Anbefalinger: Sådan støtter det danske civilsamfund trængte partnere under covid-19

KAPACITETSOPBYGNING: Der findes et hav af eksempler på, at regimer og mindre demokratiske styrer bruger coronakrisen som alibi for at stække landets eget civilsamfund. Men det danske civilsamfund kan komme sine trængte partnere til hjælp. Global Fokus guider her til hvordan.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Coronakrisen har mange ofre. Ikke kun mennesker risikerer at måtte lade livet. Der findes talrige eksempler på, at også civilsamfund verden over bliver forsøgt gjort tavse i lande med mindre demokratiske styreformer. 

I slutningen af april stod netværket Globalt Fokus bag kampagnen #BeskytCivilsamfundet, der satte fokus på problemet herhjemme ved blandt at råbe udenrigsministeren og udviklingsministeren op. Politisk rådgiver Sara Katrine Brandt giver her fire råd til, hvordan man som dansk civilsamfundsorganisation kan støtte det civile råderum ude i verden. 

LINK: Læs her en kronik, hvor blandt andre Globalt Fokus gør opmærksom på, menneskerettighedsforkæmpere også er ofre for coronakrisen.

LINK: Læs her svaret fra udenrigsministeren og udviklingsministeren.

1. Skab alliancer på tværs af sektorer og grænser
Hvis man gerne vil bremse en skadelig lovgivning, der eksempelvis kriminaliserer kritiske opslag på sociale medier, er samarbejder og alliancer på tværs af organisationer og sektorer noget af det mest effektfulde, påpeger politisk rådgiver Sara Katrine Brandt i Globalt Fokus.

“Lav alliancer – også med the unusual suspects. Det kan være fristende at bede sine egne medlemmer om at skrive under på en underskriftindsamling. Men der, hvor det virkelig batter, er, hvis man på tværs af grænser rækker ud til andre aktører, der er aktive i det pågældende land. Det gælder også private virksomheder. Eller såkaldte venlige regeringer, som kan være med til at lægge pres. Når man mobiliserer forskellige kræfter, er man meget mere end sin egen lille stemme,” siger Sara Katrine Brandt. 

Hun peger endvidere på, at man skal styre alliancen og give nogle beskeder, som alle kan bruge på tværs. Det sikrer en ensartet argumentation, selvom de metoder, man bruger på at yde modpres, kan være forskellige. 

I forhold til coronavirus covid-19 har vi stadig til gode at se, hvordan alliancer kan have effekt, så lovgivninger rulles tilbage, eller aktivister løslades. Men arbejdet er i gang. Eksempelvis i forhold til Egypten, hvor pandemien bruges til at fængsle menneskerettighedsforkæmpere og journalister. Globalt Fokus er blevet kontaktet af internationale og egyptiske organisationer, der håber, at Danmark kan spille en central rolle ved at lave en fælles erklæring i FN’s Menneskerettighedsråd. 

“Desværre er der ikke tilstrækkelig kritik af den egyptiske regering i fora såsom FN, hvilket er medvirkende til, at situationen bliver værre og værre. Sammen med aktører i Cairo og Geneve håber vi, at vi kan få Danmark til at lave en fælles erklæring. Det er vigtigt, at samtalen ikke kun foregår i København. Vi har samlet en arbejdsgruppe på tværs af organisationer og ser også en interesse i at have den danske private sektor involveret i forhold til at tale med den danske regering. Eksempelvis er der danske firmaer, der står bag etableringen af vindmølleparker i Egypten og andre, der samarbejder med egyptiske virksomheder om verdensmålene. Sådan nogle firmaer kunne man tænke sig, at vi ville forsøge at mobilisere,” uddyber Sara Katrine Brandt.

LINK: Find her Globalt Fokus anbefalinger fra 2019 til det danske civilsamfund om, hvordan man kan sikre civilsamfundet mere råderum globalt set.

2. Dem, det handler om, skal have ledelsesstafetten
Når man samarbejder med partnere i Syd om forhold i deres land, er det afgørende, at projektet styres fra det pågældende land. Som organisation i Genéve, New York,  Bruxelles eller Danmark kan man fristes til at mene, at vi ved bedst, forklarer Sara Katrine Brandt. Men det er en fejlslutning. De lokale kræfter – dem, der er de udsatte, eller dem, der er tættest på de udsatte – skal formulere løsningen og pege på en strategi. 

