Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger

FORBEDRINGER: Unge ekspraktikanter råder organisationer til at formalisere evalueringer, holde trivselssamtaler og sikre gode fysiske faciliteter for deres praktikanter.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I løbet af september forlader mange studerende skolebænken til fordel for at komme i lære hos en ngo eller en forening. For mange er dét det første møde med arbejdsmarkedet, og for de fleste bliver det en udfordrende og lærerig tid.

Altinget har talt med fire ekspraktikanter, der har været i praktik hos både store og små danske ngo'er og foreninger inden for de sidste to år. Fælles for alle fire er, at de i dag kigger tilbage på praktiktiden som en givende tid, hvor de både fagligt og personligt udviklede sig meget.

Trods den generelle tilfredshed, oplevede ekspraktikanterne også udfordringer, som de mener, kan blive udbedret ved at praktikstederne udarbejder formelle systemer, der kan sikre praktikanternes faglige udvikling.

Her er ekspraktikanternes ti gode råd til ngo'er og foreninger:

Råd 1: Oversælg ikke opgaverne
I praktikopslaget skal man være ærlig om arbejdsopgaverne. Praktikopslaget skal skrives ud fra de opgaver, man med sikkerhed ved, man har til en praktikant. Man skal ikke basere et praktikopslag på formodninger om kommende opgaver, som risikerer ikke at blive til noget, hvis finansieringen til et bestemt projekt ikke kommer igennem.

Det er ærgerligt for den studerende at få stillet opgaver i udsigt, der ikke bliver til noget. Man skal som organisation huske, at praktikforløbene er en måde at brande sig på. Hvis praktikanter ikke er tilfredse med organisationen, vil den fortælling sprede sig til kommende praktikanter.

Råd 2: Sørg for at have tid og overskud
Overvej grundigt, om din organisation har overskuddet, ressourcerne og kompetencerne til at ansætte praktikanter. Det kræver tid at oplære praktikanter. Ligeledes skal man sørge for at have tid i hverdagen til at rådgive og vejlede de unge studerende. Har man så travlt i organisationen, at der ikke er tid til at være mentor for en praktikant, bør man overveje, om organisationen er et godt læringssted, selvom man som organisation har behov for de ressourcer, som praktikanterne er.

Råd 3: Skræddersy et godt introforløb
Flere ekspraktikanter efterspørger bedre introforløb. De råder organisationer til at udarbejde et standard-introduktionsforløb for alle praktikanter. Det er vigtigt at få et udførligt introforløb, hvor arbejdsopgaver, arbejdsrutiner og organisationsstruktur bliver introduceret.

Organisationer bør også udarbejde informationsmapper med medarbejderhåndbog, relevant litteratur, research og data om det konkrete projekt, praktikanten skal være en del af.

Det er en god idé at lave et skriftligt program til introforløbet, som bliver sendt til praktikanterne inden første arbejdsdag. Det sikrer, at praktikanterne ved, hvad de kan forvente. Med et konkret skriftligt program kan man undgå, at praktikanten forventer sig andet og mere af introforløbet.

Råd 4: Husk at evaluere løbende
Husk at evaluere på praktikforløbet løbende, så praktikantens sparring med den nærmeste leder ikke kun kommer til at handle om de konkrete opgaver, der skal løses, men også kommer til at handle om praktikantens udvikling. Det er en god idé at formalisere evalueringerne, så de falder på faste tidspunkter under praktikforløbet.   

Løbende evalueringer sikrer, at forløbet kan tilpasses løbende, hvis en af parterne ikke er tilfreds. Den første evaluering bør være tidligt i forløbet. Allerede efter fire uger bør man have en forventningsafstemning, derefter kan man holde korte evalueringer hver sjette uge, foreslår flere af ekspraktikanterne.

Råd 5: Husk, at det er jeres ansvar at spørge
De fleste praktiksteder gør en dyd ud af at understrege, at praktikanterne skal spørge løs, hvis de er i tvivl om noget. De ekspraktikanter, Altinget har talt med, peger på, at man som ung praktikant ikke altid føler, man kan stille spørgsmål uden at føle, at man forstyrrer de travle kollegaer. Rådet fra ekspraktikanterne lyder derfor: Husk, at det i lige så høj grad er praktikværtens ansvar at spørge praktikanterne, om de har det godt med opgaverne.

Råd 6: Afhold formaliserede trivselssamtaler
Ét er at have opmærksomhed på den faglige udvikling, noget andet er at have fokus på trivsel. Især når organisationer sender praktikanter til udlandet, bør de være ekstra opmærksomme på trivsel. En praktikant kan have en fagligt meningsfuld hverdag, men ikke trives socialt i det land, han eller hun er udsendt til. Det har praktikværten et ansvar for at tale med praktikanten om. Derfor bør der indføres formelle trivselssamtaler, hvor fokus ikke er det faglige, men den udsendtes personlige trivsel.

Råd 7: Sørg for ordentlige faciliteter
Organisationer bør sikre, at der er styr på det fysiske arbejdsmiljø, og sikre, at der er ordentlige forhold for alle i form af skriveborde, skrivebordsstole og computere.

Råd 8: Gratis frokostordning
Universitetspraktikanter får SU under deres praktik, men mange har ikke tid til også at have et studiejob ved siden af praktikken, da de fleste praktikforløb er på fuld tid. Derfor råder flere ekspraktikanter organisationerne til at overveje, om de har råd til at give gratis frokostordning til praktikanterne og betale for transportomkostninger for praktikanter, der rejser på udlandspraktik.

Råd 9: Send praktikanten godt videre
Sørg for at have en formel afsluttende samtale, hvor praktikantens kvalifikationer og faglighed er i fokus. Her kan man pege på den enkeltes kvalifikationer og styrker på den ene side og på de områder, som praktikanten skal arbejde videre med.

Snak med praktikanten om, hvordan han/hun kan bruge sine faglige styrker i kommende stillinger, og rådgiv de unge i forhold til deres karriereønsker og fremtiden på arbejdsmarkedet.

Råd 10: Udarbejd en skriftlig kulturguide til udlandspraktik
Når man sender praktikanter til udlandet bør organisationer give en god introduktion til kulturen i det pågældende land, som klæder den unge kulturelt på.

En ekspraktikant, som Altinget har talt med, beskriver, hvordan begyndelsen af hendes udlandspraktik var præget af kulturelle misforståelser, som kunne have været undgået ved bedre kommunikation og bedre kulturel indførelse. Hun råder organisationer til at udarbejde en skriftlig kulturguide, der beskriver uskrevne regler, tabuer, etikker og vaner, for eksempel hvordan man hilser, og hvordan man opfører sig over for chefer.

En kulturguide skal sørge for at italesætte og beskrive de underliggende magtbalancer, der findes på den pågældende arbejdsplads, som er vigtige at forstå og lære at begå sig i.

Forrige artikel Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Næste artikel Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.