12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden

FUSION: Hvordan fordeler man nøgleposterne i en fusion, og hvorfor spiller Stine Bosses børnebørn en rolle i måden at drive en ngo på? Her er Stine Bosses svar på 12 skarpe fusionsspørgsmål.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Stine Bosse har en lang karriere i erhvervslivet med adskillige bestyrelsesposter i ryggen. Hun har erfaring fra flere fusioner. Senest med en fejlslagen fusion mellem MTG og TDC og før det en vellykket fusion mellem Plan Danmark (Plan) og Børnefonden. Her er forretningskvindens svar på 12 skarpe på fusionen mellem Plan og Børnefonden.

Hvordan fordelte i posterne ved fusionen?

Når man skal lave noget, der er så stort, så skal man sætte sig ned og blive enige om nogle nøgleposter. Formand og direktør eksempelvis. Det skal ske tidligt, ellers spilder man sit arbejde. Jeg har sagt til både Børnefonden og Plans bestyrelse, at jeg gerne stillede op som formand. Og begge sagde, de gerne ville have, jeg blev formand.

Hvordan undgår I, at medarbejderne ikke opfatter fusionen som en overtagelse?

Når man vælger formanden fra den ene organisation, så er det næsten givet på forhånd, at det skal være direktøren fra den anden organisation, der fortsætter i den nye organisation.

Vi havde to virkelig dygtige direktører, og det var et svært valg. Men det er vigtigt for medarbejdere og omverdenen, at de kan se, at der er en ligevægt. Vi skal have to kulturer til at blive til én, og hvis det hele tipper den ene vej, så vil folk tolke det som en overtagelse og ikke en ligeværdig fusion.

Hvordan fandt I ud af, at en fusion var vejen frem?

Vi kigger på, hvor der er et overlap. Hvor kan man gøre det samme for mindre? For eksempel på økonomi og marketing - alle fælles organisatoriske poster. Dem er der mange af, for vi ligner hinanden så meget. Omvendt så er der jo også en vækstambition. Det er ikke kun en case i at skære omkostninger. Nu kan vi langsomt og systematisk over flere år med naturlig afgang tilpasse organisationen og frigøre rigtig mange penge. Børnefonden skulle også have nyt it-system. Her har Plan et velfungerende system. Det er mange penge at spare.

Hvad vinder I ved en fusion?

Før var Plan og Børnefonden henholdsvis den anden og tredje største ngo i området. Efter fusionen bliver vi den absolut største. Vi får meget mere impact af at blive den største. Vi forventer virkelig, at der bliver lyttet til det advocacy, som vi har med under armen, og her betyder størrelsen altså noget. Udviklingsarbejde handler både om klassik udviklingsarbejde som uddannelse og infrastruktur. Men det handler også om at bygge velfungerende samfund op, og her spiller plans udviklingsmodel en stor og stærk rolle for os.

Hvad gør en organisation, som gerne vil vurdere potentialet i en fusion?

Få fat i en god konsulent, brug jeres egne revisorer og brug gode jurister. Udpeg derefter arbejdsgrupper, som er drevet af interne folk. Det nytter ikke at tilkalde en hel bus med eksperter udefra.

Revisorerne skal kende virksomheden og være med til at verificere regnestykker. Juristerne skal gennemskue tilladelser hos civilstyrelsen, vedtægter, og kunne være helt skarpe på aftalegrundlaget. Konsulenten skal kende organisationen. Du skal sikre dig, at personen spiller på dit hold, for der vil være tidspunkter, hvor man er uenig med den fusionerende part.

Personen skal være konstruktiv, for der skal jo findes løsninger. Og så er det altafgørende, at personen kender til udviklingsbistand og dermed substansen, ellers taber du på detaljerne.

De to økonomiansvarlige, de to programansvarlige og de to direktører skal også være med ved bordet.

Første proces af fusionen tog under halvanden måned. hvordan kan det lade sig gøre?

Hårdt arbejde. Du kan jo spørge mine folk, de har ligget vandret. Ugentlige møder i styregruppen, resten har knoklet rumpen ud af bukserne.

Hvordan har I løst de uenigheder, der måtte opstå?

Du skal holde mange møder. Og på et tidligt tidspunkt holdt Allan Fenger og jeg samt flere bestyrelsesmedlemmer et møde med Plan Internationals øverste bestyrelsesformand. Jeg havde tre punkter med for at se, om vi kunne blive enige om det overordnede. Og det kunne vi.

