Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

At være sendt hjem og i stor udstrækning overladt til sig selv og kun de nærmeste, påvirker os alle. Også de mennesker, der har overskud på den sociale og medmenneskelige konto, og som engagerer sig i frivilligt arbejde. Derfor skal man som forening eller NGO ikke bare forvente, at engagementet er lige så brændende som før krisen. Det er ikke givet, at det går glat med få folk til at føle sig til rette i deres frivillige arbejde igen. 

Det forklarer kommunikations- og pressekonsulent Suzette Frovin fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), der har arrangeret onlinekurser for foreninger om netop den gode genoptagelse af frivilligt arbejde. 

Her kan du finde link til CFSA's seneste webinar om genoptagelse af det frivillige arbejde.

“For mange frivillige er det meningsskabende at gøre en forskel i en meningsfuldt kontekst. Men når vi sidder hjemme i en form for isolation, har vi tid til at mærke efter og reflektere, og det er slet ikke sikkert, at engagementet er det samme, når man kommer tilbage til sit frivillige arbejde,” forklarer Suzette Frovin og uddyber: 

“Hvis man ser på det, man kalder onboarding-modeller, så beskriver de en form for rejse for den frivillige. Der går en rum tid, fra den frivillige træder ind af døren, til personen har en oplevelse af at høre til. Nogle skal igennem den tur igen. De skal genopdage, at det er her, de hører til.”

Her kan du læse CFSA’s egne gode råd til at byde frivillige velkommen efter krisen.

Frivillige: De slukørede og de ivrige 
Hun forklarer, at nogle vil møde op med en tvivl: Bruger jeg min tid på det rigtige? Nytter min indsats overhovedet noget? Hvad skal det overhovedet føre til? 

Andre vil være optændt af, hvad Suzette Frovin kalder “den hellige ild”. De har virkelig savnet deres frivillige fællesskab, og mens de gik derhjemme, har de forresten også fået tusinde nye ideer om, hvad der skal ske, når de nu er tilbage. 

“Det kan selvfølgelig godt være, at man som forening kun har den ene eller den anden gruppe. Men der kan ligeså vel være et clash, hvor de to grupper kommer tilbage med meget forskellig energi og engagement. Derfor råder vi foreninger til at tænke på sine ellers erfarne frivillige som om, man skal byde dem velkommen påny. Interessér jer for, hvad de kommer tilbage med. Både af tvivl og virketrang.”

Suzette Frovins seks gode råd til pejle sig ind på frivilliges engagement 

1. Tydelig ledelse 
   Mind de frivillige om, hvad der er kerneopgaven. Mind dem om, hvem det er vi hjælper, og hvorfor det er vigtigt. Mind dem om, hvad det er for en stor opgave, der ligger foran dem nu, hvor coronakrisen i særlig grad har slidt på de mennesker, vi løser en opgave for. En god peptalk giver fornyet energi ind i det frivillige fællesskab. Mange foreninger har i forvejen en form for manual, der handler om, hvordan man tager imod nye frivillige. Tag udgangspunkt i den, når du skal byde de frivillige velkommen igen. Du kan læse mere om god ledelse af frivillige her.
   
   
2. Tag snakken om, hvordan det går
   Som forening kender man sine frivillige bedst og ved hvilke dynamikker, der er i gruppen. Måske er der et sammenhold og en ånd, hvor man godt kan tage hul på de lidt mere følsomme spørgsmål om, hvordan tiden hjemme har påvirket de frivillige i plenum. Der vil være andre fællesskaber, hvor den snak glider bedst i mindre grupper.
   Når man tager den snak, kan man overveje at bede hver skrive et par stikord ned om, hvordan krisen har påvirket dem og deres lyst til frivilligt arbejde. Det kan så danne udgangspunkt for en dybere snak.
   
