Sådan får I Facebook til at like jer

SOME-GUIDE: Har I styr på algoritmen? Med et par simple fif når jeres Facebook-opslag ud til langt flere. Her får I to eksperters råd til, hvordan I får Facebooks algoritme til at arbejde for jer.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Facebook er efterhånden en gammel kending, men med SoMe-gigantens skift af algoritme tidligere på året er der brug for at gentænke og bryde gamle vaner. En grundlæggende forståelse for, hvordan Facebooks algoritme arbejder kan hjælpe små foreninger og ngo'er med at nå meget længere ud med deres indhold på Facebook. Vi har derfor inviteret to SoMe-eksperter til at give en introduktion til, hvordan algoritmen fungerer, og hvordan man får den til at arbejde for sig.

Astrid Haug er ekspert i digital udvikling og forfatter til flere bøger om emnet, og Louise Christine Rasmussen er kommunikationskonsulent i DGI Sydvest, hvor hun rådgiver idrætsforeninger i brugen af sociale medier. De giver her gode råd til små foreninger og organisationer, der ikke har store ressourcer til kommunikationsindsatser og SoMe-eksperter.

Råd 1: Du når længst med video
Mange foreninger tror, at hvis en bruger liker deres Facebook-side, får vedkommende alle foreningens opdateringer, men det er langt fra sikkert, forklarer SoMe-eksperterne Louise Christine Rasmussen og Astrid Haug.

Facebooks algoritme belønner sider, der formår at aktivere følgerne. Hver gang en følger liker, kommenterer, ser en video, deler eller klikker for at læse mere, bliver opslaget boosted af Facebook. På den måde bliver det spredt længere ud og når ud til flere brugere. Hvis en bruger derimod aldrig interagerer med en side – altså liker, kommenterer og deler sidens indhold – vil Facebook vise mindre fra den pågældende side til brugeren.

Der er mange måder at aktivere brugerne på uden eksplicit at bede dem om at “like eller dele opslaget”. Video er ifølge Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest den bedste måde at interagere med brugerne på, da Facebooks algoritme er indrettet sådan, at man ved brug af video opnår op mod 150 procent mere spredning end ved en skriftlig opdatering.

Råd 2: Inviter brugerne til leg og debat
Hver dag kæmper et sted mellem 1.500-10.000 opslag fra venner, virksomheder og organisationer om at komme i brugernes news feeds, forklarer ekspert i digital udvikling Astrid Haug. Det betyder, at små foreninger og organisationer skal gøre sig umage for at nå ud til deres følgere.

Astrid Haug peger på, at en god måde at aktivere brugerne på er ved at skabe samtale og debat, som inddrager brugerne. Hun fremhæver et godt eksempel fra P4, der forleden inviterede brugerne til at deltage i legen "Gør et udenlandsk band dansk". Brugerne skulle oversætte udenlandske bandnavne til dansk. Det blev til en sjov leg, hvor brugerne deltog aktivt og vendte tilbage til opslaget for at se, hvad andre havde skrevet. Det britiske pop band Take That blev til Tag Den, og Coldplay blev til Kold Leg.

Astrid Haug understreger, at man skal være tro mod sig selv og foreningens arbejde, men bør tænke over, hvordan man kan levere sine budskaber på skæve måder. Hun forklarer, at foreninger med fordel kan tænke mere i ikke altid at levere færdige budskaber og svar på problemstillinger. De bør være mere åbne og nysgerrige og lade brugerne komme med input til løsninger.

Råd 3: Facebook elsker video, men hader Youtube
“Facebook elsker video, men hader Youtube,” forklarer Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest. Derfor skal man lægge sine videoer direkte på Facebook og ikke gennem en Youtube-kanal, hvis man vil belønnes af algoritmen.

Kvaliteten af videoerne er mindre vigtig på Facebook. Det er dog vigtigt, at der sker noget aktivt, som lokker brugerne til at blive hængende i 45 sekunder. Talking heads er sjældent godt, forklarer Louise Christine Rasmussen. Og så er det en god idé at sætte undertekster på, understreger Astrid Haug, da 85 procent af videoerne på Facebook bliver set uden lyd.

Råd 4: Skab et godt flow
Vælger I at være aktive på Facebook, så vær aktive, lyder et råd fra de to digitale eksperter. Arbejd på at skabe, det der på Facebook-sprog kaldes et flow. En-to opdateringer om ugen er godt. Har I ressourcer og stof til at opdatere oftere, er det blot et plus. Men I skal hellere stræbe efter at have en-to gode opslag med små videoer eller gode billeder.

Hvis man ikke opnår et godt flow på sin side og kun opdaterer den hver anden måned, er man allerede lidt bagud på point i forhold til Facebooks algoritme, og man skal arbejde hårdere for, at algoritmen booster ens opslag, da algoritmen belønner de mest aktive.

Råd 5: Nedsæt en Facebook-redaktion, og analyser løbende jeres indsats
Det er vigtigt for små foreninger med begrænsede ressourcer at være sammen om indsatsen, ellers risikerer I at brænde ud. Både Astrid Haug og Louise Christine Rasmussen anbefaler foreninger, der er aktive på Facebook, at nedsætte en lille Facebook-redaktion, der kan mødes tre-fire gange om året for at sparre med hinanden og idéudvikle på gode opdateringer. Det er vigtigt, at redaktionen evaluerer indsatsen og analyserer tidligere opslag for at se, hvad der giver gode resultater.

Råd 6: Bliv inspireret af andre, og hold øje med, hvem der trender
Der findes ikke én opskrift på, hvad det perfekte Facebook-opslag er. Eksperterne råder til, at I følger andre, som I synes, gør det godt på Facebook for at blive inspireret af dem. Det er ingen skam at forsøge at kopiere andre, indtil I finder jeres egen stil.

Astrid Haug anbefaler, at I bruger Whale Free, som er en side, hvor I kan holde øje med, hvad der er mest populært på Facebook lige nu, og hvilke opslag brugerne reagerer godt på. Siden kan bruges til at undersøge om, der er en aktuel debat, I kan koble jer på og give en ny vinkel. På den måde kan I ride på andres bølger.

Råd 7: Husk linjeafstand
Det er vigtigt, at jeres opslag hurtigt fanger brugernes opmærksomhed. Derfor skal teksten være overskuelig og let kunne skimmes. Skriver I opslag, der er mere end to-tre linjer lange, anbefaler Louise Christine Rasmussen, at I husker linjeafstand og luft. Lange tekster virker meget tunge, og er der noget Facebook ikke skal være, så er det tungt, understreger hun.

Råd 8: Indgå samarbejder med lokale partnere
Louise Christine Rasmussen råder små foreninger til at samarbejde med andre lokale partnere. Det kan være biblioteket eller kulturhuset. Bed dem dele jeres Facebook-opslag på deres sider. På den måde når I ud til flere brugere, og jeres eget opslag får længere levetid på følgernes væg, da Facebook-algoritmen kan lide, når opslag bliver delt.

 

DGI har udviklet en række Facebook-værktøjskasser til idrætsforeninger, der ønsker at opruste deres Facebook-indsats. Læs DGI's guides her

Forrige artikel 5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige 5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige Næste artikel Sådan forankrer I verdensmålene Sådan forankrer I verdensmålene
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.