Sådan leder du frivillige med succes

5 GODE RÅD: Stil krav, afgiv kontrol, og vær tæt på dine frivillige. Sådan lyder nogle af rådene fra forfatter og frivillighedskonsulent, når det handler om, hvordan foreninger og organisationer får succes med at lede frivillige.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvis samarbejdet med frivillige skal fungere optimalt for foreninger og organisationer, kræver det en indsats af frivilliglederen. Altinget: Civilsamfund har derfor bedt Rie Frilund Skårhøj give fem gode råd til, hvordan foreninger og organisationer får størst succes med at lede frivillige. 

Rie Frilund Skårhøj er selvstændig frivilligkonsulent og foredragsholder samt medforfatter på de anmelderroste håndbøger "Ledelse af frivillige" og "Nye redskaber til ledelse af frivillige i praksis".

1: Stil krav og lav en klar forventningsafstemning
Som frivilligleder skal man ikke være bange for at stille krav. Når lederen stiller krav, ved den frivillige, at der er nogen, som har styr på processen. Frivillige spørger ofte sig selv ”Gør jeg det godt nok?” Hvis der ikke er sket en klar forventningsafstemning, kan frivillige blive demotiverede, fordi der måske vælter opgaver over til dem, som de ikke vidste, de havde ansvaret for.

2: Glem alt om at være perfekt
Frivilligledere kommer af og til med arbejdspapirer og planer, som er færdige, fordi de prøver at gøre det så godt, de kan. Men det kan efterlade den frivillige med en oplevelse af, at der ikke er plads til eller behov for dem. Derfor bør frivilliglederen ind imellem skrue ned for sin forberedelse og i stedet komme med et forslag, som de frivillige kan diskutere. Eller frivilliglederen kan bede om hjælp på de områder, hvor lederen ikke selv har kompetencer.

3: Involvér frivillige i problemløsning
Mange ledere vil gerne beskytte deres frivillige, så de ikke skal bryde deres hoveder med problemer. Men man kan få rigtig meget ud af, at de frivillige er med til at håndtere og løse problemerne. I stedet for at sætte sig ned selv og udtænke en plan, kan frivilliglederen med fordel invitere de frivillige til at tænke med: ”Ok, vi har en udfordring. Hvad synes I, vi kan gøre?” Det giver et stærkt ejerskab for de frivillige at få præsenteret et problem, som de selv er med til at løse.

4: Afgiv kontrol
På bestyrelsesniveau kan man beslutte, at de frivillige skal udføre nogle konkrete opgaver de næste to år og så sætte en konsulent til at få det til at ske. Men man kan også prøve at vende den om og sige: “Vores mål er, at vi eksempelvis skal have flere penge til et projekt i Afrika” - og så spørge de frivillige: “Hvordan tror I, vi kan nå vores mål?” Det er ikke sikkert, man kan bruge alle de frivilliges idéer, men måske nogle af dem. Processen kan på den måde blive et samarbejde mellem alle led i organisationen. Det kræver dog, at organisationen er gearet til, at arbejdet med frivillige ind imellem kan gå i nogle retninger, som man ikke lige var forberedt på.

5: Vær tæt på dine frivillige
Du skal kende dine frivillige. Du skal vide, hvad der driver dem, så du kan hjælpe dem med at genfinde motivationen, hvis de kører sur i det. Det kan være, at du skal minde dem om, hvorfor en bestemt opgave er spændende og vigtig - hvad man lærer af opgaver, som er udfordrende, eller hvad brugerne får ud af den frivilliges indsats.
For at det skal lykkes, er det vigtigt, at du ikke har 500 frivillige, du er ansvarlig for. Det skal organiseres, så du har en mindre gruppe af koordinatorer, du kender godt, og som hver især har en større gruppe frivillige, de styrer – evt. via nogle teamledere, som de kender rigtig godt. Har man rigtig mange frivillige, skal man ikke undervurdere betydningen af, at indsatsen er godt organiseret.

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.