Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

INDFLYDELSE: Lad være med at uddele foldere og tunge rapporter, undgå kvarterlange enetaler – og respekter, at en fest er en fest. Her på falderebet får du et par tips til, hvordan du bedst gebærder dig under lobbyindsatsen på Folkemødet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Folkemødet er en i særklasse gylden lobbymulighed: Alle landets politikere, meningsdannere og beslutningstagere er samlet på én ø i fire dage, og de er endda med al sandsynlighed i godt humør og til tider lettere overrislede. Nu gælder det om at trække i arbejdstøjet, hvis du har en dagsorden, du søger indflydelse på. Men det er ikke sikkert, at habitten, som passer så fint til møderne på Christiansborg, også passer her.

”Folkemødet er anderledes, fordi alle har paraderne nede. Man ser menneskelige kvaliteter i folk, som man ikke oplever i en hotellobby, til et netværksarrangement eller til en konference,” siger Peter Strauss Jørgensen, som er public Affairs-konsulent hos Advice og tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen.

Så hvilket lobby-outfit passer til den mere uformelle og løsslupne stemning under Folkemødet? Her får du et par tips til, hvordan du med held kan gribe din lobbyindsats an, og hvad du helst skal undgå, hvis du vil have succes.

Handouts, regneeksempler og powerpoint-præsentationer dur ikke her
På Folkemødet er der ikke tid til de lange rapporter og komplicerede regneeksempler, som på fineste vis underbygger dit budskab med solide fakta.

”Handouts er et no go – ingen gider at slæbe rundt på dem,” siger bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet og formand for Regeringens Frivilligråd Vibe Klarup.

Og det er Public Affairs-konsulent Peter Strauss Jørgensen enig i:

”Der er ingen grund til at medbringe store rygsække med materialer. Din pjece bliver alligevel smidt ud i den første og den bedste skraldespand, for folk kan jo ikke slæbe rundt på tusindvis af pjecer og flyers.”

Ifølge Peter Strauss Jørgensen egner Folkemødet sig langt bedre til at skabe nye relationer til politikere, meningsdannere og interessenter.

”For den dygtige lobbyist er folkemødet en fantastisk mulighed for at brede sit netværk ud. Det gælder om at få åbnet f.eks. en politikers interesse for den sag, man sidder med. I stedet for at aflevere en pjece, er det bedre kort præcist og fængende at præsentere ens sag og så få politikeren til at sige, at du gerne må sende noget efter folkemødet,” siger Peter Strauss.

Drop de lange enetaler
Kunsten er ifølge Vibe Klarup at nå at få præsenteret sin vision og sit budskab på den tid, det tager at stå i en svingdør eller i en elevator.

”Din præsentation skal være kort, præcis og til at huske efterfølgende. Og så skal du være i stand til at levere den på en autentisk måde, så du ikke bare står og lirer den af,” siger Vibe Klarup.

”Det kan tage halvanden time for en politiker at gå fra cirkuspladsen og ned til havnen, fordi de bliver stoppet af så mange, der gerne vil i snak med dem,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Derfor er det en virkelig dårlig idé at begive sig ud i en 20 minutter lang enetale.

”Det er langt mere skadeligt, at man ikke lader folk komme videre, så de får et dårligt indtryk af én og sagen. I stedet skal man lave en kernefortælling, som sidder lige i skabet. Når du selv synes, at den er kort, skal den være kortere” siger Peter Strauss Jørgensen og fortsætter:

”Lad de andre om at være irriterende. Man bliver meget mere lydhør over for personer, der har respekt for politikeres meget begrænsede tid.”

Bliv en hjælper i stedet for en mand med en sag
Folkemødet egner sig bedst til en blød form for lobbyisme. 

”Alle har et ønske om at have det hyggeligt, så man skal respektere den venlige tone, og levere de hårde, kritiske tilgange om, at 'noget er for dårligt' på en mere blød måde,” siger Vibe Klarup.

Derfor er det ifølge hende en fordel at være konstruktiv og ikke kun præsentere problemer, men også byde sig til med løsninger, når man møder beslutningstagere.

Det gælder om at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret.

”Man skal huske på, at meningsdannere og beslutningstagere møder hundredvis af mennesker under Folkemødet, og derfor kan man med fordel i sit forarbejde overveje, hvordan man skal præsentere sin sag, så hver af de interessenter, man gerne vil have fat på, finder den interessant. Man skal tænke over, hvad de har på dagsordenen, og hvordan ens egen sag kan spille ind i den dagsorden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Undgå at stalke ministeren
Selvom du utroligt gerne vil have den minister i tale, som er beslutningsdygtig inden for netop dit område, er der stor rift om ministrenes knappe tid under Folkemødet. Så hvordan får du et øjebliks taletid med den relevante minister?

”Der er en god portion held i det,” siger Vibe Klarup.

Men du kan eksempelvis holde øje med, hvornår ministeren deltager i debatter, der har relevans for din sag, eller hvornår han/hun deltager i festlige arrangementer.

”Hvis man på en naturlig måde kan få stillet sig ved siden af ministeren og få indledt en samtale til et af arrangementerne, er det jo rigtig fint. Men måske bliver det for meget, og så er det bedre at droppe det, så det ikke bliver en stalking seance,” siger Vibe Klarup.

Hvis ikke det lykkes at få ministeren i tale, kan man i stedet med fordel forsøge at komme i kontakt med ministerens embedsmænd.

Der gælder andre regler after dark (ødelæg endelig ikke festen)
Til slut er det vigtigt at skrive sig bag øret, at der gælder helt andre regler for lobbyarbejdet, når dagen går på hæld.

”Man skal styre begejstringen for ens egen sag om aftenen til mingling-arrangementer og fester. Den type arrangementer udgør en enestående chance for at komme tæt på interessenter og skabe nye relationer, men det kræver respekt for, at de ikke nødvendigvis har lyst til at være på arbejde hele tiden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Hans råd er derfor, at man pakker 90 procent af arbejdet væk om aftenen.

”I stedet skal man forsøge at være et rart og omgængeligt menneske og finde på andre hyggelige ting at smalltalke om. Man kan komme rigtigt langt ved at have skabt en åbning til en politiker gennem en hyggesnak over en øl,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Forrige artikel Få mest ud af dit frivillige arbejde på CV'et Få mest ud af dit frivillige arbejde på CV'et Næste artikel Sådan udvikler I foreningens strategi Sådan udvikler I foreningens strategi
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.