“Det kan være svært som civilsamfundsorganisation i Nord at give slip på kontrollen. Men det er den eneste langsigtede og bæredygtige løsning. De lokale kræfter kender landet og konteksten bedst. De ved, hvilken strategi der virker. Det er eksempelvis vidt forskelligt fra land til land, om man skal råbe i den store megafon eller arbejde på de indre linjer for at ændre forholdene.”

Hvis man eksempelvis vil beskytte kinesiske borgerjournalister, der via sociale medier har nuanceret fortællingen om, hvordan det kinesiske styre håndterede coronavirus covid-19, er det derfor første skridt at kontakte aktivister i Kina,” pointerer Sara Katrine Brandt: 

“Det kan godt føles vanskeligt at finde nogle lokale kræfter i det land, man vil ændre forholdene i. Men det er faktisk ikke så svært. Og det er fuldstændigt afgørende for succes.”

3. Tænk civilsamfundets råderum ind i alle nye projekter 
Det bør være en del af enhver projektbeskrivelse, at man – inden det sættes i søen – forholder sig til, hvordan civilsamfundets råderum beskyttes. Hvis man eksempelvis vil støtte klimaaktivister i Colombia, der kæmper mod planerne om en ny stor mine, så skal man vide, at personerne i frontlinjen vil komme under pres, forklarer Sara Katrine Brandt: 

“De vil blive udsat for trusler. Eller de risikerer at blive fængslet og det, der er værre. Så inden vi som partner i nord går ind i sådan et projekt, skal vi have lagt strategier for, hvad der kommer til at ske, hvis frontpersonerne bliver presset på den ene eller anden måde. Kan vi eksempelvis få dem i sikkerhed, hvis de får dødstrusler?” spørger Sara Katrine Brandt. 

Hun pointerer, at der findes mange civilsamfundsorganisationer, der har stor og vigtig ekspertise i forhold til klima- eller flygtningespørgsmål. Men de samme organisationer er ikke nødvendigvis “nørder” i forhold til civilsamfundets råderum og tænker ikke på det aspekt, når nye projekter bliver sat i søen. 

“Men det er altså helt vildt vigtigt at have med. Man kan jo heller ikke implementere verdensmålene uden at sørge for, at dem, der skal gå forrest – altså civilsamfundet – kan eksistere og få lov til at lave deres arbejde,” siger Sara Katrine Brandt og laver endnu en sammenligning i relation til covid-19: 

“Når aktivister har påtalt sundhedsproblemer under krisen, har der været mange angreb på de personer, der har råbt op. Hvis man er en organisation, der er med til at opbygge sundhedssystemet i de lande, er det derfor vigtigt, at man også tænker på, hvordan man beskytter dem, der er vagthunde og taler højt om problemerne.”

4. Dansk udviklingsbistand skal i højere grad gå til verdens civilsamfund 
Som det sidste råd skal det danske civilsamfund efter Sara Katrine Brandts opfattelse være meget mere vakse ved havelågen, når en ny finanslov skal forhandles på plads og den nye udviklingspolitiske strategi lægges. 

“I forhold til det danske civilsamfunds interessevaretagelse skal vi fokusere på at få mere støtte til partnere i Syd, når vi giver vores besyv, i forhold til hvordan udviklingsstøtten fordeles. Faktisk bliver mindre end 10 procent af den danske udviklingsstøtte givet til civilsamfundet. Hvis man fra dansk side gerne vil arbejde aktivt for demokratiet rundtom i verden, så skal støtte til civilsamfundet have langt større fokus, og så skal det danske civilsamfund være meget bedre til at kræve i forhandlingerne,” siger Sara Katrine Brandt og peger på en bunden opgave i forhold til coronavirus covid-19: 

“Når den nye finanslov skal forhandles på plads, skal vi som civilsamfund gøre, hvad vi kan, for at inkludere det her aspekt med, at civilsamfundet rundtom i verden kommer under stort pres på grund af coronavirus covid-19.”

Forrige artikel Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen Næste artikel  Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.