Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over

VERDENSMÅL: Danske Novozymes eksperimenterer med FN´s verdensmål og tjener milliarder med hjælp fra NGO’er. Chefen for bæredygtighed giver her sine bedste råd til organisationerne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I 2014 tog enzymgiganten Novozymes udkastet til FN´s 17 verdensmål og 169 delmål og puttede det ind i et kæmpe regneark. Virksomhedens direktør for bæredygtighed, Claus Stig Pedersen ville se, hvad der skete, når verdensmålene blev konkretiseret i tal op mod virksomhedens produkter.

“Jeg tror, at FN´s verdensmål er i gang med at skabe en kæmpe bølge af forandring, der kommer til at rulle gennem markederne og samfundene de næste årtier. Og de organisationer, som ikke er med på den bølge, de bliver kørt over. For det handler om at finde sin rolle og sit bidrag nu,” siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes.

Kemikalier og ligestilling hånd i hånd
Novozymes lever af at  finde enzymer i naturen og optimere dem til brug i industrien. Her erstatter de kemikalier og hjælper med at få mere ud af mindre ved at spare energi og reducere spild. Derfor så bæredygtighedschefen en unik mulighed for at forene virksomhedens langsigtede strategier tilbage i 2014 med en ny verdensdagsorden i samarbejde med nye partnere.

“Vi nedbrød derfor de 17 mål og 169 delmål i det store regneark, så vi kom ned på et niveau, hvor det kunne relatere sig til Novozymes´løsninger inden for klima, vand, kemikalier og affaldsreduktion. Men vi var også interesseret i at se, hvordan vores produkter ville påvirke verdensmålene inden for eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, sundhed, ligestilling og jobskabelse,” siger direktøren.

Sætter sig på 7 ud af 17 verdensmål
Efter flere måneders talknuseri kom virksomheden og Claus Stig Pedersen frem til, at de kunne imødekomme løsninger på en lang række af verdensmålene og samtidig gøre det til en god forretning. Helt præcist på målene: stop sult, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og partnerskaber for handling.

“Når vi sælger enzymer til tekstilindustrien i Bangladesh, så bidrager det til et reduceret forbrug af energi, kemi og vand samt et bedre arbejdsmiljø i produktionsprocessen,” mener direktøren.

Gennem deres regneark kan han eksempelvis se, at når virksomheden sælger en given mængde enzymer, så kan kunden spare en given mængde vand og kemi og dermed gøre arbejdsmiljøet bedre for et bestemt antal mennesker. Det skaber bedre job og bidrager til en mere bæredygtig tekstilproduktion, fortæller Claus Stig Pedersen.

“Vi kan simpelthen regne os frem til potentialet. Hvis vi bruger en given teknologi, så kan det skabe målbare resultater på samfundsplan. Det er de udsigter, vi får med vores systematiske metode, og vi kan dermed indlede nye samtaler med både civilsamfundsorganisationer, regeringer og virksomheder, som vi kan lave partnerskaber med,” siger Claus Stig Pedersen.

Den bedste krystalkugle
Han opfordrer både virksomheder og organisationer til at arbejde systematisk med verdensmålene for at regne sig frem til, hvordan de både kan finde nye markeder og understøtte udviklingen. Han mener, at verdensmålene er en fantastisk vejviser for erhvervslivet og organisationerne, som kan begynde at indrette deres produkter og indsatser efter, hvad det er for løsninger, der vil være efterspørgsel på i de næste årtier.

“Hvis bare halvdelen af verdensmålene bliver opfyldt, så har vi stadig i dag den bedste krystalkugle til at kigge ind i fremtiden i, vi nogensinde har haft. Vi efterspørger altid, hvad de langsigtede politiske prioriteringer er, så vi kan investere og udvikle klogt til et fremtidigt marked. Værsgo, her er en fantastisk fremtidsudsigt for alle,” konstaterer direktøren.

Sætter kursen for 14 milliarder kroner
Ønsket om at forandre verden med miljørigtige teknologier er ikke ny for Novozymes. Men at sætte kursen for virksomhedens 14 milliarder kroner store produktion efter 17 mål fra FN mødte en vis modstand i organisationen. Og det er en modstand, han stadig hører, når han rundt omkring i verden holder oplæg om Novozymes´arbejde med verdensmålene.

“I begyndelsen var der på alle niveauer i organisationen en skepsis. For med FN hører man mest om bureaukrati og ineffektivitet, og det ville folk i organisationen ikke associeres med,” husker direktøren.

Men med regnearket i hånden og det stadig større fokus på verdensmålene i verden, er skepsissen i virksomheden forvandlet til optimisme. I dag bliver Novozymes fremhævet som et mønstereksempel af FN, og både virksomheder og organisationer kigger mod Novozymes, når de skal finde inspiration til at implementere verdensmålene.

Civilsamfundet i førertrøjen
Claus Stig Pedersen fremhæver også en anden stor omvæltning for virksomheden som følge af det store fokus på verdensmålene: partnerskaber.

Han fortæller, at virksomheden kan gøre meget med dens kunder. Men den kan gøre endnu mere i partnerskab med andre aktører ude i samfundet, som er med til at bane vejen for flere af de rigtige løsninger, fortæller han.

“Vi er vi meget begejstret for det arbejde, som civilsamfundsorganisationerne laver. For vi har de samme interesser. Organisationerne gør det for at tjene deres medlemmer, og vi gør det for at tjene vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen og uddyber:

“Vi har derfor rigtig gode erfaringer med at lære af civilsamfundsorganisationerne. Vi lærer typisk meget mere af at mødes med organisationer end af at mødes med kunder og investorer.”

Verdensmålene giver succes
Novozymes samarbejder blandt andet med Globalt Fokus og øger konstant partnerkredsen af organisationer, som virksomheden finder synergier i at samarbejde med. Men det er et must, at organisationerne tager del i verdensmålene.

“Både i det private, det offentlige og i civilsamfundsorganisationerne møder jeg mange, der ikke kan se, hvorfor de skal interessere sig for verdensmålene. Det er en temmelig naiv holdning at have,” siger Claus Stig Pedersen, der qua sit arbejde kan se, at verdensmålene bliver hurtigere og hurtigere adopteret af både virksomheder, civilsamfund og på regeringsniveau.

“Mit bedste råd er komme i gang med at udnytte den nye dagsorden. Det er lige meget, om man er en multinational spiller eller en lille lokal organisation. Jo tidligere man kan se, hvordan man kan rette sin forretningsmodel efter verdensmålene, jo mere succesfuld vil man blive.”

Forrige artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates Næste artikel Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.