Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører

KENDISSER: Organisationen Dignity har hele ni kendis-ambassadører. Men hvordan starter man et samarbejde, og hvordan skaber man medieopmærksomhed? Det fortæller manden bag Dignitys ambassadør-succes om her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

På togstationerne er de ikke til at overse. Store, røde plakater med teksten “769 fyldte togvogne. Så mange torturofre bor der i Danmark.”

Det er organisationen Dignity - Dansk Institut mod Tortur, der står bag kampagnen. Den skal gøre danskerne opmærksomme på de 30.000 torturofre, som lever i Danmark i dag.

En af personerne bag kampagnen er Christoffer Grønlund, afdelingsleder for kommunikation og fundraising i Dignity. Det er også ham, der står for organisationens kendis-ambassadører. Dem har de mange af – hele ni af slagsen. Hver især bidrager de til at sætte fokus på tortur.

Christoffer Grønlund er manden, der har skaffet navne som Thure Lindhardt, Peter Falktoft og Stine Bramsen til Dignity. Han giver her otte gode råd til, hvordan man starter et samarbejde med en kendis.

1. Start med én
Hvis man vælger at gå ambassadør-vejen, så skal man mene det. Du kan opbygge relationer til rigtig mange kendte mennesker, som gerne vil gøre noget for dig, men det vigtige er, at du starter med én. Og at du herefter får sat den person så meget i scene som muligt, for det tager tid og det er ressourcekrævende.

“Det er et stort arbejde at have ambassadører, så man skal vide, hvad man går ind til. Det er en anden måde at arbejde med kommunikation og markedsføring på, for hvor man normalt kan planlægge tingene selv, så bliver det i stedet nogle nøglefigurer, som man må planlægge efter,” siger Christoffer Grønlund.

2. Husk baggrundstjekket
Hvis man som organisation endnu ikke har arbejdet med kendis-ambassadører, så kræver det, at man får lavet et baggrundstjek af den enkelte person. Hvad har vedkommende lavet før? Hvem er vedkommende ambassadør for i forvejen? Det er vigtigt at få svar på, for det kan både være en fordel og en ulempe, hvis personen er til stede i flere organisationer. Og så skal man selvfølgelig vurdere, hvad målet er. Hvad ville være det optimale at opnå ved samarbejdet?

3. Kontakt til kendissen
Før vedkommende er blevet ambassadør, skal den indledende kontakt skabes. Til det kan man benytte to muligheder, forklarer Christoffer Grønlund.

Man kan vælge den kække version, som slet og ret er at skrive til vedkommende på Facebook og håbe på, at vedkommende dels ser beskeden og dels har ro til at sætte sig ned og give det nogle tanker.

Den mindre kække, og måske lidt mere regelrette måde, er at skrive til vedkommendes agent eller manager. Det skyldes to ting; For det første ved agenten, hvem den kendte er ambassadør for i forvejen. For det andet kender agenten også vedkommendes kalender i indeværende år.”

”Jeg har kontaktet vores ambassadører på mange forskellige måder. Ihan Haydar gik jeg bare op til på gaden og spurgte. Annisette Koppel optrådte til Music for Dignity i Store Vega i år 2015. Jeg endte med at have nogle fantastiske snakke med hende i timevis – før vi vidste af det, var hun ambassadør. Så det kan gøres på mange måder,” fortæller han.

4. Vær konkret og spørg ind til interesser
Netværk og relationer betyder rigtig meget, men det er også vigtigt at lave et godt pitch til agenten, når man er ude efter en ny ambassadør. Pitchet er vigtigt, fordi du skal forklare personen, hvorfor de er geniale til formålet. Der findes ingen dårlige sager, men der er en grænse for, hvor meget man kan overskue som enkeltperson. Pitchet skal fremhæve, hvad den konkrete plan med personen er. Det er også vigtigt at spørge ind til, hvad der interesserer dem mest. Som hovedregel er man jo bedst til de ting, som man synes er mest interessante.

5. Appeller bredt
Udvælgelsen af ambassadører er ikke simpel. Først og fremmest skal vedkommende have en tro på det og lysten til at hjælpe os.

“Vi har valgt forskellige kendisser i Dignity. På den måde kan vi appellere til flere forskellige kanter af samfundet. Vores ambassadør Ihan Haydar har en far, som har været udsat for de mest grusomme ting. Derfor har hun en stærk personlig appel. Peter Falktoft er også ambassadør for os, og han har en stor politisk ånd. Han er indigneret over, at man ikke forholder sig til emnet. Derfor har han en meget aktivistisk tilgang og en helt anden slags ild,” siger Christoffer Grønlund.

6. Skab medieopmærksomhed
En kendis-ambassadørs rolle kan også være oplysende, og dermed skabe opmærksomhed på et bestemt emne. Det var tilfældet for Dignitys ambassadør Thure Lindhardt, som blev vært på en DR dokumentarserie om tortur.

“Vi lavede en dokumentarserie om tortur på DR3. Som skuespiller indtog Thure en fortællerrolle, og det triggede noget hos både ham og seerne. Det var vigtigt at få hans ansigt på, for det er ikke sikkert, at Danmarks Radio ville have lavet den dokumentar uden ham,” siger Christoffer Grønlund fra Dignity.

7. Brug ambassadørerne forskelligt
Man kan bruge sine ambassadører i mange forskellige sammenhænge. I nogle tilfælde bliver de reklamepersonager, som opfordrer til, at man skal samle ind, for eksempel i voice-overs på reklamefilm. I andre tilfælde starter de selv en indsamling, så de simpelthen bliver fundraisere. I andre tilfælde igen bruger man ambassadørerne in-house, det vil sige som en kapacitet til at vidensdele. Over længere tid kan man få fyldt så meget viden på den enkelte person, at vedkommende helt af sig selv begynder at engagere sig. Den sidste tilgang er klart den mest langsigtede. Dermed ikke sagt, at alle tre roller ikke kan bruges, der er bare tale om forskellige måder at sætte det op på.

“Thure Lindhardt har også været med i ”Hvem vil være millioner” i år 2015, hvor han og hans ven opnåede 250.000 kroner til Dignity. Det er også en måde, hvor ambassadører kan gøre en forskel. Peter Falktoft har været en fast bestanddel af ”Run for Dignity” og Stine Bramsen har været meget involveret i vores Flyv-projekt, som hjælper flygtninge i belastede boligområder,” fortæller Dignitys afdelingsleder for kommunikation og fundraising, Christoffer Grønlund.

8. Husk at værne om dine ambassadører
Husk at gribe knoglen en gang imellem og hør, hvordan din ambassadør har det. Det er vigtigt at være opmærksom. De fleste har en travl kalender og det er ikke altid, at det er muligt at sætte nye projekter i gang, men det kan være rart at vide, at man stadig tænker på dem.

Forrige artikel Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Næste artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.