Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg

OMLÆGNING: Rundt om i landet tænder det danske maker-miljø for sine 3D-printere og producerer visirer, der skal beskytte sundhedspersonale mod smittefaren fra coronavirus covid-19. Vi zoomer ind på Symb i Kalundborg, der på rekordtid er blevet omdannet til værksted og pakkecentral.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad gør man, når ens aktiviteter som socialøkonomisk virksomhed sættes ud af spil fra den ene dag til den anden? I Kalundborg, hvor iværksætterhuset Symb ligger, har man fundet ny anvendelse for de lokaler, der ellers skulle stå gabende tomme under coronakrisen. 

3D-print i døgndrift
I den gamle stationsbygning, der nu huser Symb, snurrer 3D-printere i nærmest døgndrift for at lave visirholdere, som under coronakrisen er en mangelvare hos landets pleje- og sundhedspersonale. Visirproduktionen er en del af en national trend, hvor det såkaldte maker-miljø på rekordtid har designet visirer, sat dem i produktion og sendt dem videre til brug i sundheds- og plejesektoren. 

LINK: Læs mere om DK-makers mod coronavirus her.

En af dem er Brian Hilding Svendsen, der bor i Kalundborg, men arbejder hos det kreative værkstedsfællesskab Fablab i Valby. Da Danmark lukkede ned, tog han kontakt til Symbs sekretariatsleder, Louise Kolbjørn, for at fortælle om visirproduktionen og bede om tilladelse til at bruge Symbs lokaler. 

"Vi er et hus, der har mange ressourcer i spil, og som hurtigt kan indstille sig på en dag-til-dag-forandring. Så da Brian ringede og fortalte om makermiljøet, tænkte jeg: Hvorfor egentlig ikke?," siger Louise Kolbjørn.  

Med lokalpressen under armen
For Symbs vedkommende begyndte det med fem 3D-printere. Printerne bruger det plastiklignende materiale filament til at printe den del af visiret, der skal holde den transparente skærm, som forhindrer smitte. Mens printerne skød den ene visirholder ud efter den anden, begyndte Louise Kolbjørn at trække på sit netværk for at udbrede den gode historie både i lokalpressen og på Symbs facebookside. 

"Jeg har i forvejen pressenetværket og kan ret hurtigt få ting ud over rampen. Alliancen viste sig at være vigtig i forhold til at få historien til at flyve og til at holde produktionen kørende," forklarer Louise Kolbjørn.

Donationerne tikkede ind
Makermiljøet er nemlig drevet af frivillige kræfter, der ikke har uanet adgang til de materialer, som er nødvendige for at holde produktionen kørende. Da der opstod problemer med at få egnet materiale, var Symb klar til at hjælpe. Der blev skabt samarbejder mellem Kalundborg Kommune, fagforeningerne HK og FOA samt uddannelsesplatformen EUC. De donerede 5.000 plastikomslag af den rette tykkelse og kvalitet fra egne lagre, der kan bruges til at lave visir. Dermed kunne produktionen fortsætte.

Skoleeksempel på samskabelse
Der produceres dagligt omtrent 30 visirer i Symb. Samtidig er huset blevet opsamlingssted og pakkecentral for andre såkaldte makeres, der indstiller deres private 3D-printere og fra egne hjem sætter gang i produktionen af visirer. De færdige visirer bliver eksempelvis brugt af plejepersonalet i Kalundborg Kommune. 

For Louise Kolbjørn er visirproduktionen et skoleeksempel på samskabelse, der giver mening. For i regi af Symb kunne man hurtigt rykke på et behov i sundhedssektoren, uden at langsommelig bureaukrati og mange ledelseslag bremsede processen.

"Coronakrisen kræver, at man kan tilpasse sig fra dag til dag, og vi har den fordel, at vi er et dynamisk hus. Når de rette kræfter og personer mødes, kan man komme langt og være med til at finde løsninger på samfundsproblemer. Det er fedt at mærke, at vi godt nok er parate til meget."

Læs her Louise Kolbjørns tre råd til, hvordan du kan understøtte andres kreative idéer: 

  1. De, der har idéen, skal drive det selv. Vi kan ikke aflønne folk, men vi kan gøre tingene sammen med dem.
  2. Brug din kommunikationsplatform. Når vi fortæller de gode historier fra vores hus, kommer vi ud til mange. Det betød i dette konkrete tilfælde, at vi kunne bede om donationer, så produktionen kunne fortsætte.
  3. Agér hurtigt. Vi har ikke et politisk led eller et bureaukrati, der kan være stopklods. Hos os er der kort fra tanke til handling. Vi ved eksempelvis, at behovet for visirer er midlertidigt. Indtil de store medicinalproducenter kommer på banen, kan vi gøre noget nu og her.
Forrige artikel Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst Næste artikel Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.