Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes

En håbefuld idé satte gang i en viral crowdfunding-kampagne, der resulterede i åbningen af Danmarks første emballage-fri butik. Mød hovedpersonen bag succesen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

En emballage-fri butik i hjertet af Vesterbro. Kun med økologiske varer og med fokus på at nedbringe madspild og plastproduktion. Det var drømmen for den franske iværksætter Frédéric Hamburger. Men banken spændte ben med et krav om 350.000 kroner til finansiering – og det var dér, at Hamburger fik idéen om at finde pengene hos folket.

Den utopiske plan endte som en kæmpe crowdfunding-succes, og åbningen af LØS Market sidste år satte det endelige punktum for den ambitiøse iværksætterplan. Hamburger fortæller her, hvorfor han tror, det blev en succes.

Hvordan fik du idéen til at anvende crowdfunding som finansiering?
Konceptet med emballage-frie butikker er ikke nyt i hverken Frankrig, Tyskland eller USA, men det er det i Danmark. Og derfor synes jeg, at crowdfunding var en god måde at introducere og finansiere projektet på. Jeg er utrolig glad for, at folk har villet co-finansiere det her og involvere sig i det.

Hvor stor betydning har jeres rewards haft på succesen?
Vi lavede en ordning med medlemskort, hvor man ved at støtte med 150 kroner fik 10 procents rabat i butikken hele det første år. Det har helt klart været afgørende, og det var jo en win-win-situation for dem og os.

Hvor vigtig er markedsføringen, når man laver indsamlinger?
Det er altafgørende, at man har en kommunikationsstrategi. Kampagnen var hårdt arbejde, og man kan ikke regne med, at det bare kører af sig selv. Vi brugte utrolig meget tid på det, og vi netværkede hele tiden for at finde folk, der ville involvere sig og dermed gøre netværket endnu større. Da vi startede en Facebook-side op, skete der en masse. Vi fik 17.000 følgere, og vi fik kendte politikere og skuespillere med på vognen – det gjorde også en forskel.

Hvilke udfordringer oplevede I i processen?
Vi oplevede, at vi måtte forlænge indsamlings-perioden og ændre i både reward- og markedsføringsstrategien. Da vi først indførte systemet med medlemskort, eksploderede støtten til projektet, fordi folk på den måde også kunne se en fordel for dem selv i projektet.

Hvorfor tror du, at LØS Market blev så stor en succes?
Jeg tror for det første, at konceptet har appelleret til rigtig mange. Altså det her med ingen emballage, og ingen madspild, 100 procent økologisk og cirkulær økonomi. For det andet så har det sociale aspekt også interesseret folk. Vi er en social virksomhed med ti udsatte borgere ansat. Så folk syntes, at det var en god sag at investere i.

Havde du regnet med, at det ville gå så godt?
Jeg havde håbet på det. Vi var bagud med 100.000 kroner to uger inden deadline. Så vi var mildest talt lidt i panik. Men sådan er det ofte med crowdfunding. Det starter stort, så daler interessen for derefter at stige til sidst. Vi endte faktisk med at opnå et højere beløb, end de 350.000 kroner som vi skulle bruge.

Hvilke gode råd, kan du give andre håbefulde crowdfunding-iværksættere?

1. Fællesskab er drivkraft
Du skal ramme folkets hjerte i selve projektet. Det skal være personligt og spændende. Det skal være noget, der giver mening for folk. Hvis du ikke gør det i fællesskab, så får du ikke succes.

2. Ærlighed er nøglen
Det er vigtigt, at man er helt ærlig omkring projektet. Der må ikke være noget, som er skjult eller virker usikkert. Så vil folk ikke være med. Det skal være transparent og informativt.

3. Markedsføring er afgørende
Vi havde ikke erfaring med markedsføring, så vi lavede blot nogle simple videoer. Men selvom de var amatør-produceret, så var de enormt vigtige. I en et-minuts video skal man forklare kort og kontant, hvad projektet går ud på. Folk skal nemlig hurtigt kunne forstå, hvad det går ud på.

Forrige artikel URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge Næste artikel Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.