Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der findes næppe noget mere samlende end fællesspisning. Maden dufter, bestik klirrer på tallerkner, og samtaler udvikler sig på kryds og tværs af bordet. Det virker nærmest umuligt at tilpasse et koncept som fællesspisning til en tid, hvor coronavirus covid-19 har sendt os hjem og væk fra hinanden.

Ikke desto mindre har ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ med en vis succes formået at overføre deres populære fællesspisning til virtuelle platforme, hvor de unge kan tjekke ind i de fællesskaber, de kender fra huset. 

“Vi er nødt til at gøre noget, som minder om det, vi plejer at gøre, men på en ny måde,” siger Stine Hamburger.

Coronakrisen forhindrer ikke huskokken i at komme ud
Helt konkret fik Askovfonden KBH+ huskokken Eline til at tilberede maden fra sit eget køkken. En menu, som de unge selv havde været med til at beslutte på forhånd, og som de også på forhånd fik en ingrediensliste til, så de selv kunne lave den samme ret. Mange unge var med live fra deres mobiltelefoner og tablets, da hun tilberedte maden, og det er planen at gentage succesen et par gange i påsken, hvor vi traditionelt mødes om måltidet. 

“Autenciteten var vigtig, tror jeg. Det var jo ikke en kendt tv-kok, der lavede mad men et ansigt og person, de unge kender. Derudover var det ret håndholdt, fordi vi jo ikke er professionelle,” siger Stine Hamburger.

Med 50.000 nye støttekroner redesigner huset sine tilbud
Askovfonden KBH+ var en af de foreninger, der rykkede hurtigt og søgte penge fra Tuborgfondets akutpulje. Med 50.000 nye støttekroner er man nu gået i gang med at redesigne husets tilbud og aktiviteter til unge. Målet er at være noget for målgruppen, selvom man ikke er i rum sammen.

Det velafprøvede koncept perleplader og podcast, der normalt finder sted i huset, rykker på interaktive platforme. Det samme gælder yogatræningen, der nu sendes live fra yogalærerens hjem. Derudover kommer der til at være undervisning i musikredigering og skakturneringer, som de unge kan deltage i fra deres eget hjem. Plus alle mulige andre tilbud, der stadig udvikles på. 

Den største udfordring for Askovfonden KBH+ har været at erstatte et dagligt sportstilbud, man har målrettet til kriminalitetstruede unge over 18 år. Medarbejderne er i første omgang sendt på gaden for at opsøge de unge, og fra onsdag udrulles et nyt koncept, der skal fænge målgruppen og forhåbentlig være med til at fastholde dem på den rette side af loven. 

“Vi har indkøbt en masse hackysacks og andet hjemmetræningsudstyr. Nu laver vi kits, som de unge kan hente uden for vores dør. Sammen med Idrætsfællesskabet, som vi i forvejen har et samarbejde med, laver vi små tutorial-videoer og konkurrencer, hvor man kan konkurrere om at blive bedre,” siger hun og uddyber:

“At gøre noget sammen med andre er en af de meningsskabende ting, vi har brug for nu. For det virker så meningsløst bare at sidde hjemme, og for nogle unge på kanten er den her position ekstra hård at være i. Midlerne fra Tuborgfondet gør, at vi kan skalere nogle af de indsatser, der virker.”

Kort fra tanke til handling
For teamet på Askovfonden KBH+ har det været en stejl læringskurve at række ud til sin målgruppe på de nye platforme, forklarer Stine Hamburger videre. Og det er ikke altid, at man rammer plet: 

“Som medarbejder bliver det tydeligere, om det, du gør, virker eller ej. Man kan sige, at vi er kommet mere op på tæerne. Det giver mange af os god energi, fordi vi trives i at skabe og prøve løsninger af. Men det er også en udfordring, fordi du som person også vil tænke: Giver det her overhovedet mening? Derfor er vi også meget bevidste om, at vi skal tale åbent om, hvad vi kan gøre bedre,” siger Stine Hamburger. 

Det er også helt naturligt, at der kommer fejlskud undervejs. For når projekter sættes i søen, er de ikke gennemtestet fra A-Z. Den slags analyser er der slet ikke tid til, hvis man overhovedet vil være noget for sin målgruppe i denne tid. Det betyder også, at projekterne undervejs justeres for, hvad der virker og ikke virker. 

Inspireret af New York
Askovfonden KBH+ har altid søgt inspiration hos ungdomstilbuddet The Door i New York. Og ligesom The Door har det danske tilbud stor opmærksomhed på at række ud til sine brugere via Facebook, i whatsapp-grupper og på Instagram, siger Stine Hamburger:  

LINK: Her kan du finde The Door.

“Hvis du vælger at gå online, kræver det sindssygt meget, at du er opfølgende på de sociale platforme. Du kan ikke bare læsse noget ud på nettet. Det er virkelig med at gøre det personligt og autentisk, og det stiller også krav til medarbejderne om, at vi giver noget af os selv. Ellers drukner det i alt det andet, du kan gøre på din telefon.” 

Tre gode råd:
Målgruppen hos Askovfonden KBH+ er nærmest født med en mobiltelefon i hånden. Hvad gør andre civilsamfundsorganisationer, der ikke har samme målgruppe, for at nå deres målgruppe?

Direktør Stine Hamburger serverer her tre råd: 

  1. Det handler om at levere noget til dem, man gerne vil være noget for. Måske endda køre ud med perleplader, garn eller andet materiale på deres adresse. At man som organisation kan være facilitator, så målgruppen skaber noget sammen, er med til at øge fællesskabsfølelsen. Det har en kæmpe betydning i denne tid.
  2. Selvom vi har en målgruppe, der kender alt til internettet og dets mange platforme, så er de meget forskellige og får slet ikke det samme i newsfeed. Uanset målgruppe handler det om at være noget på mange forskellige måder.
  3. Man skal ikke være bange for at ringe sin målgruppe op. En helt klassisk telefonsamtale, hvor man er nærværende og får en god snak. Folks hverdag er brudt ned, og det er vigtigt at etablere en daglig rytme trods alt. Vi er meget bevidste om at ringe til de unge, som er i et forløb hos os, for at sætte et anker i dem og tale med dem om den her situation.
Forrige artikel Oxfam Ibis går live 1. maj Oxfam Ibis går live 1. maj Næste artikel Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.