Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere

GODE RÅD: Lav en tydelig rollefordeling, udarbejd en samarbejdskontrakt, sørg for grundig oplæring, og udpeg faste kontaktpersoner. Sådan lyder nogle af rådene fra frivilliglederen og faglederen, når det gælder om at få samarbejdet til at spille.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Fagpersonalet kan føle sig truet, og de frivillige skal være i stand til at navigere i vanskeligt terræn. Men ifølge leder af Rigshospitalets BørneUngeProgram og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Charlotte Blix, er det umagen værd at invitere frivillige ind på velfærdssamfundets højborge, som eksempelvis hospitalerne. Og det er frivillig projektleder på hospitalscaféen Svanen på H.C. Andersen Børnehospital enig i.

På begge hospitaler er det lykkedes at give kronisk syge unge et pusterum fra sygdommen ved at oprette hospitalscaféer drevet af unge frivillige.

Her får I deres gode råd til, hvordan man får samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere. Det drejer sig især om at skabe klare rammer for samarbejdet og om at klæde de frivillige grundigt på til opgaven.


Leder af Rigshospitalets BørneUngeProgram og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Charlotte Blix’ bedste råd:

Råd 1: Gør det!
Unge mennesker, som vil være frivillige, lærer rigtigt meget, og de har rigtigt, rigtigt meget at give af.

Råd 2: Lav en tydelig rollefordeling
Gør det fuldstændigt klart, hvilken rolle de frivillige skal have, for eksempel ved at tydeliggøre, at der ikke er tale om et professionelt tilbud, men om et menneske til menneske-tilbud.

Råd 3: Udfærdig en samarbejdskontrakt
Lav i samarbejde mellem de frivillige og fagpersonalet en kontrakt, hvor I nedfælder rammerne for samarbejdet. Sørg for at sætte god tid af internt i organisationen til processen, for den er vigtig. Det er i løbet af processen med at lave samarbejdskontrakten, at man bliver klar på roller og ansvar og får gennemdiskuteret alle de faldgruber, der kan være, så man kan tage forholdsregler.

Råd 4: Skab helt klare rammer, og udarbejd en skriftlig manual
Jo klarere rammerne er, jo lettere er det for de frivillige at leve op til deres rolle. Man skal ikke være bange for at pinde ud og gå i detaljen, for det gør kun arbejdet lettere for de frivillige. I manualen skal man blandt andet berøre emner som sikkerhed, hygiejne, brandforhold, hvad man må servere af mad, regler for kommunikation, oprydning, indkøbspolitik, og hvordan man skal håndtere det som frivillig, hvis andre frivillige træder over grænsen.

Råd 5: Afhold rigtige ansættelsessamtaler
Selvom der er tale om et frivilligt arbejde, skal det ikke være noget med, at man bare bliver skrevet op på en liste. En ansættelsessamtale signalerer, at man skal tage opgaven alvorligt og virkelig ville det. Under ansættelsessamtalen er det vigtigt at sikre sig, at de unge har kompetencerne til at håndtere opgaven, og at de forstår, hvad opgaven kræver.

Råd 6: Sørg for en grundig oplæring af de frivillige
Det er altafgørende, at de frivillige bliver klædt ordentligt på til opgaven, og at de tydeligt kender forskel på deres rolle og fagpersonalets rolle. Vi har indført en følordning og obligatoriske uddannelsesweekender, og derudover får de nye frivillige en skriftlig manual i hånden.

Råd 7: Hav tillid til, at de frivillige godt kan klare opgaven
Vær ikke nervøs, men sørg for, at der er en løbende dialog mellem de frivillige og fagpersonalet. De frivillige skal vide, at de altid kan spørge, hvis der er det mindste, de er usikre på. Hos os kan det for eksempel være, hvis de frivillige er usikre på, om de skal spritte hver eneste brik i puslespillet af, så ved de, at de altid kan komme og spørge – og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Bella Mortensen fra Ungdommens Røde Kors er frivillig projektleder på Svanen URK Ungecafe på H.C. Andersen Børnehospital. Her kommer hendes bedste råd:

Råd 1: Udpeg faste kontaktpersoner
Det er vigtigt, at der er en fast kontaktperson både blandt fagpersonalet og blandt de frivillige, så der ikke går nogen beskeder tabt. Det kan hurtigt skabe problemer, hvis sygehuspersonalet siger noget til én frivillig, som så ikke får sagt det videre, og beskeden går tabt. Det er altafgørende med en meget klar kommunikationsvej, så vi kan respektere, hvad sygehuspersonalet kommer med af ønsker og krav.

Råd 2: Respekter hospitalets rammer
Det allervigtigste er at respektere hospitalets rammer. Som frivillig organisation må man bare bide det i sig, når hospitalet for tiende gang i år skal bruge dokumentation for et eller andet, eller hvis de kommer med nye krav til for eksempel indretningen i caféen. I Svanen havde vi indrettet os meget hyggeligt med blandt andet en gammel sofa og en liggestol, og så blev vi bedt om at skifte dem ud med venteværelsessofaer og -stole. Og det tager vi selvfølgelig med et smil og melder ud til de frivillige, at de må forsøge at gøre det hyggeligt alligevel, for det var af hygiejniske årsager, at der ikke måtte være revner i stoffet. I sådanne situationer er det vigtigt ikke at begynde at modarbejde, men respektere personalets faglighed, for der er en smittefare og en grund til, at de stiller de her krav.

Råd 3: Sørg for at få lov til at holde oplæg for fagpersonalet
Det er en kæmpe gave at få mulighed for at holde oplæg for sygehuspersonalet. Vi holder tre årlige oplæg om formiddagen, hvor alt personale bliver inviteret, og vi bliver også inviteret med til de tværfaglige møder. Det er vigtigt for os, at sygehuspersonalet kan se den gode idé med caféen, og at de kan se, at vi ikke blander os i deres faglighed, men at vi bare spiller spil og hygger med de unge indlagte. Oplæggene er med til at skabe den tillid, som gør, at personalet også i løbet af dagen har lyst til at fortælle de unge, at i dag har de mulighed for at komme ned på Svanen og spille spil med os. På den måde bliver det et samarbejde i stedet for modarbejde.

Forrige artikel 5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler 5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler Næste artikel Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.