Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet

Hvad gør Frivilligrådet for at sikre, at frivilligheden i Danmark har de bedst mulige rammer? Med fem krasse spørgsmål giver generalsekretær for indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO Robert Hinnerskov Stafetten videre til formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup.

1. Hvordan får du skabt en frugtbar debat om de bedst mulige rammer for at udføre frivilligt arbejde?
Det er Rådets opgave med afsæt i de erfaringer, vi kommer med, og de debatter, vi deltager i, at forme holdninger og ideer, som kan inspirere børne- og socialministeren og Folketinget til at styrke det frivillige Danmark. Jeg synes, at en af de vigtigste opgaver nu er at vise, at frivilligheden i disse år bevæger sig ud af de sektorer – eller siloer – den før har været i. Det sociale område inspireres i disse år meget af kulturens måde at organisere frivillighed på. Samtidigt er idrættens verden meget optaget af at lære af de sociale organisationers måde at arbejde med udsatte grupper. Men den offentlige støtte og regulering er meget forskellig fra område til område. Vi forsøger at vise ligheder og åbne debatten, så de frivillige organisationer har plads til at udvikle sig uden snærende silo-tænkning.

2. Hvordan håndterer du modstridende interesser i forhold til dagpenge- og efterlønsmodtageres lettere adgang til frivilligt arbejde?
For det første mener jeg, det er vigtigt at anerkende de grundlæggende principper for landets beskæftigelseslovgivning. Altså, at borgere på dagpenge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og følge de mange regler og kontroller, der er på området. For det andet har jeg stor forståelse for og kender gennem mange år især de faglige organisationers bekymring for, om frivilligt arbejde fortrænger lønnet arbejde. De to hensyn har vi som afsæt for de drøftelser, jeg blandt andre har med beskæftigelsesministeren. Det er ingen hemmelighed, at jeg allerhelst så, at dagpenge- og efterlønsmodtagere kan være frivillige alle de steder, de vil, og så længe de vil, fordi frivillighed handler om at være med i et fællesskab og sekundært om at løse konkrete velfærdsopgaver. Det handler om at gøre noget aktivt for at øge sin livskvalitet hos sig selv og andre. Det synes jeg, alle skal have mulighed for. Hvordan man vælger at bruge sin egen fritid, må være ens egen sag. Jeg anerkender de hensyn, der kan være. Det er derfor, at Frivilligrådet anbefaler, at timegrænsen for frivilligt arbejde i beskæftigelsesregi løftes fra de 4 timer – som reelt ikke er meget bevendt, hvis du vil deltage i noget som helst - til eksempelvis 15 timer. Det svarer til, at en frivillig sidder i telefonrådgivningen onsdag og fredag fra 17-23..

3. Hvordan sætter du dagsordenen om frivillighed hos relevante ministre?
Frivilligrådet forsøger altid at drøfte aktuelle sager med de aktører, som spiller en vigtig rolle for, hvordan den frivillige sektor kan udvikle sig. Under folkeskolereformen drøftede vi eksempelvis, hvordan Åben Skole kunne se ud med den daværende Undervisningsminister.  I denne sag har det været vigtigt at vise aktørerne på beskæftigelsesområdet, hvor forskelligt frivillighed ser ud på forskellige områder, og bidrage med et syn på frivillighed, der er bredere end ”kun” frivilligt arbejde. Vi forsøger med afsæt i den viden, Center for Frivilligt Socialt Arbejde indsamler, at vise, hvor der med ny lovgivning kan opstå utilsigtede udfordringer, hvordan der kan skabes udvikling, eller hvor en minister kan hente inspiration for sit arbejde. Jeg deltager derfor også i Marienborgmødet sidst på måneden som en del af af regeringens arbejde med sammenhængsreformen.

4. Hvilke aktører inddrager du i dit politiske arbejde for denne sag?
I denne sag har det været meget oplagt, at vi samledes på tværs af sektorerne. Det vil sige, at aktører fra idrætten, det kulturelle og social- og sundhedsområdet har mødtes og drøftet, hvordan vi kan bistå med at definere, hvad moderne frivillighed er og skabe klarhed om, hvordan vi oplever barrierer på de enkelte områder. Det har været et meget frugtbart samarbejde, hvor det altid viser sig, at de store er gode til at trække et læs for de lidt mindre aktører.

5. Hvordan sikrer du en bred politisk involvering?
Frivilligrådet skal egentlig ikke sikre en bred politisk involvering. Vi skal rådgive børne- og socialministeren og Folketinget. Og det bedste, vi kan gøre, er at være relevante at lytte til. Vi har status som uafhængige på samme måde som eksempelvis Børnerådet og Udsatterådet og må mene, hvad vi vil. Om vi er værd at lytte til, er der sikkert mange meninger om. Vores mål er at stå vagt om frivilligheden og forsøge at inspirere til en styrket rolle for civilsamfundet i fremtiden, dvs. som en bidragyder til at modvirke fx social eksklusion - og at skabe betydningsfulde fællesskaber.

[email protected]