8 gode råd til foreninger med vokseværk

VOKSEVÆRK: Flere foreninger udvider med lokalafdelinger, viser nye tal. Men det er ikke nødvendigvis en succes i sig selv at vokse. Her er otte gode råd til, hvordan foreninger kommer godt igennem en udvidelsesproces.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Har I fremgang i medlemstallene, travlt ved telefonerne, eller efterspørger brugere fra andre landsdele jeres aktiviteter? Så er I ikke alene.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har netop offentliggjort nye tal, der viser, at næsten halvdelen af de frivillige sociale foreninger har fået flere lokalafdelinger siden 2014, og 43 procent har fået stigende indtægter i samme periode.

CFSA oplever derfor stigende efterspørgsel på rådgivning til foreninger, der ønsker at udvide deres aktiviteter. Altinget har bedt Torsten Højmark Blunck Hansen, konsulent og rådgiver hos CFSA, om at komme med sine bedste råd til foreninger med vokseværk. For hvor begynder man, når vokseværket kribler i fingrene, og hvad skal man særligt huske på i en ny satsning.

1.  Prioriter ressourcerne, og genovervej foreningens organisering
Når foreningerne vokser, følger organisationen ikke altid med. Mange foreningsbestyrelser kører sig selv for hårdt, før de rækker ud efter hjælp. Vi oplever ofte, at der er en formand eller aktiv bestyrelse, som har drevet foreningen og nu er nået op på 80 arbejdstimer om ugen.

Nu vil formanden og resten af bestyrelsen gerne uddelegere og give noget ansvar videre. Det er klogt, og derfor skal bestyrelsen så hurtigt som muligt få indkaldt til bestyrelsesmøde, hvor de får drøftet organiseringen og balancen i foreningen.

Kunsten er at stoppe op i tide, for når der er er så meget gang i driften, så går det jo godt. Men vi oplever ofte, at man glemmer organiseringsdelen og arbejder i blinde.

2.  Husk på, at det ikke er en succes i sig selv at vokse
Når bestyrelsen har erkendt, at foreningen skal organisere sig anderledes, skal bestyrelsen drøfte, hvorfor den overhovedet ønsker at vokse. Ønsket om at vokse er naturligt for mange foreninger. De vil gerne udvikle sig og blive til noget større, men hjælper det overhovedet at vokse? Det er et af de første spørgsmål, man skal stille sig selv i bestyrelsen.

Her kan bestyrelsen bruge en SWOT-model for at se på styrker, svagheder, muligheder og trusler. For selvom der er efterspørgsel på ens ydelser, nytter det ikke noget at starte en ny afdeling, hvis man ikke kan rekruttere de nødvendige frivillige. Eller måske synes medlemmerne ikke, det er den rigtige beslutning.

At vokse er ikke en succes i sig selv. Det er først en succes, når udvidelsen er forankret.

3. Overvej, om I er klar til at afgive magt
Hvis bestyrelsen beslutter, at det er klogt at udvide, skal bestyrelsesmedlemmerne overveje, hvilke konsekvenser det har for de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Hvis de vokser og udvider et nyt sted, så involverer de en masse nye mennesker i deres forening.

Her vil der komme nye krav fra de nye medlemmer om, hvad de vil med foreningen. Og det skal man være klar til at lytte til. Man skal derfor være klar til at slippe noget af den kontrol, man måske har haft.

4. Brug den ekstraordinære generalforsamling
Generalforsamlingen er den øverste myndighed. Og uden opbakning fra baglandet, er gode ideer dømt til at gå galt.

For selvom bestyrelsen er helt sikker på, at deres initiativ er genialt, så kan medlemmerne have en helt anden opfattelse. De har jo ofte ikke været med i udformningen, så det er virkelig vigtigt at få talt store omvæltninger og udvidelser igennem med medlemmerne.

Her er en ekstraordinær generalforsamling oplagt, for det viser medlemmerne, at man tager deres holdning seriøst og dermed inddrager dem.

5. Tag imod penge med omtanke
Har foreningen fået penge fra en donor eller samarbejdspartner, så skal de være meget opmærksom på, om giveren kræver ændringer i foreningens projekter.

Det sker ofte, at en fond eksempelvis ønsker et projekt ændret i en bestemt retning. Her skal man virkelig tænke sig grundigt om, hvis det indebærer en ændring i foreningens værdier eller normale praksis. Og det er derfor oplagt at drøfte donorens betingelser på samme ekstraordinære generalforsamling.

6. Begynd småt
Giver den ekstraordinære generalforsamling bestyrelsen mandat til at kaste sig ud i et nyt eventyr, skal det ske i et kontrolleret tempo. For mange foreninger forsøger sig med at opstarte flere lokalforeninger samtidig.

Her er det vores erfaring, at man skal prøve et enkelt mindre initiativ og lade det få succes. Derefter kan foreningen udbygge og gøre det bedre med mere erfaring. Helt lavpraktisk kan man leje et nyt lokale i en kortere periode i stedet for at sætte sig på et lokale med lang opsigelse. Hver en øvelse giver erfaring. Og små fejl koster lidt, mens store fejl kan være katastrofale for en lille forening.

7. Ansæt med omtanke
Hvis udvidelsen kræver, at foreningen supplerer de frivillige kræfter med en eller flere ansatte, vil det påvirke hele dynamikken i foreningen.

Det kan være klogt at hyre ordinære ansatte, hvis foreningen udvider, men inden foreningen kaster sig ud i ansættelser, er det vigtigt, at de er skarpe på arbejdsdelingen mellem den politiske del og den udførende del af foreningen. Hvis det eksempelvis er stifteren af foreningen, der bliver ansat, risikerer man, at vedkommende ender med at have flere modsatrettede kasketter på.

Et godt råd er derfor at  lave en uddelegeringsplan og nedskrive, hvem der har mandat til hvad. Derudover skal foreningen være opmærksom på de juridiske arbejdsretlige regler, man skal leve op til, når man hyrer ordinært ansatte, såsom feriepenge, sygdom og forsikring. Der er et hav af regler, og det kan være en stor omvæltning for en lille forening.

8. Stop og spørg om hjælp
Når det går godt i foreningen, er det vigtigt at stoppe op og sørge for ikke at blive kvalt i egen succes. Hvis det går for stærkt, har CFSA af og til set, at det skaber tilbagegang, hvis man ikke har fundamentet på plads.

Der er mange steder at gå hen, hvis man er i tvivl om mulighederne for at vokse som forening. Væksthusene har rigtig mange gode redskaber og kan hjælpe med eksempelvis de arbejdsretlige regler, hvis man overvejer at ansætte nogen.

CFSA leverer også selv gratis rådgivning, og så skader det aldrig at spørge om hjælp derude. Måske har ens naboforeninger gode erfaringer, man kan drage nytte af.

Forrige artikel Her er de fire grundpiller mod stress Her er de fire grundpiller mod stress Næste artikel 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.