Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund

VERDENSMÅL: Sex og Samfund har brugt fem år og utallige ressourcer på at arbejde med FN's verdensmål. Det har ført til frugtbare partnerskabsaftaler og en fordobling af støtten fra Danida.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad har sex, verdensmål og et tocifret millionbeløb med hinanden at gøre?

Jo, foreningen Sex og Samfund har på få år investeret intenst i arbejdet med FN´s verdensmål som sundhed og ligestilling. Det har sparket døren ind til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), hvor foreningen nu sætter verdensmål på dagsordenen blandt IFUs 1200 virksomheder. Samtidig har foreningen sikret sig den strategiske partnerskabsaftale med Danida på årligt 20 mio. kr.

Det er historien om en lille forening, der tidligt afsatte enorme ressourcer på en diffus konsultationsproces i FN, som ingen vidste, hvor ville ende. Men som i dag har skabt foreningen det forspring, der giver dem plads på den internationale scene.

Verdensmålene er hele rygsøjlen
“Alt, hvad vi laver, er koblet op på verdensmålene. Og de har fyldt rigtig meget i blandt andet ansøgningen til Danida. Det er faktisk hele rygsøjlen i vores ansøgning og i det arbejde, vi skal lave de næste fire år med Udenrigsministeriet,” siger Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex og Samfund. Det vender vi tilbage til.

I 2010 indser hun og resten af foreningen, at arbejdet med FN's 2015-mål om at give mennesker i udviklingslande et bedre liv og muligheder ikke går stærkt nok. Foreningens kerneområder rykker sig ikke nok globalt. Og da forarbejdet til de nye verdensmål løbes i gang ved Rio+20 topmødet i 2012, satser foreningens bestyrelse og ledelse på, at det er netop de mål, der skal bane vejen for foreningens arbejde.

“Vi laver en seriøs og næste monstrøs investering i arbejdet med verdensmålene i 2012. Vi afsætter tre personer til at være involveret i arbejdet med målene, og det er en relativt stor investering for os, når der kun sidder ti personer i den afdeling,” siger vicegeneralsekretæren.

Behov for international rammesætning
Beslutningen bliver truffet, fordi foreningen vurderede, at kampen for eksempelvis retten til egen krop, prævention og fri abort i et globalt perspektiv var exceptionelt udfordret.

“Hvis man vil sikre en forandring i en verden, hvor mange lande stadig forbyder abort og homoseksualitet, så er man nødt til at have noget internationalt rammesætning, som kan hjælpe med at presse regeringer og myndigheder. Den rammesætning blev klart forbedret i 2015 med aftalen om verdensmålene,” fastslår Tania Dethlefsen.

Men det har ikke været en let omstilling, fortæller vicegeneralsekretæren. I den internationale afdeling af Sex og Samfund har forandringsteorien været klokkeklar for alle. Men i det nationale arbejde har Tania Dethlefsen mødt en sund skepsis, som hun kalder det.

Mange diskussioner
“I vores nationale arbejde har diskussionerne været mange. Det tror jeg, mange aktører oplever. For hvornår arbejder man med verdensmålene, fordi man gerne vil have, at Danmark bidrager til den globale udvikling generelt. Og hvornår er det, man ser, at verdensmålene kan blive en fordel i ens nationale arbejde,” spørger vicegeneralsekretæren.

Her har foreningen truffet den beslutning, at verdensmålene lige så meget skal ses som et nationalt som et internationalt værktøj og pejlemærke. For selvom foreningen ikke synes, at verdensmålene omkring seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er så ambitiøse i en dansk kontekst, har det samtidig givet foreningen nogle muligheder for at tale med danske sundhedsaktører på nye måder.

“Vi oplever, at de danske sundhedsaktører mere og mere ser sig selv som en del af de globale tendenser. På sigt rummer det muligheden for at verdensmålene kan få større betydning også i en dansk kontekst på vores arbejdsfelt,” siger Tania Dethlefsen.

Verdensmålene som samlet linse
Derfor tager Sex og Samfund i dag også afsæt i verdensmålene, når de eksempelvis kæmper for bedre seksualundervisning i folkeskolen i Danmark.

“Med eksempelvis seksualundervisning er vi nået langt i Danmark, men det er ikke obligatorisk for lærerstuderende at tage kurser i seksualundervisning. Verdensmålene siger, at alle unge skal have adgang til oplysning om sex og sundhed. Derfor er det oplagt, at vi i et progressivt land som danmark, gør det obligatorisk,” siger vicegeneralsekretæren og uddyber.

“Det lobbyer vi for at opnå. Og den fortælling kan også bruges internationalt til at rykke et politisk pres overfor andre ’ikke-progressive’ regeringer,” siger Tania Dethlefsen og understreger dermed vigtigheden i at arbejde med verdensmålene nationalt.

Hun mener, at fortællingen om, at adgang til prævention, seksualundervisning og abort har bidraget til vores succesfulde velfærdsstatsmodel, er et af de vigtigste instrumenter til at få verdens regeringschefer til at oppe sig.

Det hårde slid giver pote
Og at flytte alverdens regeringschefers opfattelser af rettigheder og pligter kommer til at fylde endnu mere med Sex og Samfunds nye strategiske partnerskab med Danida. Et fireårigt partnerskab, som vicegeneralsekretæren er sikker på ikke var kommet i hus, hvis det ikke havde været for foreningens lange og seje træk med implementering af verdensmålene i deres arbejde.

“Verdensmålene er centrale i alt, hvad vi skal lave med Udenrigsministeriet. Vi har tænkt klimatilpasning ind sammen med ligestilling og sundhed. Verdensmålene er på tværs af alt, og selv opfølgning og effektmålingen bliver på baggrund af verdensmålene,” siger Tania Dethlefsen, der opfordrer andre organisationer til at arbejde aktivt med verdensmålene, hvis de vil sikre sig gode partnerskaber og funding.

Investeringer for 173 milliarder 
For udover partnerskabet med Danida, har foreningen også en lang række andre succesfulde samarbejder, som udspringer af foreningens arbejde med verdensmålene. Blandt andet et stort samarbejde med IFU, der sammen med danske virksomheder har investeret 173 mia. kr. i mere end 1200 selskaber i 100 lande. IFU har sammen med Sex og Samfund sat fokus på kvinders ligestilling og sundhed – og dermed verdensmål 3 og 5 – i virksomhederne i udviklingslandene.

“Vi hjælper de danske virksomheder med at forklare deres partnere i udviklingslandene, hvor nemt det er at gøre en stor forskel, som ikke bare kommer kvinderne og deres familier til gode. Men som også kommer virksomhederne til gode,” siger Tania Dethlefsen og uddyber.

“De skal se, at det giver profit, når kvinderne kan undgå at blive ufrivilligt gravide og føler sig tryg på deres arbejdsplads. De er mere produktive og loyale.”

Bedre bundlinje
Med resultaterne fra samarbejdet med IFU har Sex og Samfund derfor intensiveret deres fokus på partnerskaber med afsæt i verdensmålene. De har blandt andet afholdt flere konferencer med verdensmålene som omdrejningspunkt, og interessen og effekten har været god, fortæller Tania Dethlefsen.

“Danske virksomheder er en del af værdifællesskabet om ligestilling og seksuele rettigheder. Med verdensmålene som løftestang er virksomhederne med til gøre en kæmpe forskel i syd med deres arbejde for at gøre noget godt, mens de forbedrer deres bundlinje,” siger Tania Dethlefsen.

Forrige artikel Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Næste artikel Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.