Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser

NYTTIG VIDEN: Bestyrelser i frivillige organisationer har alt for ofte fokus på aktivitetsplanen i stedet for strategiplanen. Det mener forfatterne til en ny gratis grundbog, der skal gøre bestyrelsesmedlemmer mere kompetente til at lede en sag.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Er du bestyrelsesmedlem i en frivillig organisation, er du måske dus med både revisionsprotokollater, habilitetsregler og forandringsteorier. Hvis ikke, så er der hjælp at hente i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes (CFSA) reviderede udgave af bogen At lede en sag.

Fokus på det forkerte
“Fra vores rådgivning og opgaver ude i foreningerne ved vi, at visse bestyrelser mest har fokus på aktiviteter og konkrete opgaver i stedet for at se fremad, gå op i helikopteren og udstikke den strategiske retning,” siger medforfatter til bogen og udviklingsleder hos CFSA, Dorte Nørregaard, og uddyber.

“Det kan få stor betydning for en forenings udvikling, hvis bestyrelsen ikke påtager sig rollen som øverste leder af foreningen og derved dens sag.”

At lede en sag er udgivet af CFSA og skrevet af CFSA's egne konsulenter, der har mange års erfaringer med rådgivning og konsulentopgaver for bestyrelser og ledere i en bred kreds af frivillige organisationer.

Ny samling redskaber
Derfor har forfatterne lagt stor vægt på refleksionsspørgsmål og eksempler for at give inspiration til læseren, så bogens indhold ikke bare forbliver i bogen, men rent faktisk bliver brugt, fortæller Dorte Nørregaard.

“Der findes meget litteratur om ledelse af frivillige, men At lede en sag handler om at lede en forening eller organisation med mindst en ansat. Vi har samlet de redskaber og den faktuelle viden, vi ved, hjælper mange bestyrelsesmedlemmer til at udfylde den komplekse opgave, de er valgt til,” understreger forfatteren.

Hos CFSA møder Dorte Nørregaard og hendes kollegaer ofte forundring over, at bestyrelsesmedlemmer ikke kun har et fælles økonomisk og juridisk ansvar, men også et individuelt ansvar.

Uvished og uvidenhed om ansvar
“Mange ved ikke, hvordan og hvor meget bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige – både for overordnet jura og økonomistyring, men også for overholdelse af regler om arbejdsmiljø, ansættelser og revision. Det er emner, som vi ofte må forklare grundigt. Derfor har vi givet disse emner særlig meget plads i bogen,” siger Dorte Nørregaard.

Bogen består af syv kapitler, hvor du kan blive klogere på, hvordan ledelsen af frivillige organisationer kan se ud, hvem der typisk har ansvaret på hvilke områder, hvordan I kan tilrettelægge arbejdet, og hvordan en række dilemmaer i praksis kan håndteres.

Gratis download
Bogens kapitel 1 omhandler ledelse i frivillige organisationer i praksis. I kapitlerne 2, 3 og 4 er rammerne for bestyrelsens roller og opgaver – herunder deres juridiske og økonomiske ansvar – i fokus. Kapitel 5 handler om uddelegering af opgaver til hhv. daglig leder og arbejdsgrupper. I kapitel 6 tager forfatterne kærlig hånd om bestyrelsens arbejde med strategi, og kapitel 7 handler om den daglige leders rolle og samarbejdet med bestyrelsen.

Du kan hente bogen gratis her.

Forrige artikel Kan du svare på disse fundamentale spørgsmål om frivillighed? Kan du svare på disse fundamentale spørgsmål om frivillighed? Næste artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.