Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Anbragte og udsatte børn er ekstra udsatte i forbindelse med coronakrisen. Mange har i forvejen svært ved at følge med i en normal skolegang. Når skoler lukkes, bliver forhindringerne endnu større, og børnenes chance for at følge med tilsvarende ringere. 

"Vi måtte gøre noget ekstra for børnene"
Det landsdækkende læringsprogram Lær for Livet, der giver cirka 400 børn fordelt på 47 kommuner i Danmark et sæt støttehjul til at gennemføre deres skolegang, har på rekordtid været nødt til at tilpasse sig den nye virkelighed. 

"De her børn har brug for den stabilitet og de ressourcer, skolelivet repræsenterer i deres hverdag. Derfor blev det hurtigt klart for os, at vi måtte gøre noget ekstra for dem," siger direktør Illa Westrup Stephensen. 

Få tager imod nødpasning 
Selv uden coronavirus er chancerne for at tage folkeskolens afgangseksamen væsentlig reduceret for udsatte og anbragte børn. Erfaringerne under nedlukningen af Danmark har også vist, at meget få ender med at tage imod den nødpasning, regeringen har sat i søen til blandt andet de børn, der har det svært. Det er måske ikke så mærkeligt, når man kender målgruppen, forklarer direktør Illa Westrup Stephensen.

"Disse børn er i forvejen rigtig svære at nå med indsatser. De bliver nemt overset, og ofte er de ikke gode til at bede om hjælp. De har ofte ikke ressourcer til at række ud, hvis der er noget, de ikke forstår og dermed kan de tabe terræn læringsmæssigt. De er sværere at nå i indsatser i det hele taget."

Helt konkret har Lær for Livet sendt målrettede bogpakker, hvor der er læringsmateriale, konkurrencer og bøger tilpasset det enkelte barns niveau og behov, ligesom der er taget hensyn til eksempelvis ordblindhed hos det enkelte barn. Ambitionen er, at materialet skal motivere og aktivere dem, så de bliver holdt på sporet. Derudover bliver alle børn ringet op og tilbudt både faglige og sociale livliner, hvor de kan få sparring og høste motivation. 

Det digitale møde mellem lærer og elev
Derudover skruer Lær for Livet op for digitale platforme, så Lær for Livets mentorer kan møde børnene en-til-en og hjælpe dem, hvor de nu er gået i stå i undervisningen. Netop den digitale læring stiller nye udfordringer –  ikke kun til børnene. Mange mentorer er pensionerede skolelærere eller lignende, der ikke alle har lige fintunede virtuelle kompetencer. Endnu. 

Ud over at ruste mentorernes tekniske og virtuelle kompetencer, kræver virtuel undervisning også, at mentorerne har antennerne slået ekstra meget ud for at registrere, hvornår børnene mentalt stempler ud af undervisningen.

"Når undervisningen foregår på en skærm, kan det være rigtig svært at vurdere, hvornår koncentrationen svigter, og børnene mister motivationen. Det betyder, at du som underviser skal gøre endnu mere for at række hånden ud til børnene," siger Illa Westrup Stephensen.  

Camps under nye forhold
I den nære fremtid håber Lær for Livet også at skrabe fondsmidler sammen, så man kan opretholde de camps, der hvert år sender udsatte børn ind i nogle intensive skoleforløb. Der bliver ikke gået på kompromis med sundhedsmyndighedernes anbefalinger til, hvordan vi skal være sammen, understreger direktør Illa Westrup Stephensen. Men i takt med at Danmark åbnes, kan man måske forestille sig at afholde de planlagte camps. Muligvis på flere lokaliteter, så færre er samlet på samme sted. Og måske vil en del af undervisningen foregå på digitale platforme for igen at reducere antallet af mennesker, der mødes på samme tid. 

"Vi står i en situation, hvor vi virkelig bliver nødt til at tænke ud af boksen. Ikke bare nu og her. Vi ser ind i en uforudsigelig fremtid, der kan nå at ændre sig mange gange, inden alle børn igen går i skole. Det er vores opgave at tilpasse os, så vi bedst muligt støtter de udsatte børn og unge inden for de rammer, der løbende udmeldes fra myndighederne. Heldigvis er der er også mange ting, der er mulige." 

Forrige artikel Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Næste artikel Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem” Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.