Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere

UPS: Ny bog klæder frivilligmedarbejderne på til at undgå de største brølere, så organisationerne bedre kan fastholde nye frivillige. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der er stor kamp om de frivilliges gunst. Antallet af danskere, der arbejder frivilligt, er ikke steget de sidste 10 år, så det gælder om at have en skarp fastholdes-strategi, hvis man vil have succes med sin frivilligindsats.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgivet bogen Motivér den frie vilje, der er en antologi om rekruttering og fastholdelse af frivillige. Bogen afslører fem klassiske fejl, som organisationerne skal undgå, hvis de vil have succes med at fastholde frivillige.


De fem brølere er:

1. Dæng den frivillige til med ekstra opgaver, som hun ikke har bedt om
Forestil dig, at du sidder i en patientforening og har fået en ny gruppe frivillige til at tage rundt på uddannelser for at fortælle om deres sygdom. De frivillige tror altså, der er tale om en ren oplysningskampagne. Så får du den lyse idé, at de unge ved samme lejlighed også lige kan forsøge at rekruttere medlemmer eller nye frivillige. Når nu de alligevel er ude hos målgruppen, tænker du måske, mens du begejstret opdaterer effektmålene i din projektbeskrivelse. Og det er muligt, at idéen ser godt ud på bundlinjen på kort sigt. Men du risikerer, at dine frivillige smutter lige så hurtigt, som de kom ind. For de meldte sig til at oplyse - ikke til at sælge.

"Mange frivillige har svært ved at sige nej. Hvis ikke vi respekterer deres grænser, vil de ofte forsvinde lige så hurtigt, som de kom."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

2. Skab et lukket miljø i foreningen
Hvis I har fået skabt en kultur med indforståede samtaler og selvros over jeres storslåede resultater, har den nye frivillige sandsynligvis ingen anelse om, hvad I taler om, eller hvad I har opnået. Hun vil bare gerne føle, at hun er kommet ind et sted, hvor hun bliver taget alvorligt og kan gøre en forskel.

"Hvis ikke frivillige føler sig velkomne, finder de andre steder at være frivillige."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

3) Vent et par måneder med at kontakte den frivillige
Vagtplanen går sådan set op, og efter måneder med stor udskiftning har du endelig fået en sammentømret gruppe, der ved, hvem der gør hvad. Derfor holder du lige de to nye tilmeldte lidt i baghånden, til der opstår et hul. Det er muligvis fint nu og her. Men der er kamp om de frivillige i de her år, så der er ingen garanti for, at de har samme tålmodighed som dig.

"Når man melder sig som frivillig, forventer man en hurtig og positiv respons fra foreningen."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

4) Reducer den frivillige til en ubetydelig brik
Pas på med kun at holde skåltaler om jeres frivilligstrategi og tusindvis af frivillige. Det kan let få den enkelte frivillige til at føle sig overset. Husk at skabe en kultur, hvor man roser de frivillige for alle de små forskelle, de gør i hverdagen.

"Frivillige har brug for at føle, at de personligt gør en positiv forskel."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

5) Sæt den frivillige til at løse opgaver, som hun ikke kan finde ud af
Den frivillige på caféen troede egentlig bare, at hun skulle servicere gæsterne ved at lave kaffe og sandwiches. Men en dag er der et arrangement på caféen, og ingen fra PR-teamet kan komme. Så du får overtalt den frivillige til lige at tage nogle billeder og skrive lidt på Facebook, selvom hun tydeligvis ikke er komfortabel med det.
Det løser muligvis et problem nu og her. Men er der tale om en ny frivillig, risikerer du, at hun ikke kommer igen.

"Mennesker vil gerne gøre det, de er dygtige til – det gælder også, når vi arbejder frivilligt."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

 

 

 

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.