Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Coronakrisen har fået mange danske civilsamfundsorganisationer til at tænke innovativt for at tilpasse deres indsatser under nye omstændigheder, hvor vi både skal holde afstand og lette livet for de borgere, hvor krisen rammer hårdest. 

Visirproduktion, nye digitale mødesteder eller skolepakker til særligt udsatte børn er blot nogle eksempler på, at civilsamfund tænker opfindsomt og tager samfundsansvar under en krise. Nogle organisationer begynder nu at skue ud over den danske grænse for at hjælpe, fordi covid-19 synes under nogenlunde kontrol herhjemme. 

Tre gode råd 
Men hvordan gør man det bedst, så de fine intentioner får reel betydning? Vi starter med tre gode råd til mindre civilsamfundsorganisationer fra Dansk Røde Kors' internationale chef, Birgitte Bischoff Ebbesen. Hun giver desuden indblik i, hvordan covid-19 har påvirket organisationens arbejde rundtom i verden. 

Råd 1: Drop indsamlinger af udstyr, telte og tøj
Det er sjældent en god idé at starte en indsamling af udstyr, bamser, telte eller tøj. For det første er det rigtig dyrt at få sendt afsted. Hvis man får held til at få varerne gennem landets toldmyndighed, bliver det ofte set som unfair konkurrence, fordi man kommer med varer, der er gratis. Man kan altså utilsigtet risikere at belaste de lokale økonomier ude i landene. 

Råd 2: Team op med andre organisationer
Hvert land har sine særlige udfordringer. Der er mange af verdens fattigste, der ved siden af covid-19 må slås med såkaldte secondary effects, der bliver forstærket i kølvandet på sygdommen. Det kan være sult, fattigdom eller udefrakommende naturkatastrofer. Landets borgere er derfor ikke kun udfordret sundhedsmæssigt. Som en dansk ngo kan det være en idé at slå sig sammen med en af de store organisationer, der allerede er i landet, og som man har tillid til. De har indblik i, hvor der er mest behov for en indsats.

Råd 3: Gør det, du er god til – i Danmark
Du kan sagtens hjælpe verdens nødlidende fra Danmark. Lav eksempelvis en event eller indsamling, som du kan generere et overskud på. Indsatser rundtom i verden har allermest behov for rede penge, som kan sættes i spil til eksempelvis oplysningskampagner, værnemidler eller mikrolån ude i de små lokalsamfund. 

Således de tre råd. Vi spoler nu tiden tilbage til begyndelsen af marts. 

Kriseberedskab i to spor
Det var nemlig her – en god uges tid før statsminister Mette Frederiksen tog det drastiske skridt at lukke Danmark ned – at Dansk Røde Kors fik de første indikationer på, at covid-19 var noget, man måtte forholde sig til. Især udviklingen i Italien gjorde det klart, at sygdommen ville få usædvanligt store konsekvenser. Ikke bare i Europa, men også hos verdens mest sårbare folk. 

I Dansk Røde Kors håndterede man groft sagt katastrofen i to spor. Herhjemme har Dansk Røde Kors en forpligtelse til at være støtteaktør for regeringen i krisetider og skal stille et beredskab til rådighed. Parallelt med at det danske kriseberedskab blev kørt i stilling, kunne man se, at sygdommen nærmest med lynets hast spredte sig fra land til land. Det rejste i første omgang en række praktiske spørgsmål. 

Dansk Røde Kors har udsendt cirka 120 delegater i godt 20 lande fordelt mellem Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa. Første opgave var at sikre de mennesker, der arbejder for organisationen, forklarer Dansk Røde Kors' internationale chef, Birgitte Bischoff Ebbesen:

“Vi går meget op i at vores udsendte skal føle sig trygge og sygdommen rejste nogle spørgsmål, som vi hurtigt måtte forholde os til: Var nogle af dem i særlige risiko for at blive syge? Kan de få lægehjælp? Hvad med deres medrejsende familier? Og kan de overhovedet komme på et fly?”

