Sådan udvikler I foreningens strategi

LYNGUIDE: Hvad skal foreningens strategi indeholde, og hvordan definerer man bedst foreningens vision, mission og værdier. Få gode råd fra anmelderroste Michael Wulffs nye bog.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Uden en strategi flakker en forening rundt som en forvirret, hovedløs hane. Strategien er det, der giver foreningen mål og fælles retning. Derfor er det ikke alene vigtigt at få udviklet en strategi, men det er også vigtigt at få udviklet den rigtige strategi, som passer til netop jeres forening.

I sin nye bog ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” giver den anmelderroste forfatter og organisationskonsulent med mange års erfaring inden for foreningsverdenen, Michael Wulff, en værkstøjskasse til bestyrelser i frivillige foreninger.

Civilsamfundets Videnscenter har sammenfattet nogle af de vigtigste pointer fra bogen, når det gælder bestyrelsens arbejde med at få udviklet en klar strategi, som sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Nedenfor kan du få en hjælpende hånd til, hvordan du griber udviklingen af jeres strategi an.

Hvad skal en strategi kunne?
Strategien er en ‘forklaring’ på, hvordan foreningen rent praktisk vil forfølge sin vision. Strategien er vigtig, fordi den kæder foreningens langsigtede mål sammen med foreningens daglige virke og sikrer, at foreningen arbejder målrettet. Kun ved at kæde foreningens vision sammen med en mere konkret handlingsplan, kan man udfolde foreningens fulde potentiale.

Hvornår bør strategien gentænkes?
Strategien skal passe til jeres forening. Som tommelfingerregel skal strategien derfor gentænkes hver gang, der sker større forandringer i foreningen. Det er vigtigt at være klar til at revidere strategien, når noget ændrer sig, da forandringer i eksempelvis foreningens struktur kan have betydning for, hvordan foreningen mest hensigtsmæssigt når de mål, den har sat sig. Helt konkret kan der eksempelvis være behov for at ændre strategien, hvis foreningen tager hul på nye initiativer eller store projekter, som har betydning for hele foreningen. Der kan også være behov for at revidere strategien, hvis foreningen går ind i en ny fase - eksempelvis hvis foreningen for første gang skal ansætte medarbejdere.

Hvad skal strategien indeholde?
En strategi skal indeholde en vision, en mission og et sæt værdier. Strategien opstiller foreningens langsigtede mål med succeskriterier for, hvornår målene er nået. Desuden indeholder strategien årlige handlingsplaner og tidsplaner og gør det klart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver.

Sådan griber I strategiudviklingen an:

1. Lav en køreplan for strategiforløbet
Det første, I skal gøre, er at lægge en plan for hele strategiforløbet, herunder hvem der skal involveres, hvordan og hvornår. Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvar for hele strategiforløbet. I bør desuden afklare, hvornår strategiforløbet skal starte og slutte.

2. Definér foreningens vision
Visionen er den drøm, foreningen har for sin målgruppe eller sag. Strategien er sat i verden for at nå visionen. En vision beskriver verden, som foreningen ønsker, at den skal se ud, og samtidig er visionen med til at tydeliggøre foreningens eksistensberettigelse. Visionen kan være en ønskesituation, som ligger 50 år ude i fremtiden, men det kan også være noget uopnåeligt, en utopi, der fungerer som den ledestjerne, foreningen sigter efter. Når I formulerer foreningens vision, er det vigtigt, at I tænker over, at udenforstående let skal kunne forstå den og få en klar idé om foreningens virke. Visionen bør være både letforståelig og inspirerende, så foreningens medlemmer let kan gentage den med stolthed.

3. Formuler foreningens mission
Missionen er foreningens formålserklæring, som fortæller, hvad foreningen skal, og hvilken opgave den er sat i verden for at løse. Missionen beskriver altså, hvordan visionen kan omsættes til virkelighed. Missionen skal hverken være konkret eller målbar, men den skal give udenforstående en idé om, hvilke typer aktiviteter foreningen arbejder med.

En mission skal indeholde tre elementer:

  • Hvad foreningen gør (aktiviteter)
  • Hvem i foreningen, der gør det, den gør, for (målgruppen)
  • Hvorfor foreningen gør, som den gør (målet)

I arbejdet med missionen er det vigtigt, at I afstemmer ambitionsniveauet med de ressourcer, som foreningen råder over. Samtidig gælder der for missionen, ligesom for den overordnede strategi, at I skal turde revidere den, hvis det eksempelvis viser sig, at målgruppen ikke har gavn af aktiviteterne. Hvis det er tilfældet, må I ændre aktiviteterne efter målgruppens behov og dermed også ændre missionen.

4. Konkretiser foreningens værdier
Nu er det blevet tid til at formulere foreningens værdigrundlag, som skal skabe den fælles platform, I arbejder ud fra. Værdierne beskriver den adfærd og det samspil, som I ønsker skal være kendetegnende for foreningen og de frivillige. Værdigrundlaget kan beskrive en tilgang til mennesker, en overbevisning eller principper for arbejdet. Bevidste og fælles værdier udgør et vigtigt holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt grundlag, som skaber en stærk kultur i foreningen. Formålet med værdierne er at gøre samarbejdet i foreningen nemmere, fordi de grundlæggende principper for arbejdet er på plads. En fælles tilslutning om et værdigrundlag vil således gøre det lettere at delegere ansvar til de frivillige og gøre det nemmere for de frivillige selv at tage ansvar, fordi der kan tages udgangspunkt i de fælles værdier.

Når I udarbejder værdierne, bør I holde jer for øje, at de både skal kendetegne foreningen  og være realistiske at leve op til. Typisk udarbejder foreninger fire til seks værdier, da det skal være overskueligt og nemt for de frivillige, ansatte og målgruppen at genkende og huske værdierne.

Du kan læse meget mere om, hvordan foreninger bedst udvikler deres strategi i bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Bestyrelsesguide for begyndere Bestyrelsesguide for begyndere
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.