6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige

FRA BUNDEN: Hvorfor har vi frivillige? Hvad ved vi om vores frivillige? Og hvilken forskel gør vores frivilliges arbejde? Her er de gode spørgsmål, I bør stille jer selv, hvis jeres organisation eller forening vil arbejde strategisk med frivillige.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvilke redskaber skal der til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed? Det har Marie Baad Holdt, som er projektleder på det TrygFonden-støttede projekt, FrivilligLaboratoriet under Diakonissestiftelsen i samarbejde med Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske. Resultatet af deres arbejde er en værktøjskasse, der med en test hjælper ledelsen med at afklare, hvor organisationens frivillighedsfokus ligger i dag, og hvordan frivilligheden fremover bliver en del af organisationens dna.

 

Værktøjskassen indeholder bl.a. 6 vigtige overvejelser, som organisationer, der arbejder med frivillige bør gøre sig:

 

1.Hvorfor har vi frivillige?
Det spørgsmål kender de organisationer, der er dygtige til frivillighed, svaret på. For har I først svaret på, hvorfor I involverer frivillige, er frivilligheden tænkt ind som et virkemiddel til at nå det mål, organisationen er sat i verden for at nå.

Det kan for eksempel være en organisation, der beskæftiger sig med arbejdsløse unge, og hvor netop de frivillige kræfter giver de unge en vished om, at nogen vælger dem til, hvilket kan være med til at styrke de unges selvværd.

 

2. Hvordan spiller vores frivilligindsats sammen med vores overordnede strategiske mål?
Som leder af en frivilliginvolverende organisation skal I anerkende den faglighed, det er at samarbejde med frivillige og forstå de mekanismer, der skal til for at motivere og lede frivillige kræfter. Det gør I blandt andet ved at sikre, at frivilligheden er integreret i organisationens overordnede strategi, og at den er et fast punkt på dagsordenen. Derudover er det relevant løbende at diskutere spørgsmål om, hvordan frivilligheden er med til at nå målet, hvordan de frivilliges aktiviteter kan udvikle sig, og om der er behov for andre frivillige end dem, I har i dag.

 

3. Hvem er vores frivillige, og hvorfor har de valgt at arbejde for os?
Frivillighed er ofte omgærdet af for mange myter og gætterier og for lidt fakta. Derfor er det godt givet ud at lave en mindre spørgeundersøgelse, der for eksempel afdækker, hvem de frivillige er, hvorfor de vælger jeres organisation, og hvordan de ser på deres egen rolle.

Med den viden bliver det blandt andet nemmere at tiltrække nye frivillige, fordi I ved, hvilken forskel de frivillige gør. Fakta om de frivilliges resultater kan også gøre det lettere at få midler fra puljer, fonde og virksomheder.

 

4. Får vi dét ud af vores frivilligindsats, som er formålet med den?
Lever vi op til det, vi lover? Får vi dét ud af indsatsen, som er formålet med den? Disse spørgsmål er typisk både krævende at afdække og til tider også penible at få svar på. Ikke desto mindre giver de en vigtig indsigt i, om jeres tilgang til frivillighed rent faktisk virker.

En overkommelig måde at gå til opgaven på er ved at undersøge, hvordan brugerne, de frivillige og de fagprofessionelle oplever forskellen ved det frivillige arbejde. Både individuelle interview, fokusgrupper og spørgeskemaer kan være fornuftige redskaber her.

 

5. Hvilke typer frivillige vil vi gerne tiltrække?
Det er en god idé at gøre sig grundige overvejelser om, hvilken type frivillige, der vil være bedst til at løse lige netop jeres opgave. Jo mere tydeligt et billede I har af, hvilke frivillige I har behov for, jo lettere bliver det at rekruttere dem. De fem centrale spørgsmål I skal afklare, inden I hiver frivillige ressourcer ind i organisationen, er: Kræver opgaven en loyal frivillig? I hvilket omfang er der mulighed for indflydelse på opgaven? Hvor skal opgaven forankres? Er opgaven fleksibel? Og hvor mange frivillige har I egentlig brug for?

 

6. Hvordan går det egentlig med vores frivilligindsats?
Mange organisationer læner sig tilbage stolen, når først samarbejdet med de frivillige kører på skinner. Men glem ikke, at samfundet, frivilligheden og målgruppen hele tiden ændrer sig. Derfor er det en god tommelfingerregel at tage pulsen på frivilligheden med en årlig evaluering. På den måde samler I data, der blandt andet gør, at I kan sammenligne udviklingen i organisationens frivilligindsats år for år.

 

FrivilligLaboratoriets værktøjskasse rummer også tre pejlingsredskaber, der kan bruges til at måle frivilliggruppers effektivitet, rentabilitet og trivsel, samt fem specifikke metoder til et bedre samarbejde med frivillige. Alle ledelsesværktøjerne er frit tilgængelige på Diakonissestiftelsens hjemmeside her: http://diakonissestiftelsen.dk/bliv-frivillig/om-frivilliglaboratoriet

 

Næste artikel Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.