Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer

BEST PRACTICE: Gymnastikforeningen GGIF Gymnastik i Grindsted bruger videoer på Facebook til at vise lokalsamfundet, hvor sjovt de har det sammen. Foreningens visningsrate er små virale succeser, siger kommunikationskonsulent fra DGI.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Kameraet er holdt skævt og for tæt på de medvirkende, lyden er af ringe kvalitet, og man hører kameramandens instrukser til tre unge mænd, der på kommando udfører baglæns saltoer uden støtte. De griner lidt af sig selv og slutter af med at invitere andre til at komme og være med på deres springhold. Det er beskrivelsen af en kort Facebook-video, der tredje september blev lagt på GGIF Gymnastiks Facebook-side.

Videoen har fået 13 likes og otte delinger, hvilket muligvis ikke lyder prangende. Til gengæld er videoen blevet vist 1.500 gange, hvilket må betegnes som en mini viral succes for en gymnastikforening med 623 Facebook-følgere. Det fortæller DGI Sydvests kommunikationskonsulent Louise Christine Rasmussen, der fremhæver GGIF Gymnastik som en idrætsforening med SoMe-succes. Foreningen formår at skabe seriøse resultater ved at have det sjovt på Facebook, forklarer Louise Christine Rasmussen.

Det ser ikke smadderlækkert ud
Facebook-videoen fra tredje september er ikke en engangsforestilling. GGIF Gymnastik i Grindsted har i to år nu systematisk brugt korte videoer i deres Facebook-opdateringer. De fleste af foreningens videoer har mellem 800 og 1.500 visninger, enkelte er nået op over 6.000 visninger.

"Vores videoer ser ikke smadderlækre ud, og de er ikke klippet af professionelle. Det, der er vigtigt for os, er at synliggøre vores fællesskab for andre i lokalsamfundet og vise hinanden, hvor gode vi er. Og vi kan bare konstatere, at vores følgere er vilde med det," forklarer Tina K. Poulsen, der er Facebook-administrator for GGIF Gymnastiks Facebook-side. Hun har været aktiv i foreningen i 34 år ved siden af sit arbejde som advokatsekretær.

Ingen forkromet SoMe-strategi
Den aktive brug af video er ikke tilfældigt, forklarer Tina K. Poulsen. På den anden side ligger der på ingen måder en forkromet strategi bag ved.

"Ingen af os er SoMe-eksperter eller ved, hvordan Facebooks algoritme fungerer. Vi prøver os hele tiden frem og har det sjovt med det. Men vi analyserer vores opslag, og vi taler løbende sammen om, hvad der virker og ikke virker. Og så gør vi mere af det, der virker. Det er vores dybe tallerken," griner Tina K. Poulsen og forklarer, at hun holder øje med foreningens Facebook-statistikker for på den måde at kunne se, hvad følgerne reagerer godt på.

GGIF Gymnastik kunne kort efter, at de begyndte at eksperimentere med små videoer, se, at deres følgere reagerede godt på de visuelle opslag. Derfor tog foreningen en aktiv beslutning om at gøre det til en god vane at bruge mere video, der kan supplere opslag med tekst og billeder.

"Med video kan vi nemlig forene to vigtige elementer: Vi kan vise vores fællesskab, og hvor sjovt vi har det på en meget umiddelbar og direkte måde, og vi kan videregive praktisk information om holdene til nye medlemmer. Det er ikke altid nemt at gøre sjovt på skrift," forklarer Tina K. Poulsen.

Kunsten af at tilfredsstille algoritmen
Det er muligt, at de i GGIF Gymnastik kender meget lidt til Facebooks algoritme, men de har "i den grad formået at tilfredsstille den," forklarer Louise Christine Rasmussen, der er kommunikationskonsulent og SoMe-ekspert ved DGI Sydvest. Facebooks algoritme belønner nemlig opslag, der formår at aktivere brugerne, og Facebook "elsker video", forklarer Louise Christine Rasmussen:

"Likes og delinger er godt, men lykkes man med at lave videoer, som brugerne ser og endda deler, vil Facebook belønne hver visning ved at sprede opslaget længere ud, så flere brugere ser den. Faktisk kan man med video opnå op til 150 procent mere spredning end med tekst og billeder."

Louise Christine Rasmussens vurdering af, hvorfor GGIF Gymnastiks videoer når målgruppen, er, at det er et direkte blik ind i idrætshallen, hvor medlemmerne er aktive og har det sjovt, frem for at være stillestående talking heads – altså mennesker, der blot taler til modtageren. GGIF Gymnastik har også valgt at skrive undertekster til nogle af sine videoer, hvilket Louise Christine Rasmussen fremhæver som et stort plus, da over 85 procent af Facebook-brugere ser videoer uden lyd.

Uregelmæssighed nytter ikke
En anden klar nøgle til GGIF Gymnastiks succes er, at de er vedholdende, forklarer både Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest og Tina K. Poulsen fra GGIF Gymnastik. Foreningen arbejder nemlig meget bevidst med at have, hvad der på Facebook-sprog kaldes et godt flow. Hvilket betyder, at man er regelmæssigt aktiv på Facebook.

"Det nytter ikke noget kun at opdatere hver anden måned. Man skal være synlig for sine følgere uden at bombardere og trætte dem. Jeg anbefaler, at man opdaterer mindst en gang om ugen," siger Louise Christine Rasmussen. Tina K. Poulsen er enig:

"Hvis man vælger at bruge Facebook aktivt, skal man gøre en indsats. Det skaber ikke den store aktivitet, hvis man poster et opslag hver anden måned. Man skal blive ved, for til sidst opdager brugerne faktisk, at man er der," siger Tina K. Poulsen.

En fælles indsats
Som foreningens Facebook-administrator er det kun Tina K. Poulsen, der må opdatere siden. Det er en bevidst beslutning for at sikre, at sproget i opdateringerne er ens og korrekt og sørge for et godt flow, forklarer Tina. Det betyder dog langt fra, at Facebook-indsatsen er et enpersons foretagende. Alle i bestyrelsen, instruktørerne og medlemmerne bakker op og bidrager aktivt til Facebook, forklarer administratoren.

"Vi er alle er enige om, at Facebook er værd at bruge kræfter på, og vi synes, det er sjovt. Det er nu en vane for de fleste instruktører at lave en video under træningen og skrive en opdatering, som de sender til mig. Det er vigtigt, at det ikke er én person, der sidder alene med opgaven, for det går hurtigt hen og bliver surt," afslutter Tina K. Poulsen.

Forrige artikel Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Næste artikel Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.