Lukkede grænser og kapløb med tiden
Dansk Røde Kors tog hurtigt en beslutning om, at udsendte praktikanter og unge i organisationens ungeprogrammer skulle kaldes hjem. De medrejsende familiemedlemmer fik samme mulighed. Det var et kapløb med tiden, for landegrænser lukkede på stribe, husker Birgitte Bischoff Ebbesen. Det hele gik så hurtigt, at nogle delegater endte med at blive fanget på den forkerte side af grænsen i forhold til det land, de var udsendt til. 

“Mange ting kunne ikke lade sig gøre længere, så vi konstaterede hurtigt at vores kernemedarbejdere skulle blive, hvor de var udsendt til. For formålet for os er jo at være en del af beredskabet og lave forebyggelsesaktiviteter i alle de partnerlande, vi har.” 

At lære en ny sygdom at kende
En stor del af befolkningen i Afrika kender til kolera eller ebola og ved, hvordan man skal forholde sig til de sygdomme. Når nye sygdomme udbryder, handler meget af Dansk Røde Kors’ arbejde om at frembringe troværdig og nøgtern information helt ud i de fjerneste afkroge af et land. Covid-19 udfordrede den gængse måde oplysningsarbejdet foregår på. For man må ikke samles i store forsamlinger, og det er langtfra alle steder, hvor man kan bruge mobiltelefoni og andre digitale løsninger. Så lokalt måtte man finde den rette strategi. 

“Afrika har ikke set de kæmpestore udbrud af covid-19 endnu. Det er en cocktail af mørketal og manglende anerkendelse af sygdommen. En stor del af vores arbejde i afrikanske lande er at lave oplysningsarbejde og mane dårlige råd i jorden, der ikke er evidens for,” forklarer Birgitte Bischoff Ebbesen. 

I lande som eksempelvis Yemen driver Røde Kors en stor del af landets sundhedsklinikker. Der koncentrerer indsatsen sig om direkte behandling og forebyggelse. I Kina har forebyggelse også været i fokus sammen med bekæmpelse af stigma og fake news. For konspirationer har god grobund i kølvandet på en krise, og der er derfor behov for en troværdig stemme som Røde Kors. 

LINK: Læs debatindlæg fra Folkekirkens Nødhjælp om pandemiens indvirkning på afrikanske lande her.

Langsigtet strategi: Covid-19 går ikke bare væk
Mens de forskellige indsatser fra land til land kører, fokuserer organisationen hjemme i Danmark nu på de sundhedsmæssige og økonomiske katastrofer, der ofte følger i kølvandet på en pandemi. Tørke, oversvømmelser og græshoppeplager kombineret med covid-19 er, hvad Birgitte Bischoff Ebbesen kalder “en dødelig cocktail”. Derfor forberedes genopretningsarbejdet: 

“Covid-19 kan føre til hungersnød, ekstrem fødevaremangel og tab af jobs. Mange i Syrien, Yemen og i afrikanske lande er enten daglejere eller sælger afgrøder på et marked. Deres dag-til-dag-indkomst brydes, og det bliver et stort problem. Vi kan se, det har en kæmpe effekt at få penge ud og arbejde i samfundet, og vi bruger forskellige cash-programmer til at booste den lokale økonomi. Det arbejde vil vi skalere op, så vi kan få folk på fode igen efter krisen, eller når næste bølge rammer,” siger Birgitte Bischoff Ebbesen.

At coronakrisen er noget, nødhjælpsorganisationer i udviklingslande skal forholde sig til ikke bare i år, står også klart hos Dansk Røde Kors. 

“Covid-19 er blevet en del af vores langsigtede strategi, for det går ikke bare væk. Indsatsen kommer til at foregå på mange planer. Helt lavpraktisk skal vi sørge for at beskytte vores frivillige med værnemidler. På det mere strategiske plan prøver vi at opbygge kapacitet og tænke i innovative tilgange til nødhjælp, så vi kan styrke lokalsamfundenes modstandskraft, når og hvis anden bølge rammer.”

Forrige artikel Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde Næste artikel Anbefalinger: Sådan støtter det danske civilsamfund trængte partnere under covid-19 Anbefalinger: Sådan støtter det danske civilsamfund trængte partnere under covid-19
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.