Martin Lidegaard guider: Sådan får civilsamfundet sin vilje

“Forandring skal ske nedefra. Det lærte jeg på den hårde måde både som minister, NGO’er og tænketanksbestyrer,” siger den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard og henviser til sin fortid i Mellemfolkeligt Samvirke og Tænketanken CONCITO.

Tirsdag sidste uge talte han til et arrangement hos Globalt Fokus om, hvordan civilsamfundet skaber forandring. På arrangementets deltagerliste var repræsentanter fra civilsamfundet.

“Jeg har gået med to taler den sidste uge, jeg ikke kunne vælge imellem. Og da jeg jo er radikal, vælger jeg at holde begge taler,” åbner Lidegaard mødet.

Træmanden fra Congo
Første tale starter med en anekdote fra hans første internationale forhandling som udenrigsminister.

På et klimamøde i Sydafrika sidder de 30 ministre klemt sammen i et lille lokale. Til venstre for Lidegaard sidder en meget dynamisk kvinde fra Ecuador, til højre en meget tavs mand fra Congo, der ikke siger et ord hele dagen.

Da ingen af landene har rykket sig efter tolv timer, tager den sydafrikanske vært ordet og siger ifølge Lidegaard: “Kære venner, I gentager bare jeres forhandlingspositioner, ingen af jer har flyttet sig en centimeter”.

“Dér vågner træmanden fra Congo endelig op og siger følgende enkle sætning: I only have my mandate,” forklarer Martin Lidegaard og afslutter sin anekdote:

“Pointen med historien er, at han ikke kunne sidde og love alle mulige ting på Congos vegne, som han ikke har flertal for hjemme i parlamentet. Et parlamentarisk mandat afhænger i sidste ende af den folkelige opbakning. Derfor skal al forandring komme nedefra. I hvert fald når det kommer til internationale forhandlinger,” siger han.

Men skal NGO’er og andre civile godtfolk så fuldstændig droppe at lobbye deres sag til ministre og andre beslutningstagere?

Det korte svar er nej. Det lidt længere svar starter med tre t’er.

De Tre T’er: timing, tuning & trust
“Når man så har skabt en græsrodsorganisation og sikret, at bevægelsen kommer nedefra, skal man selvfølgelig kende sin besøgstid overfor politikerne,” åbner Lidegaard sin anden tale. Talen handler om politisk indflydelse på kort sigt.

Som enhver god guide har rådene en let genkendelig form. "De Tre T’er" kalder Martin Lidegaard dem.

• Timing
  “Det handler om at vide, hvornår beslutningerne bliver taget. Du skal ikke komme for sent, ikke komme for tidligt,” siger Lidegaard og fortsætter med en anekdote fra en ministers hverdag.
  “Nogle organisationer her i landet er meget dygtige til det. Eksempelvis Landbrug&Fødevarer. De er frække som slagterhunde og ringer til dig klokken halv syv om morgenen," fortæller han og fortsætter: "Så siger de: Radioavisen ringer til dig om en halv time med en rigtig dårlig sag. Det viser sig, at der er kommet mere salmonella i vores handlingsplan, end vi havde lovet. Vi er helt med på, at du er nødt til at reagere. Vi vil bare lige gøre dig opmærksom på, at hvis du vælger den her løsning, koster det så-og-så mange arbejdspladser, men hvis du i stedet gør det her, så har du både handlet og gjort det på en måde, der ikke smadrer branchen," fortæller han.
  Når Radioavisen så ringer en halv time senere, er det svært at få den viden ud af hovedet, forklarer han. "Hvis de havde ringet dagen før, havde man allerede glemt det. Havde de ringet en halv time efter, havde det været ligegyldigt - så timing er vigtigt,” konkluderer han.
• Tuning
  Tuning handler om, at dit budskab skal skræddersyes modtagerens egen dagsorden. Her er den tidligere ministers pointe, at organisationer skal tænke over, hvem de taler til. Der er forskel på Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
  “Hvis man for eksempel har et budskab, der handler om, at syriske flygtningebørn i nærområderne skal have uddannelse, vil det overfor Radikale Venstre være godt at fokusere på uddannelse. Overfor Dansk Folkeparti kan man vinkle på at holde koranskolerne væk fra flygtningelejrene,” forklarer Martin Lidegaard.
  “Det perspektiv, I skal give til en politiker, er altid: Hvad kan de bruge det her til? Jeg har som radikal politiker en bæredygtighedsdagsorden. Det er en anden dagsorden end Dansk Folkeparti har,” siger han og understreger, at om man vil det eller ej, så har en politiker altid genvalg i baghovedet. “Det kan man være ked af, men det er nu engang forudsætningen for, at demokratiet fungerer,” siger han og fortsætter: "Alle, der kan hjælpe os med at overbevise vælgerne om, at vi har ret, hilser vi velkommen på vores kontorer."
• Trust
  Trust - eller tillid om man vil - er det sidste “T” i Lidegaards civile tretrinsraket til politisk indflydelse på den korte bane. Her er hans pointe kort og godt: Sørg for, at de budskaber, tal og materialer, I leverer til ministeren, er korrekte.
  “Hvis du EN gang har leveret forkert materiale eller overdrevet noget, så er vi ikke tilbøjelige til at lytte til dig en anden gang,” siger han.

Hvem skal du henvende dig til?
Når du så har lagt dig fast på din timing, tuning og har sørget for, at dit materiale er troværdigt, er spørgsmålet: Hvilket bord skal du så lægge dit materiale på? Her anbefaler det radikale folketingsmedlem, at du kigger mod de afgørende stemmer, før du går til ministeren.

“Det er svært at lobbye en minister. En minister er altid lidt foran på information og viden,” siger han og fortsætter:

“Det kan bedre betale sig at forsøge at påvirke de afgørende stemmer. Pt. er det DF, der har størst indflydelse på finansloven. Det er ikke udviklingsministeren eller andre. Det er DF. Hvis man vil påvirke finansloven i en eller anden retning lige nu, ville alt andet end DF være rent tidsspilde," vurderer Lidegaard.

Han tilføjer dog det forbehold, at vi på en del politikområder har brede forlig, hvorfor et parti som hans eget ikke er helt uden indflydelse, selvom de ikke har de afgørende stemmer.

Forstå dine fjender
Det sidste råd, Lidegaard kommer med, er inspireret af ingen ringere end Nelson Mandela: "Hvis du vil forandre noget, er det vigtigt at forstå dine fjender", siger han.

Læringen kommer fra hans tid i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han blandt andet var informationschef.

"Den største fejl, vi lavede i Mellemfolkeligt Samvirke, var, at vi overhovedet ikke havde kontakter ind i DF eller V, da regeringen skiftede i 2001", siger han og konkluderer:

"Det er helt klart bedst at bruge tid på dine fjender. Især hvis du vil skabe forandring."

Martin Lidegaard stod som klima- og energiminister bag den brede energiaftale i 2012. En aftale, der strakte sig fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Den aftale havde, ifølge Lidegaard selv, ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke han havde krammet sine fjender, før han krammede sine venner.

"Jeg brugte meget tid på at forhandle energiforliget med DI, Dansk Erhverv og Landbrug&Fødevarer, inden jeg overhovedet lagde mit forslag frem. Det gjorde jeg for at sikre mig, de ville stå bag. Så ville det være umuligt for Venstre og Konservative at sige nej," afslutter den tidligere minister sine råd.