på arbejdet er ren rutine, for du bliver ikke udfordret eller kastet ud i opgaver, der ikke er defineret i detaljer.

Sådan en arbejdsdag mangler stimulerende udfordringer. Et godt arbejdsliv er ikke kendetegnet ved, at alt, der stresser dig, er afskaffet.

Udfordringer i passende mængder er med til at gøre arbejdslivet spændende og udviklende. Det er langvarig stress, der er skadelig, og som vi skal lære at bekæmpe.

Videnscenter for Arbejdsmiljø har lavet en lang række guides til det gode arbejdsmiljø. Læs eksempelvis her, hvordan kortvarig stress er gavnligt, og hvad langvarig stress kan gøre ved din krop. Eller læs her, hvordan positive forventninger hjælper med håndtering af stress.

Forrige artikel 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces Næste artikel 8 gode råd til foreninger med vokseværk 8 gode råd til foreninger med vokseværk
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.