   
3. En-til-en-samtaler
   Afhængig af hvor mange frivillige, man har, kan man også lave en-til-en samtaler, som minder om de medarbejderudviklingssamtaler, vi kender fra erhvervslivet. På den måde får man en naturlig anledning til at stille spørgsmål af mere fortrolig karakter: Har du glædet dig til at komme tilbage? Har du mod på opgaven? Er der noget, der bekymrer dig ved at vende tilbage? Er der noget, du gerne vil ændre?
   
   
4. Kom hurtigt i gang igen
   Når man har budt sine frivillige velkommen og pejlet sig ind på, om der er overskud eller underskud på engagementskontoen, så handler det også om at komme hurtigt igang igen. Giv dem konkrete opgaver så hurtigt som muligt, så de får en oplevelse af, at de gør en forskel.
   
   
5. Strategier til at gen-engagere “tvivlere”
   Dem, som er kommet i tvivl, skal i særlig grad ses som nye frivillige, og de vil også i særlig grad have gavn af en frivillig-udviklingssamtale. Det er særligt vigtigt at gøre opgaven klar for dem og også italesætte, at coronakrisen har gjort behovet for at hjælpe mere presserende end nogensinde. Ved at pege på det meningsgivende i arbejdet, kan man genskabe et engagement.
   
   
6. Strategier til at gribe dem, der møder op med brændende engagement
   De skal hurtigt i gang. Der vil helt sikkert være nogle i denne gruppe, der vender tilbage og stiller spørgsmålet: hvorfor gør vi ikke sådan? Eller hvorfor har vi ikke det her tilbud også?
   Det kan derfor være en fin anerkendelse af den her gruppes engagement, hvis man samler dem og spørger om deres input til, om noget bør gøres anderledes? Hvis man laver den øvelse, bør man også have en plan for, hvordan ideerne bliver kvalificeret og eventuelt ført ud i livet, hvis de er gode nok.
   Det værste vil være ikke at tage imod det brændende engagement fra frivillige. Det er jo en ny verden, vi vender tilbage til, og det kan sagtens give mening at sætte gang i et udviklingsprojekt, pointerer Suzette Frovin. 

Hvad så med de helt nye frivillige? 
Så vidt de overordnede råd. Inden vi slipper Suzette Frovin fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) helt, spørger vi, hvad man skal gøre med nye frivillige, der måske banker på døren, fordi coronakrisen har tændt et hidtil ukendt engagement i dem.  

CFSA er sammen med Københavns Universitet i gang med at undersøge i hvilket omfang - hvis overhovedet noget - krisen har øget vores sociale engagement. For selvom nye frivillige meldte sig på banen som eksempelvis telefonpassere på en hotline, hundeluftere eller personlige shoppere for særligt udsatte personer, der måtte holde sig i streng isolation, så er det ikke sikkert, at det engagement bliver konverteret til noget mere fast, når krisen slutter, betoner Suzette Frovin. 

Her kan du læse mere om CFSA’s samarbejde med Københavns Universitet.

“Vi kan se, at engagementet under krisen skete i konkrete handlinger. Man skrev ud i sit netværk eller til sit nabolag om nogen havde brug for hjælp. Det var også et engagement, der var tæt på ens eget hjem, det var tidsbegrænset og det var let at gå til,” siger hun. 

 Engagementet ligner på mange stræk det, fagfolk kalder den uformelle frivillighed. Hvis man gerne vil holde fast i de nye frivillige, kan man som forening overveje, om der er aktiviteter, der kan konverteres, så de er mere uforpligtende, forklarer Suzette Frovin: 

“Har vi nogle aktiviteter, vi kan bryde ned i mindre opgaver? Er der noget på kanten af de aktiviteter, vi i forvejen har, som kan udvides? Gøres mere konkrete eller tidsbegrænsede? Eller rykkes tættere på, hvor folk bor? Vi ved fra den uformelle frivillighed at dem, der motiveres her, tit er dem der også tiltales af en afgrænset og konkret opgave.”