Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Da bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond mødtes onsdag d. 11. marts, var de første skiturister kommet hjem med covid-19 og smitten var blevet overført til en mindre gruppe i det danske samfund. 

Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted husker, at man på mødet diskuterede den nye virus og de mulige konsekvenser. Men det væsentligste tema var beslutningen om at udlodde yderligere 75 millioner kroner i 2020 i anledningen af Grundfos’ 75 års jubilæum. Den samlede uddelingsramme voksede dermed til i alt 200 millioner. En rekord i fonden, der er pumpevirksomheden Grundfos’ hovedejer.  

“Vi var i fuld gang med at programsætte projekter, lave aktiviteter og de første donationer var uddelt. Men da statsministeren gik på tv om aftenen og lukkede Danmark ned, så vågnede vi op til en ny virkelighed,” husker fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted. 

Han fortælle her, hvordan man som fond lynhurtigt omstiller sig til en krisetid og til en vis grad lægger sine mantraer om god processtyring og resultatmålinger på hylden for at sætte tempoet op, så fondens penge kan gøre nytte i samfundet. I hvert fald for en stund. 

Fleksible og large
Normalt uddeler Poul Due Jensens fond penge til projekter inden for tre hovedområder: vand, forskning og inklusion. Projekterne vil ofte være med vidt forskellige formål. Men i år bliver den samlende overskrift for i hvert fald 75 procent af projekterne coronavirus, anslår Kim Nøhr Skibsted. 

Han understreger, at fondens fokusområderne stadig er relevante i en coronatid. Men størstedelen af donationerne vil helt naturligt gå i retningen af noget, der både rammer fondens fokus og som samtidig er coronarelateret. Det kan være i udviklingslande, hvor fonden er meget aktiv på humanitær hjælp og sikringen af rent drikkevand. Eller det kan være, at universiteter, der har fået støtte til et defineret dataprojekt, i stedet skal forsøge at kortlægge, hvor virus kommer fra. 

“Vi kontaktede ret hurtigt vores partnere rundt om i verden og signalerede, at vi var meget fleksible og large i forhold til de bevillinger, de allerede havde fået. De skulle ikke være i tvivl om at vores penge godt måtte bruges til aktiviteter, der rettede sig mod coronavirusets konsekvenser,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Nye projekter blev sendt hurtigere ud over rampen
Ret hurtigt meldte de største NGO’er sig på banen og fortalte fonden, hvad de ville have fokus på under coronakrisen. Det blev også klart, at nye projekter måtte måles på en anden vægtskål end normalt, hvis man skulle agere i tide. Teorier om milepæle i et projekt og grundige projektbeskrivelser blev således for en stund tilsidesat. 

Forceringen skete med åbne øjne, understreger Kim Nøhr Skibsted. For at illustrere det højere tempo, fortæller han, at Poul Due Jensens Fond havde sat navn på donationsprojekter for omtrent 45 millioner kroner, da krisen ramte. I dag - cirka tre måneder og fem ekstraordinære donationsmøder senere - har fonden støttet projekter for 115 millioner kroner. 

“Når verden reelt er i undtagelsestilstand, så kan man jo ikke leve op til de krav, vi normalt stiller. Tempoet blev sat voldsomt i vejret, men det var fordi, vi ønskede, at vores penge skulle gøre gavn i samfundet. Havde vi ikke løst op for kravene og processerne, så ville vi i vores egen optik ikke være tilstrækkeligt samfundsnyttige,” forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Tættere dialog mellem fonde
Under krisen blev fonden kontaktet af et hav af fundraisere fra universiteter, samarbejdsorganisationer og en sidste kategori af lykkeriddere, der eksempelvis forsøgte at skrabe penge sammen til slunkne kasser eller fantasiprojekter, der ikke har gang på jorden. De samme fundraisere bankede også på andre store fondes døre med de samme projekter, og der opstod behov for en tættere dialog og koordinering mellem fondene. 

“Vi blev jo oversvømmet af de samme ansøgninger. Vi kunne også se, at nye fonde kom på banen og ville gøre en forskel. Så nogle af os tog initiativ til en dialog om, hvem der tager sig af hvad. Den rollefordeling, synes jeg, er klog. Jeg håber, vi som fonde tager en fortsat tæt dialog om interesse- og ansvarsfordeling med som en læring af krisen,” siger fondsdirektøren.  

Kim Nøhr Skibsted mener, at fondene, deres samarbejdsorganisationer og myndigheder har vist, at man er omstillingsparate og ønsker at løse vigtige samfundsopgaver i en krisesituation. Og selvom man er “oppe på tæerne” kan man sagtens være grundig, understreger han. 

“Alle sad derhjemme foran computeren og var parate til at agere. Det gode ved de møder, man har online, er, at de er korte og effektive. De er til for at træffe beslutninger. Det er også betryggende at vide, at vi kan skrue op for tempoet i en krisesituation. Det vidner om, at det er ret bæredygtigt, når fonde, organisationer og myndigheder kan finde ud af at samarbejde. Det er en positiv læring at tage med.”

[email protected]