Der var tillid, for du kan ikke aftale alt. Men har du en fælles forståelse af, hvordan du ser udviklingsarbejde og arbejdskultur, så er du langt. Det allervigtigste er, at begge organisationer skal ville det. Den mindste tvivl hos den øverste ledelse kan ødelægge fusionen. Så hellere vent, til tiden er moden.

Hvordan vidste du, at netop Plan var den bedste organisation at fusionere med?

I 2005 til 2015 var jeg udpeget af Ban KI Moon som advokat for FN’s Millennium Development Goals. Og i den forbindelse kom jeg tæt på mange udviklingsorganisationer og kunne dermed lugte, hvilken kultur de forskellige organisationer havde. Her havde jeg fornøjelsen af at møde Anne-Birgitte Albrectsen, som i dag er CEO i Plan International. Hendes tilgang til udviklingsarbejde, hendes professionelle måde at gå til det på, var jeg meget imponeret over. Og den rejse, som Plan International har været på med at sidestille donorlandene med programlandene, er beundringsværdig.

Programlandene skal over tid med ind i de besluttende organer, så du får et styringshierarki, hvor også de lande, der er modtagerlande, bliver repræsenteret. Donorlande skal respektere og forstå, at der er altså noget, de ikke har forstand på. Plan har effektiviseret deres arbejde på det punkt og er blevet super stærke på at dele viden og være effektive og synlige i deres advocacy. Den kultur vil vi gerne abonnere på. Men allervigtigste er, at vi på otte ud af ti punkter har de samme løsninger, produkter og holdninger.  

Hvad har fusionen kostet indtil beslutningen om fusionen?

800.000 kr. for revisorer, advokater og konsulenter for første del. Og en masse arbejdstimer for bestyrelsen og enkelte nøglemedarbejdere.

Vil vi se flere fusioner i det danske civilsamfund i de kommende år?

Der er mange organisationer i Danmark, og jeg tror, at der er flere, der har spidset ører, efter vi har fusioneret. Og jeg kan godt forstå, hvis donorerne derude stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor flere ngoére ikke slår sig sammen. Mange har jo ofte de samme formål. Jeg kan godt forstå, hvis donorer vil forlange, at vi hele tiden forsøger at optimere og samtidig fortæller, hvad vi bruger pengene på. Vi kunne i hvert fald ikke retfærdiggøre længere, at to så ens organisationer havde to økonomiafdelinger og så videre.

Det har taget ti år, før der kom en fusion for os. Fusionen kan du gøre på få uger. men hele det at få gjort organisationen klar, at ændre holdninger og kulturer, det tager tid. Så find et mindset i bestyrelsen, der fokuserer på arbejdet og ikke dem selv og goderne ved at være i en bestyrelse.

Du arbejder ulønnet. Hvad motiverer dig til at fortsætte i jobbet?

For mig er mit ulønnede  bestyrelsesarbejde lige så vigtigt som alle de andre poster, jeg har.
Det selviske motiv er, at jeg har fem børnebørn, der skal leve, til de måske er 100 år i den her verden. Derfor er det vanvittigt vigtigt, at vi lærer at få en bedre balance mellem dem, der har mest og mindst.

Samtidig har jeg fået så meget i mit liv. Både muligheder og penge. Derfor vil jeg gerne give noget tilbage, og det er, hvad der driver mig.

Hvorfor fokuserer du på en udviklingsorganisation og ikke en kommerciel virksomhed, som også kan flytte verden?

Jeg sidder jo også i bestyrelsen for verdens største forsikringsselskab. Her diskuterer vi også de her spørgsmål. Jeg synes også, at ngo-verdenen trænger til, at der er nogen fra forretningsverdenen, der er med. Samtidig synes jeg, at der er nogen i forretningsverdenen, der trænger til at tale med nogle NGOére.
Jeg har et ben i begge lejre, og jeg synes det er magtpåliggende for mig at bringe lidt forretningstænkning med ind i den her sektor.

Forrige artikel Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen Næste artikel Bosse: Sådan fusionerede vi Plan Danmark og Børnefonden Bosse: Sådan fusionerede vi Plan Danmark og Børnefonden
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.